6. 3. 2013
Georg Poulsen eks. forbundsformand, tillidsmand, bestyrelsesmedlem og ikke mindst smed var dagens meget underholdende gæstetaler. Georg er kendt for at være en slagfærdig debattør og foredragsholder, og han levede helt og fuldt op til det ry. Opgaven var at fortælle om sit eget liv, og overskriften blev fra Hamlet til forbundsformand. En titel, som Georgs afdøde gode ven tidl. minister Erling Jensen havde benyttet sig af i en lignende udgave om sit eget liv med titlen: Fra måleraflæser til minister. Vi fik så Georg Poulsen for fuld kraft med masser af anekdoter, om karriere og den tidlige barndom i arbejderhjemmet i Helsingør. En tryg barndom og frem til en mærkedag den 9. februar 1944, hvor lille Georg havde sin første arbejdsdag på Helsingørs berømte skibsværft.

Dagene med strenge overordnede, uendelig mange bajere i andres halse og de tusindtallige øgenavne, som Willy Olsen og George måtte udgive hele tre små bøger om. Sammenholdet på værftet, indmeldelsen i kommunistpartiet, som endte med udmeldelse grundet kontingentrestance, ægteskabet, som i slutningen af april har varet i 60 år, og ikke mindst tiden med arbejdskonflikterne fra 1956 og frem. Hele 3000 værftsarbejdere, hvoraf 300 var smedesvende med George som fællestillidsmand, var noget af en butik at køre for Georg, som hurtige steg i graderne i fagforeningssystemet som medlem af SF og senere af Socialdemokratiet, der jo nu kalder sig Socialdemokraterne. Spændende opgør med skiftende regeringer og forbundsmænd for Dansk Metal, nuværende 3F (FOA/SID) og andre spillere på højt plan var en kærneopgave for Georg, der befandt sig som en fisk i vandet. Citatet møntet på Anker Jørgensen: Du er og bliver et lille røvhul, fik vi naturligvis også fra den tid, hvor ordvalget var meget kontant. Blandt vennerne var Willy Strube, der tog sig selv af dage efter opdagelsen af fusk med fagforbundsmidler. Det var ISS-direktøren og bestyrelsesformand for Storebæltsforbindelsen Poul Andreassen, som fik Georg med ind i bestyrelsen af Storebælt. Det blev til 14 bestyrelsesposter fra Øresundsforbindelsen til værftet Aarhus Flydedok. Georg Poulsen måtte se det ene vært efter det andet lukke ned. Det var almindeligt, at pensionering indtrådte for 60-årige formænd – men ikke Georg. Han blev ved og klarede også en tid i et Spørg Bare-panel med Lotte Heise og Lise Nørgaard. En sprudlende Georg Poulsen var klar over, at tiden var gået for foredraget – men han kunne have fortsat i timer. Høj puls – herlig eftermiddag med en tidligere Danmarksmester i 4 x 1500 løb.

Ørs-

28-02-2013
Piet van Deurs er en af de tv-personligheder, som var med til at sætte dagsordenen i mange hjem, når han gik på skærmen først i sort/hvid og senere i farve. Her var han så foran en tætpakket sal med seniorer, som gerne lægger ører til den gode historie fra DR. Piet begyndte sin karriere i DR på TVavisen sammen med fotografen Bent Paulsen, som sad blandt tilhørerne. Det kulturelle Danmark skulle blive Piets kærneområde på tv, og han forklarede os i årevis, hvordan det hele hang sammen med konger og dronninger, herregårde og slotte indbefattet de mange skærmydsler, som var med til at skabe vor historie.

Piet gav til bedste med en speciel fortælleform, hvor Normannerne, Spillet om Magten og Slaget på Rheden var nogle af de udsendelsesserier, som stadig kan ses i DRs arkiv på Bonanza-digital-kanalen. Koldt og kynisk meddelte han tilhørerne, at de fleste konger blev myrdet – specielt i Nubien, hvortil Piet også har rejst for DR. Han kom hjem med røverhistorier, og vi har fået dem i tv for længe siden, og nu fik vi så detaljer om den medbragte fotograf fik stjålet sit kamera – og så er det jo en smule svært at lave tv, når man ikke har et kamera med. Heldigvis fik Piet fat i politiet, og inde bag politistationens store disk sad røveren. Kameraet kom tilbage og udsendelsen kunne optages. Med vanlig snilde frembragte Piet nogle effekter, som var hjemtaget fra hans mange rejser. Spørgsmålet var naturligvis: Hvad er det? En handske, der kunne modstå stor varme, et slagvåben, hvor der var boret huller. Et hul for hver kone man havde. Vi skulle gætte – og effekterne gav liv i foredraget fra en hædersmand, der i årevis prægede DR på en værdig og sober måde. Ikke alt var gode tv-påfund – eksempelvis ville Piet gerne lave en udsendelse om Elverhøj – men det viste sig at være en ualmindelig kedelig høj. Historierne fra Piet er så mange, at han har fået udgivet endnu en bog om sit liv – før, i og efter DR. En bog på 328 sider, som har to års ventetid ved reservation på Piets hjembys bibliotek. Vil man læse den, er det klogt at købe sit eget eksemplar hos Forlaget Kahrius, som har adressen www.kahrius.dk. En fin bog til læsning i forårssolen på terrassen.

Ørs-

21.2.2013
Så kom DRs koncerthuschef direkte fra et DR-chefseminar, som måtte undvære ham til vores fordel. Løns følte sig som til et guldbryllup eller en fætter-kusine-fest på grund af de mange ansigter, som han genkendte i forsamlingen af seniorer. Allerede i 1978 fik Leif Lønsmann sit første ansættelsesbrev fra Anne Lise Wessel, og det blev begyndelsen til et langt liv med DR.

Først nævnte han 70’erne med Laurits Bindsløv, 80’erne med Hans Jørgen Jensen, 90’erne med Christian Nissen, 00’erne med Kenneth Plummer og 10’erne med Maria Rørbye Rønn. En samling højst forskellige generaldirektører med divergerende temperament, kunnen og følelse for DR. Løns kom ind ad bagdøren som militærnægter, hentende sin kone Dorrit ret hurtigt blandt personalet i DRs rækker - som så mange andre har gjort med held. Fra båndværkstedet, til programudvikling og medieforskning frem til et pænt pres fra kolleger til at søge jobbet som radiodirektør efter afdøde Hans Jørgen Skov. Løns fik jobbet i oktober 1998, og det indgik i betingelserne, at radio og TV skulle lægges sammen. Det var Christian Nissens idé, som nu skulle føres ud i livet. DRBYEN lå i støbeskeen og den fysiske samling af personalet forude. Personaleansvar for 1.200 personer i Radiohuset og distrikterne. Det var meningen, at DR skulle flytte til Ørestad pr. 1. april 1986 – det blev i stedet i 2007 med endelige indvielse af koncerthuset den 17. januar 2009. Radiohuset var solgt for kr. 250 millioner i 2007 og i det sorte år blev 200 medarbejdere fyret, så jobbet for Løns har ikke altid været en dans på roser.  Når Løns ser tilbage på udviklingen, kan han kun rose Nissens initiativ med en sammenlægning i DRBYEN, også selvom byggesummen på 3 milliarder endte med at blive 4,6 milliarder kroner. Tiden er en anden end Radiohus-tiden. I 2012 kom der 260.000 gæster i koncerthuset, og det er fire gange så mange som på et år i Radiohusets koncertsal.  I dag er Løns koncerthuschef med ensemblerne under sig, og Kim Bohr er så den musikalske chef for musikerne og sangerne. Omvæltningerne, magtkampene og hele historien om DR på godt og ondt fik vi en flig af med Løns, og da også lidt om muligheden for at udvide Dramas produktionslinjer til tre i stedet for de nuværende to.  Og endda muligvis mere nybyggeri i DRBYEN.
Ørs-

14.02.13
Tre sangere og en formidabel pianist var vores underholdning efter formanden havde indskærpet, at det ville være nydeligt om medlemmerne huskede at betale kontingent på bankkontoen, inden man overgik til anden bank og konto. Efter disse formanende ord kunne vi så få sangerinden Dinna Hæklund og sangerne Martin Ahlehuus og Timmy Lundberg til at give os en række af de fornemste viser fra forrige århundrede. Alle fra EPE’s forfatterpen, som var en af de skarpeste. Osvald Helmuth, Marguerite Viby, Max Hansen, Jørgen Ryg og andre af de største revynavne har gjort Epes tekster til mesterværker.

Her fik vi så det hele akkompagneret af pianisten Kim Preuthun, der virkelig forstod at give de tre sangere underlægning. Vi fik Raketvisen, Kys Hinanden, Så’n Var Det Ikke I Halvfemserne, Kys Hinanden, Mænd Er Pigers Bedste Legetøj og ikke mindst Pyt, som Jørgen Ryg gjorde til en evergreen. Stor indlevelse i teksterne og følsomhed overfor teksterne var gennemgående for den perlerække af revytræffere, som en fyldt sal med glade seniorer blev underholdt med. De fire optrædende er alle bare 27 somre – og pianisten en smule ældre. Den lille scene i Klærkesalen blev mere levende end længe. Mange af os sang med på de kendte og elskede sange fra Epe, der var døbt Ewald Lauritz Christian Petersen, men i 1953 tog navneforandring til Ewald Epe. Han døde i 1985 kun 73 år gammel og var en af de bedste danske ordsnedkere.

Ørs-
Se Per Tidgens billeder her