Reklamefotograf Rasmus Degnbol startede sit foredrag med at servere mælke-te fra Mongoliet.
Det var netop det Rasmus kunne vælge at drikke under sit 2 måneder lange ophold blandt Tsaatan stammefolket i Mongoliet. Denne drik består af sort te tilsat salt og mælk og den smagte overraskende godt. Denne stamme kommer oprindeligt fra Rusland, men efter flere forsøg på at passere grænsen til Mongoliet, lykkedes det folket at slå sig ned i landet.
En dagligdag for dette folk består udelukkende af at malke rensdyrene og hugge brænde. EL vand og varme, er et ukendt begreb i denne del af verden. I de 4 vinter måneder går folket næsten i hi, de opholder sig i de primitive teltet næsten døgnet rundt. Kun malkning af dyrene Kan lokke folket ud af teltet.
Tsaatan folket er et fredeligt og venligt folk og her er den gennemsnitlige levealder ca. 60 år.
På spørgsmålet fra Rasmus om hvilken dag havde været den bedste i dit liv, svarede en af stamme folket: ”Det er da hver dag” hvilket fortæller om folkets indstilling til livet.
Rasmus gav os et levende foredrag og viste sin meget flotte billeder fra det smukke land.
Det beskedne honorar til Rasmus, går direkte til stammefolket og gør det muligt at anskaffe to rensdyr mere. Rasmus har også udgivet en flot bog om rensdyrfolket, hvor indtægterne også tilfalder dem. Seniorklubben købte 2 eksemplarer.
Det var en rigtig spændende dag i klubben.
Bent Erik