1. nov. 2012
Her stod han så. Harald. Også kaldet Guld-Harald foran rigtig mange fuldtbesatte borde med tilhørere.
Efter at have hilst pænt hver enkelt tilhører med et fast håndtryk gik Harald Nielsen i gang med at fortælle om en del af sit liv. Spændende på alle måder fra barndommen, hvor hans far havde lært ham, at hvis han scorede mål og gjorde en rigtig god figur. ”Lad som ingenting”. Det var familiens motto, og det lever Harald stadig efter et halvt århundrede senere og nu 71 år gammel med masser af aktiviteter med egne virksomheder og en velfungerende familie med samme kone, som han giftede sig med to år efter han kom til Italien for at spille prof.
Her var han så. Han som alle tilhørerne havde hørt så meget godt om, og som altid har fremstået som en flink og dygtig fodboldspiller og forretningsmand.
- Jeg havde en drøm allerede som barn. Jeg ville være professionel fodboldspiller. Jeg ville være den bedste, og faktisk gik det i opfyldelse, fortalte Harald med klædelig jysk beskedenhed.
Han havde kr. 28 om ugen på Alpha Diesel i Frederikshavn, hvor han satte møtrikker på motorer, og for at tage til italienske Bologna FC fik han kr. 200.000. Faderens årsløn var kr. 12.000 på det tidspunkt, så familien bakkede op, fordi han havde bevist, at han var en stjernespiller på sine klubhold og på landsholdet. I 1961 ønskede instruktøren af de første Far til Fire-film at få Harald med i en film som Lille Pers fodboldtræner, og straks faldt han for søde Mie – Rudi Hansen – og tilskyndet af instruktøren skulle han kysse hende i en optagelse. Det ville hun ikke, fordi det ikke stod i manuskriptet. Men det blev til et kys, og et par dage efter reklamefotografering for dem begge med kr. 60.000 for ulejligheden. Harald hastede tilbage til fodbolden i Bologna, og i et år og otte måneder skrev de sammen. I Italien var Harald topscorer, årets sportsmand og med til at vinde mesterskabet. Mie og han blev gift og har levet lykkeligt siden. Det er blevet to en søn og en datter, Henrik, der bor i New York ansat i mæglerfirmaet Merrill Lynch og Heidi, der er i Rudi og Haralds firma. Mange spændende oplevelser blev det til på banen og også udenfor. Paven sendte bud efter Harald for at hilse på denne formidable fodboldspiller fra det kolde nord. Med italienske statsmænd nog da også en tyk mand med navnet Pavarotti var tit i logerne for prominente gæster, der skulle træffe spillerne før og efter kampene. Det var livsglæde og gode dage for Rudi og Harald og familien, indtil han fik ondt i ryggen grundet en diskusprolaps. De opbyggede så en forretning i Monza og den blev senere flyttet til Via Pirrelli i Milano, hvor de stadig har kontor.
- Italienerne lærte mig - ja os - livsglæde og det er årsagen, at vi føler, at vi har to fædrelande. Vi vil ikke undvære hverken Danmark eller Italien. Den dag i dag bliver Rudi og jeg inviteret til jubilæer og andre mærkedage i klubberne Bologna og Inter FC. Gratis rejser med hotelophold og det hele. Jeg bliver husket, selvom det er mange år siden, at jeg var aktiv, fortalte Harald Nielsen.
Sprudlende og livsglad fortalte Harald om sit fodboldeventyr, der nok er på højde med det, Lionel Messi oplever i Barcelona FC i dag. Harald er stadig husket i Italien for sin fodbold – og mange danske kvinder kender hans og Rudis modevarer. Harald fik sine drømme opfyldt. Han har arbejdet hårdt for dem, og det har været en stor succes på businessfronten og hjemmefronten. Dansk prof-fodbold er han bagmand på, husbyggerier i Italien, køkkenelementfirmaer og meget andet har han haft fingrene i – og nu står han så med livskundskab og erfaring, som han ofte savner hos nogle af de nøglepersoner, som har bestemmende poster i dag.
Og så lige til slut historien om de gamle fodboldkammerater og koner, som sidder i festligt lag og taler om, hvem man skal stemme på i Italien. Alle mænd var enige om, at det i al fald ikke skulle være Berlusconi. En af damerne meddelte dog, at det ville hun gøre. Hun blev mødt med spørgsmålet: Hvorfor?
Og hun svarede blot: ” Jow for han kan noget, som I ikke kan mere!”
ørs-