Hvad er der i vejen

med virkeligheden?
 
Jeg har kun set ca. omtrent to og et halvt minut af "Borgen".
Jeg gider nemlig ikke se og spilde mit gamle liv på opdigtede papfigurer, når virkeligheden er så spændende og fuld af overraskelser, stupiditet og åbenbar løgnagtighed. Min sjæl: Hvad vil du mere.
Men når så en madskribent rører en politisk ret sammen med masser af smør og krydderier så begynder politikere og politiske medarbejdere at sammenligne med virkeligheden som de kender den.

 
Jamen er "Borgen" ikke bare underholdning? Hvis den lignede virkeligheden 100 procent hvad skal vi så med den. Eller skal den opfattes som en parodi?
 
Jeg morer mig ret meget f.eks. når jeg hører Københavns nye politidirektør udtale sig. Han mestrer den fuldendte parodi på Ulf Pilgaard. Prøv selv at lytte næste gang, han siger noget.
 
Jeg har også altid fundet det absurd, når politifolk kommenterer kriminalromaner. Ham hr. Holmes fra Bagergade 221B er jo det rene vås. Men underholdene og skal ikke måles med virkelighedens røvekedelige strissere og deres ofte trælse job.
 
Robinson på den øde ø er jo sådan set det rene vrøvl. Og Robin Hood noget sludder, men underholdende og fri os for virkeligheden, der jo så på sin side ofte virker helt uvirkelig.
 
Hvis en forfatter havde fundet på at kalde Fængselsvæsenet for Kriminalforsorgen ville man formentlig have fastslået, at forfatteren var idiot.
 
Kun en tåbe kunne finde på at kalde en krigsførende minister for Forsvarsminister.
Og en forfatter, der havde digtet en historie om falske arabiske oversættelser og officerer, der gerne må lyve ville være blevet sagsøgt og politianmeldt af militære fagforeninger.
 
Det nye Tv-makkerpar Mogens Lykketoft og Uffe Ellemann havde ganske givet rystet deres hoveder til bristepunktet såfremt en dum forfatter havde fået den ide at skrive om en komiker, der lovede medvind på cyklestier. Og blev valgt til Folketinget på sådan et program.
 
Og nu er vi henne, hvor vi skal tale om eufemismer. Ord, der skal få virkeligheden til at se finere eller bedre ud end det er.
 
Det måtte ikke hedde åndssvag, men skulle hedde evnesvag, hvilket er åndssvagt, da mange underlige personer bestemt ikke behøver mangle evner.
 
Politiet skyder ikke folk. Nej betjentene afgiver skud.
 
På engelsk har man flere betegnelser for en ligkiste. Ordene bliver finere og finere jo flere penge, de efterladte vil diske op med.
 
Og "Borgen" er altså underholdning og ikke en dokumentarserie, men jeg hævder altså at virkeligheden ofte er mere underholdende end fiktionen.
 
Ta' f.eks. den gamle jægersoldat og politiker, der nedgjorde en dokumentarfilm om Afganistankrigen ved at påstå, at danske soldater aldrig bar et Dannebrog på deres uniform. Det var hans "bevis" for, at filmen var i strid med virkeligheden.
At soldaterne faktisk kunne bære et Dannebrog distraherede ham ikke.
Hvor er vi henne? Fiktion eller virkelighed?
 
Jeg læser i dag, at 80årige hjerner ikke mere nødvendigvis er skrumpet ind til uduelighed. Tvært om. Nærmest.
 
Vi kan f.eks. huske, at ordet Kanonføde dækker den frygtelige virkelighed, at officerer sendte deres menige soldater ud til den visse død uden noget større strategisk formål. De kunne jo bare rekvirere nogle flere. Kanonføde, sagde man.
 
Nu har en eller anden tumpe fundet på at kalde et madprogram for Kanon Føde. Kanon kan jo i dagens slang bruges i stedet for stort og flot.
Men jeg ville altså ha' svært ved at lægge tænder til en ret, der får mig til at tænke på lemlæstede soldater. Det er sgu en pervers titel, men altså fra virkeligheden.
 
Måske synes I, at mine udgydelser ikke hører hjemme på vores Seniorside.
 
Men så kan vi jo bruge vore stadig friske hjerner til at snakke om det næste gang vi samles omkring hyggebordene i Klærkesalen.
Eller hvad med at sende et indslag til hjemmesiden, som vi prøver på at gøre så underholdende som muligt. Blandt andet til glæde for de mange trofaste medlemmer som betaler kontingent, men ikke har tid eller mulighed for at deltage i vore arrangementer. De ska' sgu da også ha' lidt valuta for pengene som vi andre nyder godt af. Og tak for det. Ellers ku' det hele ikke la' sig gøre.
 
Det er bare et forslag.
 
Johs.

Flosklerne flyve som avner for vinden

Sådan lidt om sproget i DR

I gode folk. Kære seniorer.

Det sker ret ofte, at I knurrer over sproget i DR. Og utydelig tale.

 

Se, nu er Gustav Wied en af mine yndlingsforfattere og hans Knagsted er min ven. Den vrisne toldkontrollør har en speciel hobby. Han samler på kommaer.

Jeg samler på floskler, misforståelser og slidte metaforer.

Det sidste er brug af forskellige former for billedsprog. Klicheer om man vil. Stående vendinger.

Den slags bruger politikere ofte, men det irriterer mig, når vore egne folk bruger dem.

Vi kan ikke gøre noget ved, at politikere taler om at "holde kortene tæt til kroppen", men jeg synes, DR-folk skal lade være med at bruge den slags vendinger.

Jeg er osse træt af den der med "toppen af isbjerget".

Tungen ud ad vinduet                 

Og jeg får det dårligt, når jeg hører om "tungen på vægtskålen".

Det gør det jo ikke bedre, at det grundlæggende er noget vrøvl.

En vægtskål har ingen tunge.

En vægt kan have to skåle og en tunge, men den har absolut ingen indflydelse på vejningen. Tungen er den metalpil, der viser, hvad noget vejer.

Et termometer har som bekendt heller ikke nogen indflydelse på kulde og varme, men registrer.

"Tungen på vægtskålen" er altså det rene vrøvl.

Egentlig er der ikke noget galt med billedsprog, men bruges den samme vending for ofte, bliver man træt af den.

Dygtige sprogbrugere kan lege lidt med ordene og få en god virkning frem, men det kræver øre og fingerfornemmelse.

Læg mærke til, at jeg bruger ordet "fingerfornemmelse" i en uventet sammenhæng og i en forkortet dansk form, og så synes jeg, det er i orden. Jeg bruger min fingerfornemmelse, når jeg drysser salt på mit morgenæg.

Læg osse mærke til overskriften, hvor jeg lader flosklerne flyve som avner i vinden.

Enhver kan forstå, hvad jeg mener, men jeg tør vædde på, at ingen har set den sætning før.

Det er, når jeg selv skal sige det, en original version af, at avner er noget underlødigt affald.

Gadedrengen findes slet ikke

"Politiet måtte trække stavene", eller skyde en sindsforvirret!!

MÅTTE?

Hvorfor skriver og siger journalisterne ikke bare, at politiet gjorde det?

Måtte kan, synes jeg, ha' to betydninger, nemlig, at det var den eneste udvej. Eller de havde lov til det.

Det skal statsadvokaten som bekendt afgøre bagefter.

"Blandt andet deltog dronningen". Nej for Helvede. Det må hedde blandt andre.

Og der er altså stor forskel på yndling og yngling.

Den ene ynder man, holder af. Den anden er ung.

Og så lad os glemme den frække gadedreng, som politikere elsker at fremdrage, når de vil bruge "Kejserens nye klæder" som billede på et eller andet, de vil tage afstand fra eller latterliggøre.

Den dreng findes kun hos uvidende tegnere, der åbenbart ikke har forstået eller overhovedet gide læse eventyret.

H. C. Andersen understreger at der er taler om et lille uskyldigt barn. Om det er en dreng eller en pige ved vi ikke.

Men pointen i historien er at vi har at gøre med et lille barn, der ikke er påvirket af svindlernes fupnummer og folks frygt for at blive til grin hvis de indrømmer, at de ikke kan se alle de fine klæder, der slet ikke eksisterer.

Og så var det ikke juleaften, men nytårsaften, den lille pige med svovlstikkerne frøs ihjel.

Og hver gang vi hører om frømænd får vi at vide, at de bærer tunge iltflasker på ryggen.

Nej. Det er ganske almindelig komprimeret luft.

Hvis de ikke er militære frømænd. Så kan der godt være noget andet i trykflaskerne.

Og trecifrede millionbeløb? Hvad taler vi om? 100 eller 999?

Blandt meget andet, der undrer mig er al den tale om så og så mange tønder olie.

Ved du, hvad en tønde olie indeholder?

159 liter. Det anede du ikke. Jeg spurgte engang fire forskellige telefondamer i nogle af de store olieselskaber. Det tog en rum tid før jeg fandt en, blandt personalet, som vidste det.

At knob i timen er noget vrøvl. Vidste du det?

Knob, når vi taler om fart, er altid i timen.

Altså: Vi sejlede fem knob betyder, at man sejlede fem sømil i løbet af en time. En sømil er i øvrigt 1852 meter.

Og kommer det til skydevåben går det næsten altid galt.

Når pistolen bli'r en kanon

Kaliber 38, som er meget almindelig i pistoler, er ikke 38 millimeter, men 9 millimeter.

Og en pistol og en revolver er ikke det samme. Pistolen har et eller flere skud. Er der flere sidder de i et magasin. I en revolver sidder de i en tromle. Den slags, cowboyerne skyder med på film!

Og der er altså ret stor forskel på maskinpistoler og maskingeværer.

Tv-avisens folk har ved flere lejligheder brugt udtrykket snigskytter om danske politifolk, der ligger klar med deres rifler på hustage.

Halløj! Det er altså de grimme, der er snigskytter. De bevæbnede politifolk er skarpskytter eller finskytter

Og skibe, der er målt i bruttotons, vejer altså ikke det tal, der nævnes. En bruttoton er 2,83 kubikmeter. Og altså et rummål.

Nu er Danmark som bekendt en gammel søfartsnation. Og mange sømandsudtryk er gået i land og indgår en vores billedsprog.

Politikere er glade for den der med, hvor svært det er at vende en supertanker i rum sø.

Det er i virkeligheden et elendigt billede på, at noget skulle være meget svært.

Det sker i vore dage ved hjælp af et joystick, og ta'r nogle få minutter.

Jeg kunne forstå, hvis man talte om at vende en fuldrigger. Det kræver godt sømandsskab og mange hænder og godt samarbejde.

Og så synes jeg, det lyder underlig, når der bliver sagt, at der er op til 1000 meter dybt. Jeg synes, det må hedde NED!

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra jer, hvordan I har det.

Så er der foreviget.

Når det bliver sagt som man ville sige foregået, så er der noget galt.

Trykket skal ligge så man kan forstå, at vi taler om noget der er for-E-viget. Altså skabt for evigheden.

Jeg er heller ikke helt tryg ved brugen af ordet angiveligt.

Det kommer til at lyde som noget afgjort, men betyder jo bare, at nogen har sagt, at det forholde sig sådan.

"Jensen har angiveligt været på stedet". Det betyder ikke, at han har været der, men at nogen mener det.

Ryger I osse op fra stolen eller krummer tæerne, når flosklerne eller vrøvlet står i kø?

For nu at bruge netop et par billeder.

                                                                                                     

De liderlige brandmænd

En kollega skrev en dag, at "brandvæsenet rykkede ud med hele den tyrkiske musik". Det lød jo flot, men han vidste bare ikke, at udtrykket "den tyrkiske musik" er slang for syfilis og den slags sygdomme.

Og i gamle dage, og sikkert stadig, har man på københavnske redaktioner problemer med provinsjournalister, der kan finde på at skrive, at nogen er kommet på sygehuset i København.

I København kommer man på hospitalet.

Vi må ikke glemme Smeden og Bageren. Gang på gang tager politikere og andre gode folk fejl. De har ikke forstået historien og tror, det er smeden, der skal henrettes. Ja, en højtstående kvindelig jurist tog såmænd osse fejl i en artikel i Politiken for nogle år siden. Og undrede sig over, at så mange hæftede sig ved den fejl og ikke interesserede sig for hendes juridiske guldkorn.

Og en togfører sidder ikke forude og "styrer" toget. Det gør en lokofører, mens togføreren har ansvaret for alt, hvad der sker inde i toget. Og sørger for at signalere, når alle er kommet om bord.

Apropos.

Man border ikke et skib. Man bore et skib. Det lille d må ikke høres.

Når man taler om at gå om bord er det fordi de planker, man i sin tid byggede skibene af hed bord, men udtales altså som bor.

Og "bidevind" udtales ikke som at bide i noget, men som bittevind.

Et hollandsk udtryk for at sejle tæt til vinden. Altså så højt, som det hedder, så sejlene stadig kan drive skibet frem.

                                                                                        

Enden er faktisk nær
Og man kunne blive ved, men vi skal lige mindes generaldirektør Laurits Bindslev, der udstedte forbud mod at studieværten, som det hedder nu om dage, stort set altid sluttede interviewes med at sige: "Vi har desværre ikke mere tid".

Som han sagde, så kan det måske gå en gang, men hver gang og i alle udsendelser, så virker det altså som dårlig planlægning og får seerne til at føle, at de er blevet snydt.

Desværre gælder Bindslevs påbud ikke længere og stort set alle bliver afbrudt "for tiden er gået"" og vi skal haste videre til et indslag om burhøns eller et håndboldresultat fra kampen mellem Østre Væmmelby og Oppe Nedstrup.

Og seerne, der jo ikke så dybt over de redaktionelle problemer ved en Tv-avis kan ikke forstå, hvorfor folk får lov til at tale ud på TV2News, der har tid nok fordi den er i luften døgnet rundt.

Og så tæller jeg "faktisk". En dag nåede vejrmanden, den nybagte 50årige Søren J, helt op på 12 gange faktisk. Det er faktisk ret mange gange på så kort tid. Faktisk.

Vi ka' f. eks tale om det ved kaffebordene, når vi er løbet tør (!) for hyggesnak og sjov sladder.

Måske på den korte eller lange bane?

Nu har I fået en rodet Netto at tumle jer i.

Og godt 1400 ord. Og godt er mere end, og ikke mindre end som mange yngre tror.

Og husk, at man kan kommentere. Mens politikere og studieværter altid kommenterer på.

Underligt.

Men I er altså mere end velkomne til at gi' jeres besyv med!

Altså spille jeres højeste trumf ud. Som det egentlig betyder.

Johs.

Det økologiske komma

Somme vil med god ret kunne sige at jeg sparer på kommaerne.

Det er rigtigt. Jeg er træt af de mange diskussioner om hvad der er rigtigt. Derfor har jeg opfundet det økologiske komma.

Man må jo følge med tiden og spare hvor man kan. Og jeg synes ikke det går ud over læseligheden.

Johs.

Sprogbrugen ændre sig

En god DR-pensionistdame skrev forleden til mig, at hun var glad for, at hun ikke var ansat i DR i dag.

 

Ja, for de gentagne fyringsrunder må gøre det ret rædselsfuldt i det daglige.

Fyring?

For omkring 40 år siden interviewede jeg den daværende arbejdsminister, Erling Dinesen, og spurgte om den plan, han havde fremlagt, ikke ville betyde, at der skulle fyres folk på arbejdspladserne.

Hold da op. Kors hvilken forargelse. Mine foresatte og nogle kolleger troede, jeg var blevet vanvittig.

Det hedder da at blive afskediget, blev jeg belært om.

Sludder, sagde jeg. Kan I forestille jer en arbejdsmand, der kommer hjem og siger til konen: Jeg er blevet afskediget!

Men i dag fyrer de løs. Som de er sindet til.

Som det hed engang i At Tænke Sig: Bladene falder. Fyringen er begyndt.

Johs.