Gabold løftede sløret for fremtiden 
 
I gode læsere, her sidder den gamle skribent og slider ved skrivepulten, mens hans hustru og resten af nationen denne torsdagkvæld følger dronningens royale slid med at fejre sin fødselsdag flere dage i træk.

Men jeg kan dy mig, li'som jeg stort set aldrig har set noget af det succesrige TV, som Ingolf står for.
Ingolf?
Nå, lidt royalt er det dog, men Gribaldur, som jeg altid har kaldt ham, er i øvrigt født i Tyskland. I Heidelberg i marts 1942, og burde jo egentlig først have været inviteret til Tysk dag på torsdag.
Lidt godt er der da kommet dernede fra.
Og 115 seniorer havde i dag valgt at komme for at høre ham summe om sit gode virke.
115?
Jamen, vi må jo kun være 100?
Nix,150. Det har brandvæsenet netop givet lov til ifølge formand Bent Erik, hvis hustru traditionen tro havde bagt kage til en større guldmedalje.
Og I, der ikke kunne deltage, gik glip af de mange hemmeligheder om fremtidige dramaer. Og de skal ikke røbes her, men der kommer masser af guf på skærmen. Takket være de gode forfattere, der holder fantasien i live. Og alle de andre. Osse de skuespillere, der fik deres image i DR, og nu er blevet guld værd. Osse på udgiftssiden.
Gabold lovede osse, at der vil blive gjort noget ved sproget, som de færreste af jer gamle seere forstår. Ikke at skuespillerne vil tale tydeligere, thi det må de åbenbart ikke for instruktørerne, der sprogligt gerne vil følge med tiden, der går i retning af tje, ik' så tydlie, mæn li'som mer som man daler på gaje og vaj, altså en slags nudanst.
Nu vil man så skrue lidt op for repliklyden og lidt ned for baggrundsstøj og musæk.
Det vil fortsat blie uden mig som Prins Knud, men det vil forhåbentlig blive til glæde for jer og for seerne.
Nok en god dag i den gode gamle forening.
Der venter meget godt i fremtiden. Sagde altså Gribaldur. Og det kunne vores formand osse love med hensyn til vores program.
Alt er godt, altså lige bortset fra, at luftfarten har nået støvets år i utide.
Gider I ha' det!
Johs.

Møde med Anker Andersen,
som Frederik pissede på.

Værsgo. Vi står ikke tilbage for Billedbladet eller Se og Hør her i spalterne.

Men altså. Det var kronprins Frederiks replik til kronprinsesse Mary, da han præsenterede den trofaste kammertjener for den smukke australske erobring.

Og forklaringen er den, at kammertjeneren nuslede den lille Frederik og gik tur med det royale blebarn.
 
Jo, det var en fin eftermiddag i Klærkesalen, da Seniorklubben havde besøg af den 77årige tidligere kammertjener med 40 års tjeneste ved hoffet. Et matematisk geni i bestyrelsen regnede ud, at vi var 85 i det pragtfulde forårsbelyste lokale. Om PET havde smuglet en spion ind for at overvåge seancen, vides ikke, men der var ikke noget at hente. Udover lidt lækkert Dorte-bagværk, som de kunne fodre muldvarpen med.
 
Anker Andersen var hæs som en mand, der havde sunget ved en ildebrand, men stilig og korrekt og røbede ingen sprængfarlige hemmeligheder, og gav et hyggeligt billede af, hvordan det gik til i de kongelige kredse til hverdag, fest og sorg i kong Frederiks tid specielt.
Mest dramatisk var beretningen om da Andersen, som han blev tituleret, kom til at smække en tung dør op i hovedet på kong Frederik, der var tæt ved at gå i dørken. En stor, konfiskabel, kniv blev brugt til at dulme bulen, mens der blev sendt bud efter en af hoffets læger.
Og så var det heller ikke ligefremt elegant, da Andersen som helt nyansat kom til at sætte kongeflaget omvendt, så rigsvåbnets kæmper stod på hovedet. (Redaktionen af Hjemmesiden kan dog supplere med at oplyse, at det er sket flere gange. Heldigvis boede den gamle Tv-producer, Jørgen Bonfils, som nabo til slottet og kunne holde øje med flaget og ringe over til livgarden og bede dem rette fejlen.) Se dette var en nyhed, der hidtil har været hemmeligholdt!
Der var mange og gode historier om et liv tæt på den royale  familie, rejser i mange lande. Med alle transportmidler, herunder tog, der bortset fra kongeskibet, var kong Frederiks mest yndede.
Anker Andersen har holdt et par hundrede foredrag med op til 800 tilhørere.
Det var god underholdning. Og det er kongehuset jo i det hele taget, så vi gik glade hjem med ønsker om en god Påske.
Johs.

Møde med en morsom kameramand i Klærkesalen
 
Tja? Jo.
I husker sikkert Poul Erik Krogen, værtshusholderen, Vendelboen, der fortalte gode historier i radioen for længe siden. Vort nye bestyrelsesmedlem, Lis Frederiksen, havde hørt rygter ude i byen.

Og fundet en guldåre, nemlig den gode fotograf og kameramand Svend Aage Madsen, kaldet SAM, med 40 års fortid i DR.
 
Sam havde, som nogle af os, haft den gode oplevelse at studere TV-SUM hos Ingolf Gabold.
 
Det har hjulpet ham til at blive historiefortæller.
TV-SUM betyder TV som udtryksmiddel.
 
Bag dette volapyk skjuler sig udnyttelse af evnen til at fortælle en god historie på den mest effektive måde.
 
Og det har SAM forstået at udnytte, så han nu med Fåborg som base, kan ta' rundt og fortælle sande historier om livet bag kameraet.
Det var hylende morsomt.
Og han har mere i skuffen, så jeg gætter på, at vi får en anden halvleg engang til næste år.
Nej, jeg vil ikke gengive en eneste af hans sjove oplevelser om skuespillere og hoffet og den slags, thi den type historier dør, hvis man sætter dem på tryk og dermed ser bort fra hans kropsprog, mimik, stemmeføring og alt det, der får historierne til at leve.
Man skal f.eks. være idiot, hvis man ville nedskrive og trykke en god gang Stand-UP.
Men I får altså senere mulighed for at møde en mand, der efter 40 år bag kameraet kan gøre en god og finurlig figur ude i rampelyset.
Selv jeg trak flere gange på smilebåndet!
Og det er ikke engang løgn.
Johs.

Vejret og klimaet er ikke det samme

Det her er ikke noget referat af klimamødet i dag i Klærkesalen med Steffen Kretz. Men han gjorde det godt, og vi 98 deltagere blev formentlig lidt klogere. I den udstrækning, vi har evner dertil. Og den slags. Og hvad ved jeg, som formanden siger, når han har formuleringsproblemer.

Men altså. Grønland og Nordpolen smelter og ørkenen breder sig over der meste af verden. Og i Spanien, så I ikke behøver at rejse til Sahara for at få sand i sandalerne.

Og vi skal passe på ikke at få for mange børn, hvis ikke de skal sulte, sagde Steffen, der blev far igen forleden.

Det er selvfølgelig en måde at få varmen på, tænkte jeg, men på den anden side må man vel konstatere, at bøsserne er CO2 neutrale.

Jeg har i min tid udryddet en del indlandsis sammen med salig oplæser Bent Jensen, idet vi brugte nedfløjet indlandsis til vores whisky. Det må ha' kostet en del liter brændstof, men pyt. Vi vidste jo ikke, at vi var nogle svin. Som bilister og bønder, der er uden for kvoten af de kedelige gasser, som man kan købe sig fra, hvis man ellers kan finde ud af at handle med nogen, der ikke bruger, hvad de må.

Fes den ind?

I hvert fald følte jeg mig klogere efter Steffens foredrag, men det siger på den anden side heller ikke ret meget.

200 kubikkilometer indlandsis smelter om året.

Det kan i hvert fald fortynde en del whisky, kan jeg regne ud.

Hvis I vil vide noget mere nyttigt er det bare med at blive fanget af Nettet på DR.

Desværre har DR ikke mere råd til at lade Steffen Kretz dyrke klimaet på fuld tid.

Og så husk, at vejret er det I kan se ud ad vinduet, mens klimaet kræver en kalender.

Gudfaderbevaros.

Og de har fundet rubiner oppe i det grønlandske.

Så kan vi jo pynte os med dem, mens vi dør af sult eller slås med hinanden om Nettos sidste tilbud og Superbests blandede udbud.

Min hustru og jeg har købt vindmøller for en mindre formue og er nu selvforsynende og kan endda levere lidt overskud til jer. Vi har sparepærer over hele huset oghar skrottet Volvoen, der kørte mindst 6 km pr. liter. Og i Texas har de fundet ud af, at der er penge i andet end olie.

Vi må gøre os fri af araberne. Så kan de slås om, hvem, der er mest i familie med profeten.

Så der er håb forude. Men ikke nødvendigvis for menneskeheden.

Insekterne vil arve verden har jeg læst et sted.

Halvdelen af forsamlingen i dag så lyst på fremtiden.

Vi andre var mere skeptiske.

Måske skulle man tilslutte sig jubelidioterne.

Som en af de positive konstaterede: Jeg er jo alligevel død, når det går galt.

Det er da et synspunkt.

Men uden fremtid for nogen.

Shit, som vi siger, når vi kan udenlandsk.

Johs.