30.5.2013
Det var noget af en umulig opgave at skulle skildre sit liv i DR gennem 50 år på en time. Fint, at Jørgen kom til tiden for at forsøge at klare opgaven, men han nåede aldrig ind til tv-delen af livet i DR. Det var et lys over en forunderlig karriere, der begyndte med et klagebrev til det nystartede P3 i januar 1963. De ansatte på musikradioen anede intet om pop, og her kunne Jørgen Mylius hjælpe de stakkels programmedarbejdere, der havde jazzbaggrund. Jørgen blev bedt om at producere den TOP 20, som skulle blive elsket og forkætret. Siden 29. januar 1963 har Mylius været i æteren og ved et storslået jubilæumsarrangement blev han fejret i januar i år.

I 1963 bestemte et pladekonsilium, hvad der skulle indkøbes og sendes retur til pladeselskaberne. Beatles er nok det bedste eksempel på en retur-sag, for Beatles første lp blev returneret trods den lyshårede skoleelev bad om at få den indkøbt. Men nej – Jørgen fik besked om, at ”man” skam havde lyttet til hele lp’en – og det hele lød jo ens, så derfor kunne han jo bare spille den ene singleplade med Beatles, som diskoteket allerede havde indkøbt. Mærkværdigheder og tilfældigheder rådede i Danmarks Radio, og der bør vel nok henvises til Jørgen’s bog Tak For al Musikken, hvis man vil have det hele med. Pedro Biker, Hemming Hartman-P. og Bent Schærff var tre jazzorientede programfolk, der skulle klare den musikalske del af musikradioen, som var politikernes og Danmarks Radios svar på det nedlagte Radio Mercur. Skuespilleren Ebbe Langberg var sat på som fast mand til at spille plader for teenagerne – men han havde meget film- og teaterarbejde, så han meldte afbud, og lille Jørgen blev sat til at vikariere. Det blev til et årelangt vikariat, for Danmarks filmidol nr. 1 kom aldrig tilbage til jobbet. Radiohuset var center for musikken ud til folket. Fra koncertsalen eller fra grammofonerne. Kun langsomt blev popmusikken nødtvungent accepteret af ledelsen – og flere programmedarbejdere med musikalsk interessere eller uddannelse blev ansat. Studentermedhjælperen Hans Jørgen Skov, som kom fra Nordborg på Als og hjalp med til at holde orden i RH, blev pludselig sat foran en mikrofon for at bestyre teenagernes lytteønsker. Han steg langsomt men sikkert i graderne og endte med at blive radiodirektør, og mange episoder undervejs til den post huskes tydeligt af kollegaen Mylius, der i de senere år har fået sit ”de” tilbage i efternavnet som korrekt står på hans dåbsattest. En underholdende time med ren tale – og ingen musikalske indslag, for så havde vi tilhørere siddet der endnu. Det blev til en opfordring fra formanden og hele forsamlingen om at komme igen for at fortælle videre om de 50 år i DR – og flere kunne ikke vente, så de sikrede sig en af Jørgens bøger, som han behændigt nok havde medtaget. En rigtig menneskelig eftermiddag – uden musik. Vi kan høre J de M næsten hver dag på P5 – og en gang om ugen på P4…

ørs-

18.05.2013
Hvor var det dog befriende og uhøjtideligt, da Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup gik på scenen for at fortælle om sit hjertebarn af en organisation, der har 660.000 medlemmer. Det var med stor glæde og ikke uden betænkelighed, at Bjarne Hastrup mødte op i DRs Seniorklub, fordi han gennem årene har oplevet DRs journalister ringe for en kommentar fra tidlig morgenstund til sen aften. Debut i radioen var med Radioavisens Per May, som skulle have en kommentar fra en ung Bjarne, som var tydeligt nervøs og betænkelig ved situationen. Men Per May beroligede ham med, at han bare skulle lade være med at tænke på, at der var 2,4 millioner lyttere, der lyttede til, hvad han ville sige. 

Bjarne Hastrup er som en fisk i vandet igennem hele den time, som vi har fået lov til at låne ham. Sprudlende og kontant kommer han igennem fortællingen om situationen i den indflydelsesrige og magtfulde organisation, der taler ”vores sag” overfor myndigheder og organisationer, der træder i spinaten i deres opførsel overfor ældregenerationen. Heldigvis har vi Ældre Sagen til sagligt og overbevisende at tale for vores synspunkter med en troværdighed helt i top. Det er noget af det, som Bjarne Hastrup har på sinde og levet op til i dagligdagen, som han så spændende skildrede krydret med herlige eksempler på fra tiden som direktør i Håndværksrådet frem til direktørposten i Ældre Sagen.

Fidusen ved at være medlem af Ældre Sagen beror ikke bare på de rabatter, som et medlemskab giver i Fitness.dk, i Metro og mange andre steder, men også gode hjemmesider og et blad med godt indhold for ældre, som ønsker at være aktive så længe som muligt og som også ønsker ordentlig hjælp, når det bliver svært at klare dagligdagen. Digitaliseringen i mange af livets forhold, er en udfordring for mange ældre, og det har Ældre Sagen foreløbig hjulpet 35.000 personer med, og der er 1.700 frivillige digitale eksperter til at hjælpe os med at finde de rigtige knapper på et stykke besværligt elektronisk apparat.

Mere end 100.000 besøger organisationens hjemmeside hver måned, og 24.000 søger rådgivning. Den juridiske del af Ældre Sagen er blandt andet en sag, der er ført helt til Højesteret, og som afgøres den 23. maj. En meget afvekslende hverdag for en direktør, der også har haft tid til at skrive en bog om ældre sammen med Lone Hertz – og ikke mindst oplæsning af et afsnit fra hans bog om opvæksten med familien bestående af mor og far og otte børn, hvoraf de syv var piger. Og derudover onkler og tanter.

Bjarne Hastrup har blik og talent for det morsomme i hverdagen – men også skarphed på selve sagen – Ældre Sagen. Tidligt oppe og klar til interviews med Radioavisen, som ofte ringer meget tidligt – og Bjarne er glad for at kunne medvirke og give sin mening til kende – ofte med tanke på, at der sidder nogle ministre med morgenkaffen og lytter. Vi fik i sandhed et godt og interessant indblik i direktørens hverdag, hvor der skal kæmpes på alle fronter for at få en tålelig tilværelse for ældre.

Tak for det.
ørs-

11. april 2013
Gitte Olsen og Morten Lembcke fra Ældremobiliseringen fortalte om de kommende udfordringer i det papirløse samfund. Vi fik et indblik i det fremtidige digitale samfund, hvor borger.dk bliver indgangen til det offentlige. Mange seniorer er fortrolige med internettet, men når det gælder aldersgruppen 70+ kniber det. Derfor drager Ældremobiliseringen landet rundt og informerer. Er man i problemer kan man også henvende sig til den lokale borgerservice, som vil være behjælpelig. Det er også muligt at søge information og hjælp på nettet, f.eks. www.dr.dk/undervisning/seniorsurf.
Fremover er det muligt at gå på nettet via NemId og få sin pensionsinfo, sygejournal, og meget mere. I den fagre nye verden vil mobilen overtage et hav af funktioner,  bl.a. betalinger af serviceydelser. Det  nye system anvender NFC teknologi ( Near Field Communication). Nogle mener det vil overflødiggøre betalingskortene Dankort m.fl.
Vedrørende e-handel på nettet var rådet at undersøge leverandøren via trust pilot, inden man køber. Vi fik en masse viden og spørgelysten var stor på mødet.

Bent Erik

4-4-2013
Mimi Jakobsen, generalsekretær i Red Barnet, var på foredragsprogrammet, men Mimi blev hasteindkaldt til møde i international Red Barnet i London og derefter gik rejsen i al hast til Fjernøsten. Grundet afbuddet kom presseansvarlig Red Barnet-medarbejder Janne Tynell og fortalte indgående om organisationens arbejde. Det daglige arbejde med hjælp til familier, der ikke kan få økonomien til at række så langt, at børnene får en opvækst på niveau med andre børn. Når alle faste udgifter er betalt, er der bare kr. 2.500 at leve for hver måned i et af de familieeksempler, som Jane Tynell kunne berette om. En arbejdsløs enlig mor og en søn, der ikke havde mobiltelefon som andre drenge i klassen, og hverdagsproblemet med at få livet til at passe ind i en ramme, der bare lignede andre familiers dagligdag. Denne daglige kamp hjælper Red Barnet også med i Danmark. Normalt hører man om Red Barnet i forbindelse med katastrofer rundt i verden, og klart nok at børnene altid hårdt ramt. Men de mange niveauer, som Red Barnet hjælper, hører man ikke så meget om.  Hver dag dør 22.000 børn på kloden. Af sult, af malaria eller andre sygdomme. Børn, som er meget sårbare indtil de er fyldt fem år, har chancen for at overleve, hvis de når at blive fem. Det gør Red Barnet en stor indsats for at de når. Indsatsen gælder også mod børnearbejde ikke mindst seksuel udnyttelse. Det er et enormt arbejde, som udføres af organisationen, der har indtægter på 279 millioner kroner årligt. Vi fik et godt indblik i det fantastiske og meget vigtige arbejde, som Red Barnet udfører både i Danmark og Grønland samt den øvrige verden i nært samarbejde med international Red Barnet. De mange fremmødte seniorer gav kr. 1.700 ved indsamling i Klærkesalen, og afslutningsvis tog formand Bent Erik to tusinde kroner fra klubkassen, således at Red Barnets repræsentant kunne komme hjem med kr. 3.700 fra mødet med os seniorer.

ørs-