13.03.14
Det var en veloplagt Henrik Iversen, som kunne fortælle om en af Danmarks største og længstlevende musikere, nemlig Svend Asmussen, der for en måned siden blev 98 år gammel. Vinteren tilbringer Svend sammen med sin nye livsledsager Ellen i Florida, og sommeren i Nordsjælland. Det lange karriere med skiftende musikere og sangere er ikke det DRs arkiver er tynget af. Der findes kun 3 rigtige programmer med Svend i arkivet. Et af programmerne har Henrik selv produceret, og vi fik vist klip fra dette program – og med masser af insider-historier om musikeren, der virkelig har sat aftryk i dansk musikliv. Asmussen var både i jazzen og i underholdningsverdenen en stilist og perfektionist på sit felt. Med violinen under hagen leverede han topkvalitet. Gennem årene har han været meget svær at arbejde sammen med, fordi han altid vil have det perfekte. Med SweDanes lagde han et internationalt niveau sammen med Alice Babs og Ulrik Neuman. Men han og Ulrik talte aldrig om hinanden og med hinanden, når de ikke var på scenen. Ej heller efter opløsningen af SweDanes, som Alice Babs var årsag til, da hun hellere ville være hjemme i Sverige end på turne med trioen. Det var noget af en teknisk udfordring for Henrik Iversen at få vist klip fra den medbragte DVD, men vi fik da uddrag af En Pølse Skal Serveres Med Føl’se fra filmen Ballade på Bullerborg med Svend og Ulrik. Den musikalske muse, Ellen, der er 20 år yngre end violinisten, har givet Svend livsmod og bevilger gerne 2 stk. North State og en gin & tonic daglig.  På den musikalske front er Svend også blevet klar over, at han skal slappe en lille smule af fra de perfektionistiske. Guitaristen Jakob Fischer spiller ofte med Svend, og Svends krav om øvetid med nogle af de numre, som de har spillet gang på gang, skulle ifølge Fischer ikke være nødvendigt. Det har han fået overbevist Svend om – og dermed er livet blevet lettere for Svend, når han skal ud for at spille med Fischer. Vil man vide mere om Svend Asmussens karriere, så har Ellen skrevet to bøger om den fantastiske karriere.

Ørs- 

6.03.2013
Lars Vesterløkke, der for seks år siden satte sig i chefstolen på Ritzaus Bureau, var dagens gæst. Vi fik historien om tømreren, der fik lov til at lave et enkelt radioprogram på Fyn og blev så bidt af det, at han fortsatte sin karriere i det journalistiske fag. Mange af os har kendt ham som souschef på Københavns Radio, senere programdirektør og godt et år som fungerende generaldirektør, da Christian Nissen ikke længere var på posten. Vi fik historien om Ritzau, og det der kom før. Fra brevduerne, der bragte nyhederne frem, og op til 1866, hvor Ritzau blev startet. I dag er Ritzau det førende nyheds-grossist-bureau. Nyheder af alle slags udsendes døgnet rundt til alle, der har lyst til at købe. Underholdningsstof er billigt og finansielt stof er dyrt. Man kan være abonnent uden at være et dag- eller ugeblad. Oftest er det nødvendigt for firmaer at være helt fremme i skoene med nyhederne med kornpriser, aktiekurser m.m. En femtedel af omsætningen kommer fra Financial Times, der virkelig værdsætter nyhedsopdatering i verdensklasse. Tiderne skifter, og udviklingen fra avis, til radio, til tv og ikke mindst computeren, iPhone, tablets af forskellig art fik stor betydning for Ritzau, der dog stadig har tyngde på trykte medier. Lars Vesterløkkes gamle kollega Lisbeth Knudsen, direktør og chefredaktør på Berlingske har i årevis ønsket at have sit eget nyhedsbureau – og det etablerede hun i 2006. Hun opsagde sit ”medlemskab af Ritzau” med en SMS, og udtrådte af samarbejdet ved samtidig at oprette Berlingske Nyheds Bureau. BNB leverer nyheder i lighed med Ritzaus virke – men til Berlingskes egne blade. Derved stod Lars Vesterløkke pludselig med mange aktier i selskabet, som skulle købes af en ny aktionær – eller en, der allerede var med. Det blev DR, som derved opnåede at eje 30 procent af Ritzau, som jo altid har en stor del af nyhederne til DRs mange platforme.  I modsætning til radio og tv samt dagblade, er der ikke navn på nyhederne bearbejdet af Ritzau. Der står beskedent bare Ritzau i slutningen – og der kan være tre-fire medarbejdere, som har arbejdet med den samme historie. Der er ingen stjerne på Ritzau – man er et team – og sådan har det altid været. Ritzau er en veldreven virksomhed, som vi fik et godt indblik i. Seneste skud på stammen med at overtage andres journalistiske virke er – at Ritzau overtager redaktionen af radio- og tv-programmerne til alle Aller-husets blade. Ritzau udvider sit virke – med radioindslag, med tv-indslag til alle platforme for nyhedsformidling. Intet i den journalistiske verden står stille – ej heller Ritzau.

Tekst og foto: ørs-

 27.2.2014
Vor foredragsholder var noget af en positiv overraskelse. I en stiv klokketime lykkedes det den 83-årige Magna Håkonsson at tryllebinde forsamlingen med en forrygende fortælling om et liv blandt børn, sporvogne og busser. Med en mormor, der var et af 22 børn med samme far og mor – og ikke som i dag dine, mine og vores børn – kom Magna til verden i Frederikshøj kolonihaveområde i Københavns sydhavn. Skolegang på Rughavevej og gravid med en sømand allerede som 17-årig. Med fællestoilet for hele 5 familier og en mand, der syntes, at hyren skulle drikkes op inden han kom hjem – og så til husmoderafløseren ved Magnas sygedage i Nyboder. Husmoderafløseren gik så meget op i rollen, så hun nøjedes ikke bare med at lave mad, men også at sørge for at manden på det seksuelle område ikke led noget afsavn. Det ville den 24-årige Magna med hele fire børn ikke finde sig i, så hun skaffede sig en  lejlighed på 84 kvm med både varmt vand og radiatorer. Den kun 163 cm høje pige ville være ved Københavns Sporveje, som søgte billetklippere. Man skulle være 165 cm høj, og Magna redte håret op, kom lak i – og så kunne hun få jobbet. Det var ligeløn med tjenestemændene – og derfor pænt betalt. I marts 1960 stod Magna iført fin skræddersyet uniform og med tjenestenummer 5001. En militant arbejdsplads, som blev hendes i 32 år. Vi fik masser af små hyggelige historier om livet som billetdame på bivognen – og som hun kunne fortælle med glød og humor. I december 68 måtte hun have sig et stort kørekort, da den 13 meter lange bus nu skulle være hendes arbejdsredskab.

Historien om kørelærerne, køreprøven og det smittende humør, gav os et indblik i en tilværelse, som var i en god tid. I dag er Magna naturligvis pensioneret – men hun har 10 børnebørn og seks oldebørn, to stavgangshold, tre gymnastikhold og et par squaredancehold, som hun alle holder gang i.- Jeg slider ikke mine møbler op, var den sprudlende 83-årige Magnas udgangsreplik. Sikken en eftermiddag i Seniorklubben. At opleve en spordesse på slap line stående i en sprudlende fortælling var forrygende.

Tekst og foto: Ørs-

     20.02.2014
Efter en hurtig overstået generalforsamling var det trommeslageren og medlem af Klyderne: Tom McEwan, som fortalte anekdoter samt fremviste sine evner på trommerne. Det var aldeles underholdende og spasmageren gav prøver med sin afrikanske håndtromme, der virkelig kunne give forskellige lyde fra sig. Tom fortalte om, hvordan han kom på helt gale idéer og mødte op hjemme hos Jesper Klein. Her var Jes Ingerslev, og trioen kunne så gå i gang med at brainstorme om forløbet i deres shows. Festlige timer, når Tom mødte op med en rumsterstang, og så blev trioens medlemmer enige om, at alle tre skulle spille på et sådant larmende instrument. Endda på samme tid og hvilken larm måtte det have frembragt. Tom havde set professor Tribini med en sådan stang på Bakken – og larmen var lige det, der kunne bruges. Med stor ynde demonstrerede Tom det aldeles larmende instrumentts formåen – og heldigvis var det hurtigt overstået. Værre blev det, da Tom fremdrog et vaskebræt-slips. Med en samling fingerbøl fik vi så nogle yndige melodier udsat for slips med riller. Som kineser med stråhat og flot kostume lykkedes det med nogle tryllefupnumre, som alle var betagede af. Det var et herligt show, vi her fik at gå hjem på. Formanden var den samme, som da vi kom. Og et par nye hoveder kom ind i bestyrelsen – og vi fik endda et ægte æresmedlem i vor forening, nemlig den flittige Jørgen Engell, der blandt andet sørger for meget med vores hjemmesider. Så det blev endnu en god dag.

Ørs-
Se Per Tidgens billeder fra dagen her