5.02.15
Vi fik præsenteret en rigtig god historie med Jørgen Krabbenhøft, der var forsanger i top/popgruppen The Hitmakers i midten af tresserne. Vi fik historien om de lange rejser i Finland, oplevelserne i Tyskland, og det at være idol og popmusiker på godt og ondt i de hektiske år, hvor Le Carrousel og Hit House var de steder, hvor ungdommen (vi) søgte hen, når vi skulle høre popmusik for fuld udblæsning. Det var jo Hitmakers – altså vor foredragsholder, der var med til at ødelægge humøret hos Paul McCartney ved Beatles-koncerten den 4. Juni 1964 i KB Hallen ved at slutte af på scenen med Long Tall Sally, som Beatles ville have spillet som ekstra nummer. Den spillede Hitmakers, mens Paul rev sig i håret af ærgrelse. Jørgen fik påbud om ikke at gøre det ved anden koncert, og så kunne Beatles spille Sally-sangen for en fyldt hal. Vi  fik et væld at små historier med finske managers med hang til vodka og cigarer, stripperen i München, bag-scenen-historier indtil Hitmakers holdt op, og Jørgen blev ejer af Ved Lindevangen med fint smørrebrød og rigtig mange gæster på Peter Bangsvej.
Et godt indblik i en popsangers liv – og efterfulgt af Knud Ørsted, der kunne fortælle levende om de mange spillesteder i København – i den sparsomme tid, der blev til overs. Vi er blevet lovet at høre mere om spillestederne en dag, hvor vi har lidt ”ubrugt” tid. Det  var en eftermiddag, hvor vi gerne ville have hørt mere om den tid, hvor vores lærlinge- eller kontorelev-kroner blev lagt på de københavnske spillesteder, hvor det gik livligt for sig.

Tekst: Bent Erik H.  Foto: Selm

 
29.01.2015 
Vi var blevet meget meget klogere, da vor foredragsholder efterlod os i Klærkesalen. Vi var undrende,noget målløse og lettere forvirrede. Nu havde vi i hele vores levetid troet, at vi var født i Løvens Tegn – eller et af de andre 12 tegn, som ugebladene og dagbladenes spalter med stjernetegn har opdelt os i – alt efter hvilken dato ,vi er kommet her til jorden. Men NEJ, vi er ifølge Jette Varn og den keltiske astrologi født i Birken, Røn, Ask, Rød el, Grædepil, Hvidtjørn, Kristtorn, Hassel, Vedbend, Siv/tagrør, Hyld eller Egens tegn. Det var ikke lige den fremtid, som vi havde tænkt os, men vi fik en grundig indføring i keltisk astrologi, og fik at vide, hvilken indflydelse træerne har på vores tilværelse. Spændende og oplysende – og helt nyt for os alle sammen. Vi lyttede med stor lydhørhed overfor nyhederne fra talerstolen, som blev fremlagt for os med stor autoritet. Herligt at få indblik i noget, som man ikke var klar over, og der var stort bifald til vor taler, der har begået en fin bog med egne illustrationer. Du er et træ – og du vidste ikke hvilket, men tilhørerne i salen, ved nu hvilket.

Tekst og foto: ørs-

22.01.2015

Karl Hjortnæs er en fantastisk fortæller. Det fik vi virkelig ørerne op for, da han var på besøg hos os i Klærkesalen. Den tidligere justitsminister, skatteminister, fiskeriminister og ordfører i Socialdemokratiet er opvokset nord for Limfjorden i et socialdemokratisk hjem, og hans løbebane fra den dag Anker Jørgensen ringede og gav Karl tilbud om at blive minister – justitsminister, fik vi skildret i rigt mål med anekdoter og muntre historier. Karl Hjortnæs stod i sit almindelige pæne tøj på en virksomhed i Nordjylland og blev ringet op fra Christiansborg. Han ønskede ikke at tage telefonen, men en sekretær gjorde ham opmærksom på, at det var statsministeren, så derfor tog han røret. Han fik betænkningstid på at svare om: han ville være justitsminister: Ja eller Nej i løbet af 20 sekunder. Og det blev et ja til Anker Jørgensen og en straks-ordre om at møde i København iført mørkt tøj og nypudsede sorte sko. Nu var der ikke lige tid til at finde en herreekvipering, så derfor lånte Karl Hjortnæs hele udstyret af en af virksomhedens medarbejdere. Og standsmæssigt ankom han til Dronningen og blev udnævnt til minister. Som ung folketingspolitiker havde han nærmet sig Per Hækkerups faste bord i Snapstinget – og havde fået en fast og bestemt besked på, at han ikke var ønsket ved bordet. ”Har du fået lov til at sidde der”, spurgte Per Hækkerup. Der var jo ingen, der sad ved bordret udover Hækkerup, men Karl lod sig ikke slå ud – og spurgte derfor om lov til at sidde der, og fik så beskeden: ”Nej det må du ikke!” Det var drøje hug, man blev udsat for i Folketinget, og det var en hård tid for en EF-modstander som Karl. Men det lykkedes for Karl Hjortnæs at bevæge sig behændigt på bonede gulve, og det var i den første tid med et lille hotelværelset i Westend – Helgolandsgade, hvor en journalist fra Ekstra Bladet ringede til ham kl. 1.30 om natten – og det ville Karl Hjortnæs ikke finde sig i, så derfor smækkede han røret på. Historier på historier kom væltende ud af Karl Hjortnæs, der er en fantastisk fortæller, når det gælder at gå lidt dybere i baggrunden i folkestyret oplevet indefra. Alt i alt en munter eftermiddag i selskab med en vidende og vittig person, som har været midt i brændpunktet for mange af de store begivenheder i tilhørernes liv.

Tekst og foto: ørs-

16.10.2014
Balletstjernen Flemming Ryberg, der har levet med Det Kongelige Teater i lyst og nød i hele 58 år, og han kunne fortælle os om bygningen fra begyndelsen i Frederik den V’s tid og frem til i dag med opdelingen i Operaen, Skuespilhuset og de tilbageværende bygninger på Kongens Nytorv. Uden for Gamle Scene sidder Holberg og Oehlenschläger stadig og venter på tilskuerne. Vi fik historierne om den gang, hvor forestillingerne begyndte kl. 17 og alt lys i salen var tællelys, og derfor var det en varm omgang at gå i teatret specielt, når forestillingen som på åbningsaftenen trak ud til tæt på midnat. Vi fik mange facts om teatret – fra en 1,8 ton tung prismekrone, der fires ned et par gange om året, hvor alle prismer rengøres, til størrelse på scenegulv og tilskuerpladser. Facts om moderniseringen af Gamle Scene med mange bygningsmæssige fejl bl.a. ved at benytte tætningsmiddel til udendørs brug – inden for. De underlige konstruktioner med en 20 meter lang elevator, hvor scenetæpper og biler kan hentes op til scenen, og det at vagten til teatret lå langt væk fra, hvor tingende sker – det er der rettet op på, men det kostede da også et Steinway-flygel, som et par tyveknægte havde set sig lune på og derfor bortførte. Det Kongelige minder på mange måder om DR. Vi nåede da også frem til nogle af de anekdoter fra teatret, som Flemming Ryberg er så formidabel til at servere, som havde han selv oplevet det alt sammen. Flemming fik talt sig rigtig varm og sluttede med stor applaus 25 minutter efter fyraften.

Tekst og foto: ørs-