Paven lytter da til Jørgen Anton
29-08-13
Så kom pensionisten Jørgen Anton, der i årevis har fortalt os om den katolske kirke, paven, Peterskirken og sidst ikke mindst det seneste pavevalg i TV-A. Med stor autoritet fik vi mange spændende historier om den katolske kirke, paverne og deres indbydes forhold. Ikke rygter – ikke løs snak – men analyse på højt niveau – så højt et niveau, at det er åbenlyst, at den nye pave Frans lytter til Jørgen Anton, som nu er på pension. Jørgen Anton kunne fortælle os, at pave Frans er en usædvanlig skikkelse – selv for kirken. Reformer og ændringer kan forventes snart. Frans finder sig ikke i den måde, som kirken hidtil har været forvaltet. Selv bor han i dag i en to-en-halv-værelses lejlighed i Vatikanet – og de tidligere paver boede i det apostoliske palads. Brugen af Vatikan-limousiner er blevet minimeret, og Banco Vaticano skal kigges efter i kort og finanser. Nok er nok – og derfor skal der virkelig renses op. Det kunne Jørgen Anton fortælle os – og en af de ændringer, som Frans nok snart ville komme med – var at nummer 2 efter paven gennem mange år, nemlig kardinal Bertone nok snart ville blive degraderet. Ja. Det kom til at passe, for to dage efter foredraget i DRs Seniorklub blev Bertone afsat. Endnu et forsøg på at luge ud i fortidens skandaler, som Tarcisio Bertone påstås at have været meget vidende om. Nu bliver ærkebiskoppen Pietro Parolin ny stedfortræder for paven og mand nummer to i hierarkiet. Det blev vi jo fortalt allerede torsdag – så det var ingen overraskelse for os, at vi kunne læse det i vores søndagsaviser. Det blev en meget oplysende eftermiddag af en veloplagt Jørgen Anton, som har meget mere spændende han kan fortælle os en anden god gang. En vidende person som kan fortælle i timer med spændende sandheder om den verdensomspændende katolske kirke, der med den nye argentiner i pavestolen nok skal gøre kirken mere populær end flere af sine forgængere. Det er en pave med benene på jorden – og han er overraskende nok også i stand til at ringe fra sin egen telefon. Han har flere gange ringet til personer, som han gerne ville tale med. Tænk at blive ringet op – og en person siger – Ja goddag det er Paven. Og at det så passer. Det er en overraskelsernes mand, som nu har fået Sct. Peters hyrdestav.
ørs-
Så kom vi bag Grevinden med Wennick
22.08.13
En af DRs aller fornemste dokumentarister kunne fortælle os om en af de største succeser i den lødige genre på TV. Per Wennick er manden bag Grevinden på tredje, som vi alle har set indtil flere gange med stor oplevelse hver eneste gang. Hele 30 gange har programmet været på skærmen, og det hele begyndte med, at Per havde set en avisartikel om den meget specielle 95-årige dame, der var både grevinde og minister. Per tog mod til sig og jakke plus slips på og sikrede sig en aftale med den fornemme kvinde, som trods mange forhindringer og indvendinger gik med til at medvirke i succesprogrammet. Per Wennick blev hun ved med at kalde Wenche indtil sidste gang de to så hinanden. Hele forløbet frem til godkendelsen og fotooptagelserne med Erna Hamilton blev beskrevet med et nødvendigt glimt i øjet – for det var sandelig i skoleridt udi tredivernes måde at leve på. Hun forlangte kr. 100.00 for at medvirke i programmet, men det blev til en afregning med 20 flasker champagne. Ganske usædvanlig afregningsform for DRs økonomiansvarlige. Grevinden var ikke længe så stærk på økonomien – og hun lod sig også klippe og farve i håret, hvor man på Østerbro kunne få det for kr. 98. En veloplagt eksentrisk dame på 95, der kørte Per Wennick godt rundt i manegen og optrådte fint på åben skærm og dermed gav os alle et indblik i livsførelse, som man ikke troede var mulig. Per Wennick er en fantastisk filmmager, som kan skabe indlevelse og oplevelse for danske seere. Det blev en herlig eftermiddag med et kig bag kulissen med et stort glimt i øjet.
ørs-
Pølsequiz med Frode
20-06-2013
Som sæsonafslutning blev medlemmerne budt på indslag med Frode Muldkjær, der snoede sig igennem en veltilrettelagt quiz for deltagerne. Der skulle gættes på pølseoprindelse og sange indeholdende Pølse. Svære spørgsmål svævede i luften, og Frode måtte have to hjælpere til at klare den underholdende del, og da vinderbordet endelig blev fundet – så var der præmier til alle ved hele bordet. Man hjemførte en præmie, som helt klart var i pølsekategorien. Nemlig en flaske sennep med nok til de næste fem års spisning af pølser på hjemmefronten. Og så til selve spisningen. Helges Pølsevogn var parkeret i gården, og de agtværdige medlemmer måtte bevæge sig ud for selv at hente måltidet, som gav mulighed for at vælge imellem hele fem slags pølser. Bjerge af ristede eller kogte pølser forsvandt i medlemmernes maver, og ingen havde brug for mere middagsmad den dag. Vi oplevede en af de få sommerdage, da pølsen var i centrum, og flere af medlemmerne mente nok, at bestyrelsen kunne have tænkt på en iskagebod i stedet for en pølsebod.
tekst og foto: ørs-
Stor musik med Carl fra Fyn
6-6-2013
Den tidligere skolelærer Helge Christensen var bestemt ikke utilfreds med Klærkesalens klaver, som han benyttede til levende at illustrere Carl Nielsens fantastiske univers af musik. Vi blev beriget med anekdoter og facts om den lille fynbos herlige og righoldige liv med musikken. Vi fik de forholdsvis simple småsange, som vi alle synger med på fra første strofe, fordi det er lydelige og nemme melodier, der har været i vores skoletid og senere vores voksne liv med altid gode minder. Det storslåede orkesterværk med operaen Maskerade, der havde premiere den 11. november 1906 på Det kongelige Teater, fik vi via salens klaver med Helge på tangenterne.
Utroligt medlevende fik vi historien om regimentsmusikeren, der kom ind på Musikkonservatoriet for at få helt styr på sin musikalske udfoldelse. Helge Christensen er en rigtig fin fortæller og god til at illustrere med eksempler fra den musikalske verden, som har været en del af vores hverdag. Jens Vejmand, Jeg Ved En Lærkerede, Solen Er Så Rød Mor og hundrede af andre musikstykker er fra Carl Nielsen, som vel er en af Danmarks mest produktive komponister. Tænk, hvad han var igennem for 100 år siden for at få sin musik udgivet og benyttet. Havde han haft en PC eller MAC, så havde den administrative del af hans tilværelse jo været en leg. Han var fantastisk til både at skrive musik fra eget indre og da også mange specialopgaver, som han fik i ordre. Helge gav os et rigtig fint indblik på Carl Nielsens kunnen – og en musikalsk eftermiddag af den type, sætter vi altid stor pris på.
tekst og foto: ørs-
Mylius på umulig opgave
30.5.2013
Det var noget af en umulig opgave at skulle skildre sit liv i DR gennem 50 år på en time. Fint, at Jørgen kom til tiden for at forsøge at klare opgaven, men han nåede aldrig ind til tv-delen af livet i DR. Det var et lys over en forunderlig karriere, der begyndte med et klagebrev til det nystartede P3 i januar 1963. De ansatte på musikradioen anede intet om pop, og her kunne Jørgen Mylius hjælpe de stakkels programmedarbejdere, der havde jazzbaggrund. Jørgen blev bedt om at producere den TOP 20, som skulle blive elsket og forkætret. Siden 29. januar 1963 har Mylius været i æteren og ved et storslået jubilæumsarrangement blev han fejret i januar i år.
I 1963 bestemte et pladekonsilium, hvad der skulle indkøbes og sendes retur til pladeselskaberne. Beatles er nok det bedste eksempel på en retur-sag, for Beatles første lp blev returneret trods den lyshårede skoleelev bad om at få den indkøbt. Men nej – Jørgen fik besked om, at ”man” skam havde lyttet til hele lp’en – og det hele lød jo ens, så derfor kunne han jo bare spille den ene singleplade med Beatles, som diskoteket allerede havde indkøbt. Mærkværdigheder og tilfældigheder rådede i Danmarks Radio, og der bør vel nok henvises til Jørgen’s bog Tak For al Musikken, hvis man vil have det hele med. Pedro Biker, Hemming Hartman-P. og Bent Schærff var tre jazzorientede programfolk, der skulle klare den musikalske del af musikradioen, som var politikernes og Danmarks Radios svar på det nedlagte Radio Mercur. Skuespilleren Ebbe Langberg var sat på som fast mand til at spille plader for teenagerne – men han havde meget film- og teaterarbejde, så han meldte afbud, og lille Jørgen blev sat til at vikariere. Det blev til et årelangt vikariat, for Danmarks filmidol nr. 1 kom aldrig tilbage til jobbet. Radiohuset var center for musikken ud til folket. Fra koncertsalen eller fra grammofonerne. Kun langsomt blev popmusikken nødtvungent accepteret af ledelsen – og flere programmedarbejdere med musikalsk interessere eller uddannelse blev ansat. Studentermedhjælperen Hans Jørgen Skov, som kom fra Nordborg på Als og hjalp med til at holde orden i RH, blev pludselig sat foran en mikrofon for at bestyre teenagernes lytteønsker. Han steg langsomt men sikkert i graderne og endte med at blive radiodirektør, og mange episoder undervejs til den post huskes tydeligt af kollegaen Mylius, der i de senere år har fået sit ”de” tilbage i efternavnet som korrekt står på hans dåbsattest. En underholdende time med ren tale – og ingen musikalske indslag, for så havde vi tilhørere siddet der endnu. Det blev til en opfordring fra formanden og hele forsamlingen om at komme igen for at fortælle videre om de 50 år i DR – og flere kunne ikke vente, så de sikrede sig en af Jørgens bøger, som han behændigt nok havde medtaget. En rigtig menneskelig eftermiddag – uden musik. Vi kan høre J de M næsten hver dag på P5 – og en gang om ugen på P4…
ørs-