5.2.2014
På dagen, hvor folketingets formand Mogens Lykketoft måtte give Pressen det gule kort, var Mogens vor gæst i Seniorklubben. En afslappet formand, der kunne berette om tiden i tresserne med at dele kontor med Poul Nyrup Rasmussen i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd frem til nutiden, hvor han som folketingets førstemand stadig befinder sig som en fisk i vandet i det politiske liv. Kun Bertel Haarder sidder i folketinget længere end Mogens, der pointerede at halvdelen sidder i tinget i mindre end seks år. I de 33 år Mogens har været på tinge har han været kollega med mindst 1.000 medlemmer. Senere på året blev Lykketoft valgt ind i folketinget, og vi fik vor gæsts syn på den bagage, som han har for den fælles forståelse og fordeling af goderne i Danmark. Arbejdet i folketinget og det at være minister ved at være rustet til at bruge apparatet til gavn for Danmark er en livsstil for Lykketoft. Han gendrev formodningerne i pressen om de forgyldte afgående ministre, som faktisk ikke får 1,8 millioner kroner i efterløn sådan bare lige. Eventuelt vederlag som folketingsmedlem og andre lønindtægter modregnes. Vi fik det partiloyale synspunkt at være en del af folkestyret ved også at stemme sammen med partiet, selvom man er imod. Det gjorde Lykketoft her med Goldman Sachs-Dong aftalen. Fagforeningerne fik lige et fur fra vor gæst – siden formænd som Georg Poulsen, Hans Rasmussen og Max Bæhring har der efter hans mening ikke været politisk overtalelseskraft til at få medlemmerne til at stemme på de rigtige partier. Til spørgsmålet om, hvorfor Metal-medlemmerne stemte socialdemokratisk, har Max Bæhring svaret: Fordi vi siger det.
Mogens Lykketoft mener, at tinget skal mande sig op. Der er alt for mange samråd, som i øvrigt ikke burde være tv-transmitteret, fordi visse medlemmer benytter det som en taleplatform. Medierne har været med til at give medlemmerne taletid. Specielt i nyhedsudsendelserne får mange 30 sekunders taletid, og seerne sidder tilbage og kan kun huske farven på den interviewedes slips. Og ikke den politiske udtalelse. Samme dag gav Mogens Lykketoft (det gule kort) en opsang til tingets presseloge, som han ved besøget nævnte havde skabt megen tumult i den seneste tid. Medlemmer havde fået kameraer og mikrofoner i hovedet, de kan ikke længere gå fra deres kontor til toilet uden at blive afkrævet udtalelser og man fik en mikrofon stukket i hovedet i tid og specielt utide. Pressen er blevet forstyrrende på Borgen, og Pressens opførsel skal ændres. Enten frivilligt eller ved ændringerne i frihedsgraden for Pressens færden. Mogens Lykketoft fik det største bifald, vi kan huske, og som tak fik han nogle flasker rødvin, som han kun vanskeligt kunne have med hjem på cyklens bagagebærer.

tekst og foto: ørs-

30 januar 2014 Thomas Mølgaard med den fornemme titel af seniorudviklingskonsulent i Dansk Røde Kors var vor gæst. Han kunne fortælle om de 216 lokalafdelinger og hele 13 genbrugsbutikker, som er en del af Røde Kors. Et væld af hjælpeaktiviteter i Danmark er ikke det mest kendte for ret mange danskere, og derfor var det dejligt at få et indblik i det kæmpe hjælpearbejde, som Røde Kors står for. Alle regner med at enhver kan køre på cykel – sådan er det bare ikke for en lang række indvandrere, som skal lære den ædle kunst, som de fleste af os lærte allerede som små. Integrationsprogrammet hos Røde Kors omfatter blandt andet cykeltræning, lektiehjælp og karriereguidning. Røde Kors skaffer sociale netværk for udsatte familier, netværk for voldsramte kvinder og ikke mindst hjemløse kvinder. Samtalegrupper for tidligere misbrugere og løsladte fra fængsler. Mange har hørt om besøgstjenesten, hvor ældre medborgere besøges et par gange måneden og vågetjenesten, hvor døende kan få støtte i den sidste tid. Ensomme voksne finder også vej til Røde Kors-arrangementerne for enlige. Den akutte hjælp er ret synlig. Det er førstehjælpskurserne, det er samaritterne ved festivaler, koncerter og andre større arrangementer, og da også herbergerne for hjemløse. Alt i alt en række meget fine tiltag – men da også den store landsindsamling i oktober hver år, hvor der indsamles millioner af kroner til hjælpearbejdet. I de 13 genbrugsbutikker, som er fri for at betale moms, da alt er på frivillig basis, omsættes årligt for 104 millioner kroner – og overskuddet er hele 37 millioner kroner (tal fra 2012). Alt hjælpearbejde koster penge og kræver arbejdskraft. Det savnes altid en hjælpende hånd – og har du lyst til at hjælpe – så kontakt Dansk Røde Kors. Vi fik et godt indblik i hjælpearbejdet med Thomas Mølgaard, der er en glimrende formidler.

Vil du hjælpe med at hjælpe: så har du et link her: www.rodekors.dk/kontakt

tekst og foto: ørs-

23.1.2014
Tidl. orlogskaptajn på ”Dannebrog” Harald Joensen, som havde overkommandoen på det kongelige skib i rigtig mange år, kunne fortælle om de brave dage i høj søgang med de kongelige om bord. Det var alt andet end en loppetjans, når der er sommertogt. Siden 1932 har skibet om sommeren sejlet med de kongelige med danske havne som mål de fleste gange. Med godt 13 knob eller ca. 25 km i timen bevæger det sig i vandet, og der sejles oftest om natten. Kl. 8 morgen anløber man  den danske havn – så gøres der klar til landgang og modtagelse på kajen kl. 10. Efter et langt dagsprogram med receptioner og besøg i landsdelen eller på øen sluttende med en reception på skibet kl. 19.00 – går det igen til søs kl. 22 til næste havn. Alt foregår i meget ordentlige rammer og efter de traditioner, som er blevet bygget op gennem de 80 år skibet har været tjenstgørende. Bortset fra nymodens GPS for at stedfæste Dannebrogs position, så er alt meget traditionsbundet. Man laver ikke sådan om, men køkkenet er dog blevet moderniseret. Møblementet er fra 1932 – og flere ting er endda fra det tidligere kongeskib. Flyglet fra Hornung & Møller, som Kong Frederik IX benyttede, er eneste møbel, der ikke kommer i land om vinteren. Og når foråret kommer skal det stemmes igen, så Prinsen kan spille på det, når han er om bord. Vi fik en film at se om livet på Dannebrog og det stolte kongeskib havde Dronningen om bord – men ofte snyder hun lidt og lader sig fragte pr. fly til Grønland og Færøerne, mens skibet sejler i forvejen, så hun kan støde til ved kajen uden at sejle over Atlanten. Orlogskaptajn Joensen havde mange små historier om livet om bord med den kongelige familie.

ørs-

28.11.13
Balletdanser Flemming Ryberg, solodanser, pædagog og balletmester gav os en eftermiddag med tyve minutters overtid et forrygende indblik i hans liv på Det Kgl. Teater. Her begyndte han som 12-årig og gik ikke helt hjem efter 58, for der er stadig brug for ham i i ballettens verden. Det var dog forunderligt at høre så meget positivt om teatret, som netop har fyret direktør Erik Jacobsen.

Ryberg er en perle, der egentlig havde efternavnet Simone – som søsteren Kirsten – men det ville give forvirring med to gange Simone på plakaten – og derfor tog Flemming sin mors pigehavn. Historierne væltede ud af ærmerne på Flemming Ryberg, og det var en rigtig god oplevelse at høre om ballettens verden. Flemming kunne fortælle, at uddannelsen var hård og at halvdelen af dem, der blev optaget på balletskolen, røg ud igen. Som specialist udi Bournonvillerepertoiret kunne han fortælle om de balletter, som han selv medvirkede i, dem han selv satte op og den dermed forbundne kreative proces. Historierne var mange – og rigtig gode og sjove. At han også havde kreeret en ballet til radio – i det gamle Radiohus med hørespilsspecialisten Ole Krøll – at han havde været inde i Bamse i ”Så Balletter Vi – Bamse” – og den seriøse del med Flemming en alvorlig James i ”Sylfiden” eller som Monsieur Dufour i Bournonvilles ”Konservatoriet”. Vi fik et par videoklip fra nogle af disse balletter – og denne spøjse balletdanser med sit spidse lune i fortællingen om livet på teatret gav os en medrivende oplevelse.  Og vi fik også en smule om hans seks årsperiode som leder af Pantomimeteatret i Tivoli, om turnéerne – og de sjove oplevelser, som teaterlivet har givet ham. Synd for dem, der missede oplevelsen med den nu pensionerede danser. Flemming Ryberg sprang rundt historierne og oplevelser på en fantastisk inspirerende måde – og det blev slet ikke for langt at lytte på. Har han mere på hjerte til seniorerne, så vil han med lethed kunne fylde salen igen. Tak for denne gang Flemming Ryberg - og på gensyn.

 ørs-
foto: Per Tidgen