Cirkus Pelle fra den sjove tid
8. nov. 2012. Denne gang var det oplysning om den sjove tid i vor egen TV-verden, der stod på programmet. Cirkus Pelle havde hjemme i det tidligere etiketvæveri på Gladsakse Møllevej – blandt DR-medarbejderne kaldet Møllevej. Cirkus Pelle var en selvbestaltet undergrundsenhed, som producerede film til julefrokoster og andre personalebegivenheder. Anført af filmfotograf Henrik Herbert og produktionsleder Andreas Møller - sidstnævnte har nu været pensionist i 8 dage - fik vi en herlig præsentation af nogle af de finurlige påfund.- Normalt skal vores produktioner til julefrokosterne, fordi de ofte var noget vovede, først vises mellem den fjerde og den 12 snaps, forklarede Andreas, som selv har en af hovedrollerne på skærmen i mange af produktionerne.
Filmstrimmelstumper, som ikke var blevet eksponeret, fik Cirkus Pelle og klippede den sammen, således at de kunne bruges til egne optagelser, der dermed ikke gik udover licensbetalernes penge. Resterne lå i kassetterne, når man ikke anvendte al filmen i kassetten. Selv havde Cirkus Pelle også taget del i at lave rigtige film til licenskampagner, så de vidste godt, at licenspenge skulle anvendes ordentligt og ikke sådan skulle kastes op i luften. Vi fik indblik i de påfund, som de gale mennesker på Møllevej havde lagt på film og lydbånd. Fraklip og rigtige klip – og specielt, da Nordisk Film fejrede jubilæum – så blev Cirkus Pelles film vist på Paladsbiografens største lærred for jubilæumsdeltagerne. Det var en stor dag – og et stort bifald.
Vi fik også et vist eksempler på det daglige normale arbejde med en lystig promotionfilm
for deres afdeling, som var i stand til at anvende den dengang nyeste teknik. Det var før digitaliseringen og på et tidspunkt, hvor bånd og film kørte hver for sig og tidskoder var bindeled for det hele. En alt i alt meget underholdende eftermiddag, hvor vi fik et herligt tilbageblik fra den sjove tid i DR, hvor computerne endnu ikke havde overtaget mange menneskelige færdigheder. Flere af de oprindelige medarbejdere i det lille cirkus fra Møllevej var i dagens anledning mødt op og blev hyldet af de mange fremmødte seniorer.
Ørs-
Elskelige Harald – tog os med storm
1. nov. 2012
Her stod han så. Harald. Også kaldet Guld-Harald foran rigtig mange fuldtbesatte borde med tilhørere.
Efter at have hilst pænt hver enkelt tilhører med et fast håndtryk gik Harald Nielsen i gang med at fortælle om en del af sit liv. Spændende på alle måder fra barndommen, hvor hans far havde lært ham, at hvis han scorede mål og gjorde en rigtig god figur. ”Lad som ingenting”. Det var familiens motto, og det lever Harald stadig efter et halvt århundrede senere og nu 71 år gammel med masser af aktiviteter med egne virksomheder og en velfungerende familie med samme kone, som han giftede sig med to år efter han kom til Italien for at spille prof.
Her var han så. Han som alle tilhørerne havde hørt så meget godt om, og som altid har fremstået som en flink og dygtig fodboldspiller og forretningsmand.
- Jeg havde en drøm allerede som barn. Jeg ville være professionel fodboldspiller. Jeg ville være den bedste, og faktisk gik det i opfyldelse, fortalte Harald med klædelig jysk beskedenhed.
Han havde kr. 28 om ugen på Alpha Diesel i Frederikshavn, hvor han satte møtrikker på motorer, og for at tage til italienske Bologna FC fik han kr. 200.000. Faderens årsløn var kr. 12.000 på det tidspunkt, så familien bakkede op, fordi han havde bevist, at han var en stjernespiller på sine klubhold og på landsholdet. I 1961 ønskede instruktøren af de første Far til Fire-film at få Harald med i en film som Lille Pers fodboldtræner, og straks faldt han for søde Mie – Rudi Hansen – og tilskyndet af instruktøren skulle han kysse hende i en optagelse. Det ville hun ikke, fordi det ikke stod i manuskriptet. Men det blev til et kys, og et par dage efter reklamefotografering for dem begge med kr. 60.000 for ulejligheden. Harald hastede tilbage til fodbolden i Bologna, og i et år og otte måneder skrev de sammen. I Italien var Harald topscorer, årets sportsmand og med til at vinde mesterskabet. Mie og han blev gift og har levet lykkeligt siden. Det er blevet to en søn og en datter, Henrik, der bor i New York ansat i mæglerfirmaet Merrill Lynch og Heidi, der er i Rudi og Haralds firma. Mange spændende oplevelser blev det til på banen og også udenfor. Paven sendte bud efter Harald for at hilse på denne formidable fodboldspiller fra det kolde nord. Med italienske statsmænd nog da også en tyk mand med navnet Pavarotti var tit i logerne for prominente gæster, der skulle træffe spillerne før og efter kampene. Det var livsglæde og gode dage for Rudi og Harald og familien, indtil han fik ondt i ryggen grundet en diskusprolaps. De opbyggede så en forretning i Monza og den blev senere flyttet til Via Pirrelli i Milano, hvor de stadig har kontor.
- Italienerne lærte mig - ja os - livsglæde og det er årsagen, at vi føler, at vi har to fædrelande. Vi vil ikke undvære hverken Danmark eller Italien. Den dag i dag bliver Rudi og jeg inviteret til jubilæer og andre mærkedage i klubberne Bologna og Inter FC. Gratis rejser med hotelophold og det hele. Jeg bliver husket, selvom det er mange år siden, at jeg var aktiv, fortalte Harald Nielsen.
Sprudlende og livsglad fortalte Harald om sit fodboldeventyr, der nok er på højde med det, Lionel Messi oplever i Barcelona FC i dag. Harald er stadig husket i Italien for sin fodbold – og mange danske kvinder kender hans og Rudis modevarer. Harald fik sine drømme opfyldt. Han har arbejdet hårdt for dem, og det har været en stor succes på businessfronten og hjemmefronten. Dansk prof-fodbold er han bagmand på, husbyggerier i Italien, køkkenelementfirmaer og meget andet har han haft fingrene i – og nu står han så med livskundskab og erfaring, som han ofte savner hos nogle af de nøglepersoner, som har bestemmende poster i dag.
Og så lige til slut historien om de gamle fodboldkammerater og koner, som sidder i festligt lag og taler om, hvem man skal stemme på i Italien. Alle mænd var enige om, at det i al fald ikke skulle være Berlusconi. En af damerne meddelte dog, at det ville hun gøre. Hun blev mødt med spørgsmålet: Hvorfor?
Og hun svarede blot: ” Jow for han kan noget, som I ikke kan mere!”
ørs-
Sprælske Sprogøe flittig og almindelig
18.10.2012
Jacob Wendt Jensen, der er kendt for at skrive om film og mennesker bag film, var vores foredragsholder, der normalt bruger halvanden time til at fortælle om Ove Sprogøe. Vi fik den komprimerede udgave på en time – og det var oplysende og underholdende.
Den lille beskedne Ove Sprogøe, som ikke havde bil, men kørte med sporvogne, bus og tog, var også så almindelig, at han havde sit telefonnummer stående i telefonbogen. Det blev til hele 159 spillefilm, hvilket er nogle få stykker mere end Karl Stegger og vel nok 50 film mere end Dirch. Der er rigeligt at tage af for at illustrere Ove Sprogøes virke.
Ove Sprogøe sagde faktisk ja til alt, som han fik tilbudt at medvirke i. Han var flittig – så flittig, at han næsten aldrig var hjemme hos familien, men det blev til tre børn med Eva, som han var gift med i mere end 60 år.
Hans dag startede med filmoptagelser, derefter på teatret til prøver, så en tur i biografen og så på teatret igen, hvor forestillingen gik i gang kl. 20. Og når forestillingen var færdig var det hjem til natmad med Eva. Olsen Bandens hovedfigur, Doktor Hansen i Matador og masser af film og tv-roller. Vi fik kun en flig af al det, som Ove Sprogøe har givet os.
En meget fin gennemgang af vores store danske skuespillers liv – lidt privat og meget professionelt. Vi har næsten alle hans film på DVD – så der er rigtig gode muligheder for at gense nogle af hans store præstationer. Ove Sprogøe døde 84 år gammel i september 2004 - og hans kone Eva døde kun 20 dage før ham.
Ørs-
Veloplagt fhv. statsminister Schlüter
11. 10. 2012
Det var et dejligt møde med den tidligere statsminister Poul Schlüter, som er fyldt 83 år. Han er stadig en inspirerende og herlig taler. Siden Poul begyndte sin politiske karriere i Konservativ Ungdom er det gået slag i slag. Allerede i 1952 blev han valgt til landsformand for ungdomsorganisationernes landsråd. Det varede dog kun tre års tid, for studierne skulle passes, og han blev cand. jur. i 1957 og advokat i 1960.
- Jeg voksede op i Sønderjylland med en fynsk mor og sønderjyde til far. I Tønder, hvor besættelsestiden helt klart havde stor indflydelse på vores hverdag. Jeg kom til København for at færdiggøre mit jurastudie, og her boede jeg på Nordisk Kollegium på Østerbro, hvor man betalte kr. 137 om måneden inkl. alt – bortset fra radiolicensen, som var 2 kroner oven i.
I flyvende fart fik vi Poul Schlüters politiske liv oprullet med opstilling til folketinget som kandidat for Det konservative Folkeparti – nu Konservative – frem til Tamilsagen. Vi fik udviklingen med partiet, hvor han i 1973 blev valgt som formand, og de følgende år steg mandatantallet i Folketinget fra 10 til 15 – senere fra 15 til 22 og endelig fra 22 til 26 som det næststørste parti i Danmark.
En rivende udvikling beskrevet af den veloplagte Schlüter, som nåede frem til, da han blev udpeget som kongelig undersøger med henblik på at danne regering. Og han blev som ny statsminister kaldt til møde med direktøren for Nationalbanken, Erik Hoffmeyer og bekendtgjort med, at der var et stort hul i statskassen. En net sum på 80 milliarder kroner, og det medførte at Schlüter satte pristalsreguleringen ud af kraft.
Vi fik flere politiske anekdoter og blev delagtiggjort i den udenrigspolitiske del af statsministerjobbet, hvor specielt Margaret Thatcher var en meget markant person at møde for Schlüter.
- Når jeg var til møde med hende, så tilkendegav hun meget hurtigt, hvordan hun opfattede Danmark og mig allerede fra morgenstunden. ”Hello Poul”, sagde hun, hvis hun var i det venlige hjørne – og mere afmålt ”Good morning primeminister”, når hun mente, at jeg og danskerne skulle handle anderledes.
Specielt Golfkrigen var hun meget optaget af – og hun revsede de lande, som hun ikke mente sendte nok militær støtte af sted. Deriblandt Danmark.
- Jeg kunne så meddele hende, at vi havde sendt en tredjedel af vores flåde, der var anvendelig i Golfen – nemlig hele to korvetter fra Flåden. De eneste, som kunne sejle så langt.
- Man lærte som statsminister hurtigt at tælle til 90 – det flertal, som skulle til for at gennemføre noget. Og det blev til en kartoffelkur, som virkelig fik tag i danskerne. Det blev en fantastisk mentalitetsændring i Danmark, hvor man i modsætning til tidligere sparede op - i stedet for at låne sig frem.
Vi fik også historien om Lady Astor, der til Winston Churchill sagde, at han var fuld, og Winston returnerede med: “Madam, you are ugly. In the morning, I shall be sober.” Det hektiske liv med morgenmad kl. 8 med Kohl i Berlin, frokost med Andreotti i Rom kl. 14 og aftensmad med Thatcher i Downing Street kunne kun lade sig gøre, fordi man havde chartret LEGOs lille fly. Her sad Schlüter sammen med Uffe Ellemann og sørgede for Danmarks udenrigspolitik .
Efter folketingsarbejdet var det en opstilling som spidskandidat til Europaparlamentet, der førte til fem års arbejde i Bruxelles. Vi fik en godt indblik i det politiske liv set fra Poul Schlüters stol – og der var flere spørgsmål fra tilhørerne – blandt andre om, hvem Schlüter havde bedt om at søge jobbet som direktør for TV2 – svaret var overraskende nok: vor egen tidligere generaldirektør Hans Jørgen Jensen, som dog ikke lod sig lokke til Odense. Endvidere blev Schlüter spurgt om, der var personer, som han havde det rigtig vanskeligt med i dansk politik – og Svend Auken, Poul Nyrup og ikke at forglemme Ritt Bjerregaard blev nævnt. ”Ritt har jeg aldrig lavet en aftale med. Hende var jeg ikke forelsket i.”
Se der var en rigtig god eftermiddag i selskab med en tidligere toppolitiker.
Ørs-
DR set ude fra - efter at have været inden for
5. okt. 2012
Vor foredragsholder var i en del år tilknyttet DR og stod for kulturformidling i både radio og TV – og i de seneste mange år har det været DK4 TV-kanalen, som er hans arbejdsplads.
Vi fik et godt indblik i produktionsforholdene på DK4, hvor det er programværten, som står for næsten det hele. Alle nødvendige funktioner for at få et program frem til skærmen, skal klares af programværten selv, men han får dog en fotograf til sin rådighed.
Manden i centrum er Frantz Howitz, der er en virkelig ildsjæl. Han brænder for at være formidleren af kulturstof ud til seerne. Programmer om litteratur, teater, musik, håndarbejde, arkæologi og rejser er kommet fra Frantz’ formidlerhjerte.
- Lav TV med hjertet – og lad jer ikke styre af bureaukrati, var budskabet fra manden, der indefra havde oplevet DR i både på radio og senest med temalørdage på DR2. Idéerne og gejsten bærer ham frem til resultaterne på skærmen og flere af tilhørerne i Klærkesalen havde med egne øjne og øren oplevet Howitz-udsendelsen med operastjernen Tina Kiberg, som i hele 55 minutter var på skærmen i DK4. Flere gange.
- Min chef (Stig Hasner) er købmand og ejer af kanalen. Hvis jeg kan lide at lave et program, så er der nok også seere, som gerne vil se det, - Det er indstillingen på DK4, hvor man ikke har seertal, som det vigtigste mål. Målgrupper om det er røde eller blå. Det er lige meget, fortalte Howitz, der opfordrede DR til at fritstille de mange medieforskere.
- Hvor man i DR benytter en uge til redigering af et program – så klarer vi på DK4 det i løbet af en dags tid. Når vi rejser, så bor vi på Bed & Breakfast til kr. 250 i døgnet – og derfor er det lidt flere penge til at lave programmer for.
Frantz Howitz har tit spekuleret på, hvorfor han ikke blev fastansat i DR. Men han ser det klart, at med DRs struktur, passede han ikke ind i systemet, hvor man slipper mange uvidende unge løs på skærmen uden at de har et forhold til det kulturstof, som de beskæftiger sig med.
Kendskab og viden, mener Howitz er en belastning – så derfor begyndte han på DK4 i 1999 og har været der siden.
- I DR er det ofte amatørernes paradis – og der er ikke ”prof-kunnen” i TV. Jeg er lykkelig for at være endt på DK4 og håber på at blive der, til jeg kan få efterløn. Det er sjovt at være på DK4, og jeg ved da godt, at kanalen har en del udsendelser med Hansi Hinterseer og Helene Fischer, som vi har fået gratis eller til meget små penge. Seerne elsker den genre, som ikke har været bragt i almindeligt dansk TV i årevis, men nu er radiostationerne også begyndte at spille Hans Hinterseer. Og Howitz mener også at kunne konstatere, at DRK efterligner DK4.
Det var en fornøjelig og underholdende eftermiddag set med briller indefra og udefra i DR.
Ørs-