Sprælsk advokat om arv
9.10.2014
Det var en virkelig sprælsk advokat, som stod på podiet for på rigtig menneskelig vis at forklare os om arv. Den arv, som mange i salen ønsker at efterlade til helt specielle personer. Advokat Thèrese Kemp havde ikke alene ordet i sin magt, men hun kom også med rigtig forståelige eksempler på, at det er meget vigtigt at have skrevet et testamente, hvis man ønsker at arven ikke falder i forkerte lommer. Alt for mange har oplevet, at arv er et problem – specielt de efterladte, når advokaterne først træder ind og skal udrede komplicerede familieforhold i forbindelse med arv. Arv er meget vigtigt i den aldersgruppe, som den skare at tilhørere, i salen er. Vi har alle sammen brug for et godt råd fra en advokat – og det fik vi. En virkelig dygtig advokat forklarede os om fælderne ved arv – rigtig dårlige eksempler – eller rettelig rigtig gode eksempler på, når det går galt. Stribevis af sjove historier blev udfoldet til vores ører, og man skulle være meget påpasselig for at følge med i rækken af skrækeksemplerne, der kom som en perlerække fra Thèrese Kemp. Efter en solid gennemgang var der mulighed for enkeltpersoner til at blive orienteret om forhold, som bedst kunne tales igennem på tomandshånd. Det var en eftermiddag, hvor mange penge kom til at forstå, hvor de skulle lande, når man falder bort. Som advokaten sagde: De fleste møder op, og siger: ”Hvis jeg dør” – det hedder det ikke - derimod ”Når jeg dør”. Lærerigt for de fremmødte.
Tekst og foto: ørs-
En på Kassen
2.10.14
Det var noget af en overraskelse, at der var underholdning til klubmødet. Claus Jacobsen havde meldt afbud grundet sygdom, og formanden havde dømt hyggedag. Det blev det, men noget anderledes end vi havde tænkt os.
Den fine tur hjem til Krakow var med færge fra Gedser til Rostock, og alle lirekassemænds koner kender Bent Erik. Lirekassedrejer Jørgen Roslands kone Kirsten mente nok, at hun kendte Bent og hilste på ham. Tre minutter senere havde Bent aftalt, at lirekassemanden mødte op og underholdt medlemmerne.
Vi fik en ordentlig svingtur i underholdningsverdenen med harmonika, lirekasse og vokal. Selv var vi nødt til at synge med, og det blev en ganske fin eftermiddag med hiv og sving. Bent førte selv an ved orglet - og alle følte sig meget underholdt.
Tekst og foto: ørs-
Mylius på overarbejde
11.09.14 Han har været der i halvtreds år – i DR – siden 1963, og han har stadig udsendelser næsten dagligt. Jørgen de Mylius var på scenen i Klærkesalen, og det var for at tale om tiden, hvor han var på TV. Headhuntet af den daværende TV-underholdningschef i DR, Jørgen Ifversen begyndte han sin TV-karriere med at komme på kursus i at lave TV i Aarhus. Han lærte at lave produktioner i lyd og billede med gammeldags film – som så blev afskaffet i DR ugen efter, han havde færdiggjort kurset. På godt og ondt og mærkværdigt kom Jørgen igennem den tid i TV, hvor DR stadig var eneste station med TV. Han skulle løfte opgaven med at få Melodi Grand Prix tilbage på skærmen efter DR havde været ude af grand prix-sammenhæng fra 1967 til 1977. I 1978 skulle Dansk Melodi Grand Prix afholdes i Tivolis Koncertsal den 25. februar – og vi fik kun lidt af den fortælling om Grand Prix, fordi Jørgen de Mylius fortalte om Popnøglen, Pop Quiz og mange af de andre udsendelser, som han har medvirket i. Flere af salens tilhørere fra Flemming Jensen til Palle Hansen fra DRs UHA-TV kunne nikke bekræftende på indholdet af det herlige foredrag. Det blev endnu en spændende eftermiddag, og selvom Jørgen begyndte sit foredrag kl. 16.00 – så havde han svært at blive færdig til kl. 17.00 – så vi fik 20 minutter ekstra, og formand Bent Erik bad så Jørgen om at komme igen til næste år for at fortælle videre om karrieren DR. Der er så meget at fortælle..
Tekst og foto: ørs-
Tidligere chef om at stå af DR
28.09.14
Jesper Grunwald var medlem af chefgruppen – han var med til at bestemme og fyre og ansætte – og en dag blev det hans egen tur til at få at vide, at han ikke længere havde en fremtid i DR. Det var vores gæst i Seniorklubben, som kunne fortælle om det at være uden for efter at have DR på som en overfrakke i årevis. Jesper er blevet taxichauffør. Efter at have forsøgt sig på det frie marked for radiostationer, er han nu landet som chauffør med en Mercedes. Nu også med egen blog på nettet og med en fast spalte i Ekstra Bladet hver uge. Her omtales almindelige mennesker og hverdagen. Altså fuld gang på kedlerne i et almindeligt liv med tæt kontakt med sine kunder og blog. Med en længere indledning om barndommen og den bornholmske opvækst nåede vi ind til DR-livet på godt og ondt i en levende beskrivelse af den oplevelse at være ansat i DR. En oprigtig skildring af cheflivet med Nissen og Plummer, chefredaktionen og frem til 2009, hvor Jesper Grunwald noget ufrivilligt måtte forlade DR. Med kærlig omtale af kanalchefen i Næstved, Grete Kliving og få andre chefer fik vi en rundtur i det Grunwaldske DR-univers denne fine eftermiddag.
Tekst og foto: ørs-
Med DRinde mod jubilæum
21. august 2014 Vi skal forberede os på DRs 90 års jubilæum til april 2015 – og dertil havde vi fået fremmøde af en af de mest historievandfaste medarbejdere fra DRs nuværende stab, nemlig journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg, som til daglig arbejder på DRinde – Dråbens afløser på elektronik. Kirsten lod i interviewform Jens Anker Heegaard udspørge om hans virker i Danmarks Radio fra 1960 til 1998. Planlægningen af ny teknik, tv kom brasende og vi fik nogle sjove historier fra en tid, der faktisk var sjovere end i dag. Og efter Jens Anker, der ”afslørede”, at hans far jo var teknisk direktør i DR, kom kamerastyrer John Dahl på podiet for at fortælle om OB-holdets måde at indtage Danmark. Det blev til små sjove historier på tidspunkter, hvor 11-timers regler og arbejdstilsyn-regler gav nye tider i DR. John Dahl var 38 år i DR og stoppede i 2000. Spændende at se frem til jubilæet, når det allerede forberedes nu. Har du gode historier om DR – selv oplevet eller hørt fra pålidelig kilde – så kontakt Kirsten Stubbe Teglbjærg på telefon 35203038 men bedst på mail
Ørs-