Vi mødtes ved Odd Fellow Palæet i Bredgade i hjertet af København og fik en introduktion til vores tur af de to guider, Lise Lotte Frederiksen og Anne Cornelius fra det lille litterære selskab ”Peter og Ping”.

Mange af deltagerne havde været til afdansningsbal eller koncerter i den store sal, som er genopbygget efter branden i april 1992, der kun efterlod en sodsværtet og vandskadet foyer. Her var vi omgivet af den fineste stuk, som var restaureret og genskabt på vægge og loft. Vi hørte om den tyske page ved det danske hof, Christian August von Berckentin, der virkelig gjorde en fantastisk karriere og blev storkøbmand og fik skænket Odd Fellow Palæets jordstykke af Kong Frederik V i 1749. Han fik ikke bare jordstykket men også hele 30 års fritagelse for ”indkvartering og skat” i det prægtige Palæ, som blev tegnet af legendariske Nicolai Eigtved.

Opdelt i to hold blev vi ført gennem spændende historier om bygningerne og områdets helt specielle placering i Danmarks-historien.

Her stod vi så og beundrede bygningerne i det flotte klare efterårs-solskinsvejr. Vi hørte om dem, der var bygherrer på de fornemme bygninger, og som havde disse paladser til deres rådighed. Myldret af kendte adelsfolk, forfattere og kunstnere var enormt. Thorvaldsen, Jens Baggesen, Oehlenschlæger, Rahbek, H.C.Ørsted, H.C. Andersen og ikke mindst Søren Kierkegaard var travle besøgende i Frederiksstaden.

Vi passerede Marmorkirken (Frederikskirken), som er omgivet af Metrobyggeri på flere sider og spadserede ned ad Frederiksgade, hvor en mindeplade om Eigtved i muren tæt ved Amalienborg vidner om arkitektens store indsats. Ikke mange ord om Amalienborg, som jo er en historie for sig selv, men videre ned ad Amaliegade og ind i nogle af de fantastiske gårdmiljøer, som umiddelbart er skjult bag portindgangene.    Frederiks Hospital og de mange skrækkelige historier her fra fik vi oprullet. Dette hospital var det første egentlige hospital i Danmark og i 1759-87 omfattede Fødselsstiftelsen. Foran kældervinduet her foranledigede Struensee, at der blev sat en kasse ud, hvor fortvivlede mødre kunne lægge uønskede børn, der ofte var født udenfor ægteskab. Efter kun tre år blev kassen dog fjernet, da "den så skammeligt blev misbrugt, at liderlighed og frækhed derved tiltager”. Hospitalet har indtil for nylig Kunstindustrimuseum men nu omdøbt til Designmuseum. Det var her i lejligheden tæt ved Designmuseets indgang Søren Kierkegaard boede sine sidste år og døde. Designmuseets gård er hjemsted for Grønnegårdsteatret – et grønt åndehul her midt i Frederiksstaden. Det oprindelige hospital havde indgang fra både Amaliegade og Bredgade – og igen var det Eigtved, der sammen med Turah havde tegnet bygningerne. Hospitalet blev nedlagt i 1910, hvor det mere moderne Rigshospitalet blev oprettet. H.C. Andersens nåede dog inden at indskrive hospitalet i historien på en særegen måde, da han i ”Lykkens Galocher” lader kandidatens hoved komme i klemme mellem stængerne i gitteret til Frederiks Hospital i jagten på galocherne.

En formiddag med en brøkdel af spændende og specielle historier fra hjertet af København, hvor den russiske kirke og den katolske domkirke ligger i Bredgade – og netop i Bredgade på Café Pedersborg fik vi serveret en rigtig velsmagende frokost.

Ørs-

Reklamefotograf Rasmus Degnbol startede sit foredrag med at servere mælke-te fra Mongoliet.

Det var netop det Rasmus kunne vælge at drikke under sit 2 måneder lange ophold blandt Tsaatan stammefolket i Mongoliet. Denne drik består af sort te tilsat salt og mælk og den smagte overraskende godt. Denne stamme kommer oprindeligt fra Rusland, men efter flere forsøg på at passere grænsen til Mongoliet, lykkedes det folket at slå sig ned i landet.

En dagligdag for dette folk består udelukkende af at malke rensdyrene og hugge brænde. EL vand og varme, er et ukendt begreb i denne del af verden. I de 4 vinter måneder går folket næsten i hi, de opholder sig i de primitive teltet næsten døgnet rundt. Kun malkning af dyrene Kan lokke folket ud af teltet.

Tsaatan folket er et fredeligt og venligt folk og her er den gennemsnitlige levealder ca. 60 år.

På spørgsmålet fra Rasmus om hvilken dag havde været den bedste i dit liv, svarede en af stamme folket: ”Det er da hver dag” hvilket fortæller om folkets indstilling til livet.

Rasmus gav os et levende foredrag og viste sin meget flotte billeder fra det smukke land.

Det beskedne honorar til Rasmus, går direkte til stammefolket og gør det muligt at anskaffe to rensdyr mere. Rasmus har også udgivet en flot bog om rensdyrfolket, hvor indtægterne også tilfalder dem. Seniorklubben købte 2 eksemplarer.

Det var en rigtig spændende dag i klubben.

Bent Erik

Rigtig mange var mødt op for at høre Hans Grønfeldt fortælle om OL og sit liv i DR. Det blev en spændende eftermiddag, og alle dem fra Seniorklubben, som var rejst til Alsace, gik virkelig glip af en veloplagt tidligere sportsmedarbejder, der stoppede i DR allerede i år 2000.

Den 15. september 1964 trådte Hans ind i Danmarks Radio med Radioavisen som arbejdsplads – og det var blot 14 dage efter navneforandringen fra Pressens Radioavis.Efter nogle år som freelancemedarbejder med masser af indslag fra Randers-området blev det til et fast job – et drømmejob for en journalist, som allerede havde lavet hele 94 indslag til udsendelser i DR. Det blev til fastansættelse på det tidspunkt, hvor Sporten hørte under Radioavisen, og hvor sportsmedarbejdere blev sat til at læse Fiskerinoteringer og andet forefaldende arbejde, som ikke har meget med sport at gøre.

Født på Samsø og med en talepædagog, som havde anbefalet og fået Hans Grønfeldt til at få skåret (løsnet) sit tungebånd og var blevet brændt i næsen for at give en bedre udtalemulighed og klang på stemmen, så blev det den sportsmedarbejder, som i hele 45 år gav danskerne live-reportager og indslag om sport i radio og TV.

Vi fik historierne fra Radioavisen, som var i den tid, hvor den digitale tidsalder var langt væk. Historien om skuespilleren Viggo Brodthagen, der havde hørt om sit eget dødsfald i Radioavisen, og så ringede til Radiohuset i Rosenørns Alle, hvor journalist Leif Andersen tog telefonen. Brodthagen meddelte, at han bestemt stadig var i live – og Leif Andersen efter nogen betænkningstid spurgte skuespilleren: Hvor ringer De fra? Omtalen af dødsfaldet blev naturligvis sløjfet – da det var en lokomotivfører med samme navn, der var gået bort.

Vi fik historierne om Gunnar Hansens måde at lede Sporten på, så han selv kunne dække alle væsentlige begivenheder, og det forfærdelige OL i München i 1972, hvor 17 deltagere fra Israel blev dræbt - og hvor legene blev forlænget med et døgn, da man satte urene i stå i 24 timer efter de tragiske hændelser. Vi fik lidt fra OL i Mexico, fra Seoul og fra Melbourne.

Gunnar fik forlænget sin ansættelse, selvom han var fyldt 70, og selv da han var pensioneret, dukkede han op i Københavns Radio på faste tidspunkter.  Hans Grønfeldt fløj igennem de ti OL, som han var med til, og derudover de mange DM, EM og VM, som han har sat sit præg på.  Han skiftede fra at være journalistisk medarbejder til at være producer på udsendelserne, og med BBC som forbillede sikrede han transmissioner af høj klasse med hele 5 kameraer og 2 slowkameraer fra fodboldlandskampe. I dag er der op til 16 kameraer til dækning af den type begivenheder.

Det var en skildring af et rigtig godt arbejdsliv med mange sjove episoder, der livede op i dagligdagen – og det var et arbejdsliv med masser af spændende oplevelser, der skulle videregives til lytterne og seerne. Det blev de – helt professionelt.

Ørs-

Vi er tilbage i Klærkesalen. Vi har endnu en herlig foredragsholder i vores gode selskab.

Ebbe Berg – en særdeles kompetent og velformuleret foredragsholder om det at være i den alder, hvor betalt arbejde har været en vigtig del af tilværelsen – var inviteret i, som han selv sagde det: i rigtig god tid, nemlig to dage før fremmødet for Seniorklubbens indledende møde på efterårssæsonen efter en sommer, hvor flere af klubbens initiativer blev velsignet med masser af regn.

Adskillige projekter med og for seniorfolk var været gennem Ebbe Bergs hoved og hænder til stor glæde for mange. ”Aktiv aldring” skulle være overskriften for indlægget for os, og vi kom vidt omkring med Ebbe Berg, som har haft flere projektet kørende, hvor vor egen formand Bent Erik også har været indblandet.

De to personer kan bare ikke lade være med at blande sig i vores tilværelse – og gud ske lov for det.

Ord som kuponklipper, Folkepensionist, Den Tredje Alder, Det Grå Guld – det er nogle af dem, der har været anvendt om os, der er stoppet med at arbejde. Ebbe Berg deler livet op i tre dele – Barndommen, uddannelsen og ungdommen – dernæst erhvervskarrieren og endelig det at gå der hjemme. Hjemme kan man blive chef for støvsugeren, som ikke rørt, da man var i arbejde. Ofte bliver man udførligt vejledt af ægtefællen, som betjente den i alle årene, mens man var på arbejde.

Spørgsmålet er så, hvornår blive man gammel? Mærsk var 98, da han døde få dage efter, han havde været i fuld aktivitet. I dag er der mere end 10 officielle organisationer, som tager sig af frivilligt arbejde. Fra vågekonegerning, hjælp på hospices, Natteravnene, Offerrådgivningen, private initiativer med landsbyaktiviteter i Indien, ”Seniorer uden Grænser” til reparation af brugte cykler, som sendes i god stand til Ghana.

Ebbe Berg kunne komme med mange gode eksempler på et virksomt liv uden indtægt for de initiativer, som man kan deltage i.  

Skriv dine erindringer – sådan lød opfordringen fra Ebbe Berg. Lad børn og børnebørn få del i dit livs mange kroge, så det kan læses igen og igen. Den fortid, som vi har haft er ved at gå tabt for vore efterkommere. Al den elektronik, som er god til at få opbevaret skrift, billeder og lyd kan være godt nok – men kan det også findes frem, når vore slægtninge ønsker at se det. Telefonsamtaler er jo væk, breve sendes der ikke mange af mere og vores historieskrivning er meget ringe.

Gå derfor i gang med at skrive dine erindringer. Episoder, oplevelser, ferier, fest og hverdagen er værd at skrive om. Selv vil du genopleve det hele – og din familie kan få lejlighed til at vide, hvad du har foretaget dig. Det er spændende at skrive sine erindringer. Man bliver grebet af det, og vor foredragsholder kan være en rigtig godt hjælp til at komme i gang.

På hjemmesiden; ”historieskrivning.dk” giver Ebbe Berg gode råd til, hvordan man kommer i gang at få sine erindringer sat lidt i system – og endnu en hjemmeside, der er værd at gæste, er ”seniorfolk.dk”, hvor der opregnes masser af mulighed for at få noget godt og noget virkelig positivt ud af tilværelsen efter arbejdslivet. Kig selv ind på disse hjemmesider – og så har du kernen i det, som Ebbe Berg fortalte om ved vores møde i Klærkesalen. Hans bog ”Seniorfolk – der er brug for os” kan købes hos boghandleren eller lånes på biblioteket.

Knud Ørsted