Fantastisk film om World Trade Center efter 9/11
14.11.13
Tidligere DR-medarbejder Jan Ulrich-Pedersen begyndte optagelserne til sin dokumentarfilm om World Trade Center i New York året efter katastrofen med de to fly, som blev årsag til tusinder af menneskelige tragedier og stadig har sat spor i hele verden med vidtgående sikkerhedsforanstaltninger til følge. I 2002 sagde Jan Ulrich farvel til DR og benyttede nogle af sine pensionspenge på kamera og redigeringsudstyr.
De sidste optagelser blev produceret i år – og det var en oplysende og gribende film om området, hvor der nu er i gang med færdiggørelsen af ét fantastisk tårn på nabogrunden til Ground Zero. Gribende beretninger fra øjenvidner til terroraktionerne på de to kæmpe kontortårne. Vi hørte en visionær skildring fra arkitekt Daniel Liebeskind, der har stået for masterplanen for Ground Zero-området, og så flotte filmiske klip fra mindeområdet, hvor de to tårne stod. Den danske hoteldirektør for Millenium Hilton i New York Jan H. Larsen kunne fra Church Street berette om stemningen i byen både før under og efter 9/11. Jan Ulrich og hans følsomme kamera i timers optagelser i New York var kogt ned til lidt mere end 30 minutters film med legendariske TV-journalist Ole Andreasen som ledsagende fortællerstemme. Hans første fortællerrolle siden indspilningen af Matador. Næsten en times tid blev det til om de rædsomme dage efter terrorangrebet – og om de planer, der nu udfoldes på området for at mindes ofrene og ikke mindst for at komme videre i hverdagen i en af verdens metropoler.
foto og tekst: ørs-
Med Kaae på Peter Bangsvej 74
7.11.2013
Selv om der var mange drab i det foredrag, som journalist Peer Kaae holdt for publikum - der indimellem holdt på vejr og hjerte - så var det ikke et "dræbende foredrag ", men som formanden for DRSenior-klubben Bent Erik Hansen sagde - efter to timers åndeløst spændende snak - så var det et "fængslende foredrag".
Det tør siges, og Kaae brugte alle de forførende midler han kender til, for at fange, og få sit publikum lige derhen, hvor han gerne vil ha dem. Dobbeltmordet på ægteparret Jacobsen på Peter Bangsvej i 1948 er fortsat uopklaret, selv om også Kaae flot redegjorde for, hvem han tror det er.
Godt 100 medlemmer holdt uden problemer ved det to timers lange foredrag, som meget interessant var krydret med ægte fotos fra dengang.
Frode MuldkjærPer Kaaes bog kan bestilles og fås med personlig dedikation gennem seniorklubben for kr. 200.
Henvendelse til Bent Erik på 40386653 eller
En sprudlende fortæller
30.10.2013
Det var dog en herlig time i selskab med Thyra, der tegnede og fortalte om sit liv som plejehjemsleder. Vi fik lidt fra tiden før og tiden efter hendes næsten 24 år på Plejehjemmet Lotte, der blev landskendt på grund af netop Thyra Franks måde at køre institutionen. Thyra sprudlede af historier fra det virkelig liv. Det var veninden Ingeborg, der var årsag til, at Thyra Frank blev sygeplejerske. Det var Ingeborg, som havde hentet et ansøgningsskema for at blive det, men hun var ikke gammel nok til at søge. Det var Thyra – så hun udfyldte skemaet og fik det afleveret. Og hun fik naturligvis plads som elev. Hun havde så mange historier med punchlines og indhold i ærmet, at mange siders referat burde sættes ind her.
Thyra gennemførte de mest skøre ting, som man absolut ikke kunne gøre på et plejehjem. Hun brændte hjemmets hvide uniformer, hun nedlagde personalerummet – og derfor var medarbejderne nærværende hele tiden, mens de var på arbejde - og vel at mærke på langt bedre bølgelængde med de
plejekrævende tidligere havde oplevet. Det var Baileys til kaffen – rød- eller hvidvin i glassene til middagen. Slut med saftevand og nærværet gav langt færre sygedage blandt personalet (normalt 13 procent i kommunen – men på Lotte var det kun 2 procent). Nyt blev det også, at alle – ja også de sengeliggende skulle på ferie med hele plejehjemmet. Det blev en fest for både medarbejdere og personale. Hagesmækken til de ældre var for længst afskaffet – og der var sang og musik hver tirsdag aften. I stedet for at blive lagt til at sove kl. 7 aften – med det til følge, at de ældre vågnede allerede klokken 3-4 om morgenen og begyndte at kalde på personalet. Det blev lavet om til sen sengetid – og så sov beboerne naturligvis længere. Og alle var glade. Plejehjemmet Lotte var landskendt – og der var stor irritation i mange kommunekontorer, hvor administratorerne opholdt sig langt fra det virkelige liv. En fantastisk oplevelse at høre fra et menneske, der har den ildsjæl, som skal til for at ændre tåbelig traditionel tænkning. Opfordringen til alle tilhørerne var: check dit blodtryk. Erfaringerne fra Plejehjemmet Lotte var, at netop blodtrykket er vigtigt at checke regelmæssigt hos os med grå hår i toppen – og i øvrigt tale med lægen, hvis der er uregelmæssigheder. Kære læser – følg denne opfordring fra Thyra Frank
– og hav et godt liv.
tekst + foto: ørs-
Det gik ikke i fisk – det var en succes
24.10.12
Der var ikke en eneste ledig plads ved bordene, hvor opdækningen til den store sildespisning var forberedt. Sildespisere med øl og snaps i glassene sad bænket i tæt opstilling, og fra hvide sild, til kryddersild og videre til karrysild var det en herlig dag for de fremmødte. Køkkenets formåen var som sædvanlig i top under ledelse af Dorte Hansen og ikke at forglemme mange hjælpende hænder. Var man af en eller anden mærkelig grund ikke til sinds at spise sild – så var der sørget for en yndig lille platte med alskens rare sager.
En ægte bornholmer skulle vi også have på programmet – ikke en Sol Over Gudhjem-version, men i skikkelse af den spræl-levende Kjeld Pedersen, der kunne fortælle gode bornholmske nyheder. I mange år har de røgede bornholmere (som vi altså ikke fik i denne omgang) været fanget i Kattegat og Nordsøen, da Østersøen ikke kunne levere de ønskede sild. Nu er udviklingen vendt – og der er atter sild i søen omkring klippeøen. Og inden vi fik de kendte og meget specielle bidesild og stegte sild – så var der tid til rigtig gode råd om spisningen af de blanke svømmere. Specielt skal vi undgå at spise nyrøgede sild før hen på efteråret (efter turistsæsonen), for først ved høsttid er sildene i en optimal tilstand. Fede og gode. Kjeld kunne også lære os, hvordan man tilbereder en røget sild. Se sådan fik vi alle en herlig eftermiddag med mange gode sild – og flere fremmødte end billetsalget forudsagde var med til at gøre det til nogle lune timer.
ørs-
Hund, hest eller trøje..?
9.10.12
Vi fik med Snorri Geirdal en meget fin skildring af den lille ø så langt fra Danmark – øen som en gang var en del af det danske rige. Den lille ø Island er nu ikke så lille endda – for Snorri kunne oplyse os om, at Island faktisk er toenhalv gang så stor som Danmark i areal. At der så kun bor ca. 300.000 personer på øen, giver rimelig meget plads til albuerne. Om så en islænder er en hund – en hest eller en trøje – og slet ikke en person, der bør benævnes som en islænding – ja det kunne Snorri ikke rigtig tage sig af, for han har ikke en fast holdning til om det skal være det ene ord – eller det andet. Han er derfor både en islænder og en islænding. Han fortalte levende og herligt om øen, og hans indledning var fem minutters film med meget smukke og betagende billeder, som ikke på noget tidspunkt var med mennesker på. Snorri har den teori, at danskere tror, at Island er en lille ø, fordi vi på skolernes gamle landkort havde Bornholm og Island i en ramme i hjørnet af Danmarkskortet. Målene er jo ganske anderledes, men det har åbenbart sat sig spor i danskernes hukommelse i mere end et halvt århundrede. Det blev en eftermiddag med mange tilhørere, der allerede havde været på Island med DRs seniorklub, og som derfor havde stor forhåndsviden om den dejlige ø.
ørs-