24. jan. 2013
Højskoleforstander Mogens Johansen fik overladt ordet og talte varmt for sin Tisvilde Højskole i det skønne Nordsjælland. Seniorklubben har arrangeret et fem-dages juni-ophold med mange spændende aktiviteter. Mogens fortalte om de herlige omgivelser i Tisvilde med det gamle fiskerleje, skoven, stranden og fantastisk nemme muligheder med offentlig transport til det skønne sted.

Man ankommer om søndagen mellem kl. 10 og 11, og godt det netop er søndag, hvor de gode pensionistkort gælder hele vejen til Tisvilde med S-tog til Hillerød og videre med den lille bane med endestation i Tisvilde. Med guided udflugt introduceres deltagerne til området og slutter med irsk aften inden sengetid presser sig på. Morgen gong-gongen lyder på gangen kl. 7.15, og det har den gjort siden 1912. Morgenvækning og så øllebrød med klumper samt anden hjemmelavet højskolemorgenmad skal indtages mellem 8 og 9. Naturligvis er der morgensang kl. 9.00, og derefter begynder dagens program. Anden aften på Tisvilde Højskole byder på jazzaften af virkelig høj klasse. Forstanderen selv er rigtig dygtig på klarinetten og med sig har han den geniale guitarist Jacob Fischer (spiller bl.a. med Svend Asmussen) og ligeså geniale bassist Hugo Rasmussen, der har skæg og hat som varemærke. Det er en trio, der er værd af opleve. Hver dag et der et fint program, som du skal læse om ved at trykke her
Inden hjemrejsen fra det dejlige Tisvilde vil man have fået en varm kulturel oplevelse og et ophold på en af Danmarks skønneste pletter. Højskoleforstander Mogens Johansen sluttede sin introduktion af højskoleopholdet med at bevise for os, at han er særdeles god på klarinet. Vi fik et par prøver på gamle jazznumre bl.a. Petite Fleur. Har du ikke allerede tilmeldt dig – så er det på høje tid – fordi man skal være vaks på computeren senest 15. februar.

Ørs- 

17. jan. 2013
Og her stod Kjeld Hobel igen med mere fra den musikalske pose fra fyrrerne i forrige århundrede. Denne gang skulle vi have orkesterlederen Glenn Miller skildret i lyd og billeder med velanbragte kommentarer. Heldigvis for Kjeld gik James Stewart ind i rollen som Glenn Miller i filmen The Glenn Miller Story (Moonlight Serenade) ti år efter Glenn Millers død i 1944. Så der var mange dejlige filmklip at benytte fra Stewart med trombonen.

Vi fik en musikalsk gennemgang af den dygtige dirigent med bigbandet, der fik solgt mange af datidens lakplader. Det blev forklaret os, at Glenn Millers særlige klang specielt var frembragt ved at lade klarinetten i orkestret ligge højt og saxofonerne under i lydlaget. Skønt lød det, når vi fik set og genset/hørt melodierne fra før anden verdenskrig sluttede. Glenn Millers Band spillede i New York for gode penge, og de blev endnu bedre, da succes efter succes kom. Glenn’s orkester var fast inventar i amerikansk radio, men 7. december 1941 ændrede alt for Mr. Miller. Japanerne angreb Pearl Harbour – og amerikanerne var dermed med i anden verdenskrig. 10 måneder senere meldte den 38-årige Glenn Miller sig til Army Airforce. Et orkester af militærfolk blev dannet med Glenn Miller som dirigent og leder. De underholdt soldaterne og spillede ved militære parader – og en turne til Europa blev sat op. Den 21. juni 1944 rejste orkestret med 1500 andre mod England med skibet Queen Elisabeth og ankom en uge senere. De blev indlogeret i Londons Soho og skulle nogle dage senere spille i Bedford. Heldigt for dem, for en af tyskernes mange bomber ramte netop deres hotel i London, og de var alle blevet dræbt, hvis de havde opholdt sig der.
Nu var Kjeld ikke helt alene om at fortælle om Glenn Miller – næh han havde taget sin bror Mogens med for, at han ved klaveret kunne demonstrere, hvor let det var af spille In The Mood. Og den demonstration fik vi fra brdr. Hobel, som i deres ungdom havde set alle musikfilmene, der var på lærredet i Bella Bio, Vanløse Bio, Grøndals Bio, Nora Bio og Bispebjerg Bio. Ingen af disse biografer eksisterer i dag. Fint var det, at vi også fik historien om den første guldplade i verden, som Glenn Miller fik for salget en million eksemplarer af futtogsangen Chattanooga Choo Choo. Men alting har en ende – og for Glenn Miller var det den 15. december 1944, hvor han fløj mod Paris i et lille militært fly, som aldrig nåede Frankrig. Det var tåget – og flyet er aldrig blev lokaliseret. Men musikken fra Glenn Miller lever stadig – det blev tydeligt for alle i Klærkesalen.
Ørs-
 

29. november 2012
Søren Lindberg fortalte historien om programmet "Ved du hvem du er?"
Vi kom bag om tilblivelsen af disse TV programmer, som var dyre at producere.
Det var ikke selve optagelserne, men forarbejdet som var kostbart. Der var 2-3 måneders resarch før et resultat var i kassen. Mange af hovedpersonerne i programmet fik artige overraskelser når man gik tilbage til rødderne, men alt blev ærligt og redeligt forelagt.
En stor del af forarbejdet til programmet var at finde de rigtige personer som havde en historie i slægten, der var speciel og spændende.
Mange oplysninger blev hentet i Rigsarkivet og lokale arkiver ude i landet, men også DR´s righoldige arkiv har bidraget væsentligt.
Der er allerede planlagt nye programmer med 6 nye personer, hvor navnene indtil videre holdes hemmelige.
Der var stor spørgelyst og på spørgsmålet om hvorfor det kun var "Kendte" som medvirkede, var det ærlige svar: Seer tallet.
Selv om det ikke var egentlig slægtsforskninng foredraget handlede om, fik vi et spændende og levende foredrag.

Bent Erik

22. nov. 2012
Birgit Meister – ansat i DR 1967 til 2002 – stod dér så vidunderlig på talerstolen og hendes ord kom til os med mindelser til fordums tider med hende ved roret i TV på de store valgaftener. Birgit har en fantastisk måde at fortælle på, og formidle det svære budskab om, hvad man nu kan og skal gøre, når livet slutter for en selv eller én af ens nærmeste. Ja det var en oplevelse af de helt sjældne i Klærkesalen. Med udgangspunkt i ”Bogen til mine kære” fik vi en fantastisk gennemgang af muligheder krydret med små historier fra de tilbagemeldinger, som Birgit Meister stadig får på den et par år gamle og evig aktuelle bog.

- Mange aner ikke, hvad en bedemand er. Hvad gør han, og hvad sørger han for i forbindelse med en begravelse? Hvad med det jordiske gods, som den afdøde efterlader sig? Hvad skal der synges i forbindelse med begravelsen? Musik, blomster, taler, gravsted m.m. Mange praktiske ting skal på plads – og bare det at kende de fire sidste cifre i ens pårørendes CPRnummer er ikke almindeligt. Rigtig mange beslutninger skal tages i en fart, fordi en afdød skal begraves inden 8 dage efter dødsfaldet, fortalte Birgit Meister.

En mester i dansk sprog - såvel udtale som formulering - stod bare dér og fortalte om det svære emne om døden, der kommer ind i alles liv. 90 procent af danskerne kommer ikke i en kirke, men dukker dog op til en begravelse, et bryllup eller en barnedåb – ja måske juleaften. Det, at en afdød faktisk er med til enten at samle familien eller splitte den fuldstændig, kommer som en overraskelse. Nærhed, et knus til de efterladte, et kort eller en lille buket. Omfavne, støtte, trøste. En lille samtale eller blot tilstedeværelse kan være en stor hjælp for efterladte.

Døden for ens forældre, for ens børn – måske endda nyfødte er en kæmpe sorg og en omvæltning, der kræver den nærhed og samtale, som ofte forsømmes. De efterladte føler sig isoleret og bliver sørgende ladt i stikken. En opfordring til ikke at gå over på det andet fortov blev afleveret. Muligheden for at gøre begravelsen til en social givende begivenhed blev fremhævet.

Få vil kendes ved døden, men det er mindre svært, hvis man tager tid til at forberede den. Birgit Meisters lille mesterværk af en bog ”Bogen til mine kære” kan afhjælpe mange vanskeligheder, som ellers vil tårne sig op.

Det svære emne og mulighederne med at gøre dødens nærvær mindre belastende for en selv og ens omgivelser fik vi på et dansk, som man tit opdager, man savner i den gamle institution DR. Ikke at ønske gamle dage tilbage – men blot at møde en perfekt dygtig professionel aflevering.

Helt klart 6 stjerner for kunstnerisk og sproglig fremstilling samt 6 stjerner for indhold.

Ørs-