Horserødlejrens historie 1917 – 2021

18. november 2021
Rejseleder og historiefortæller Anders Wejrup holdt foredrag om livets gang inden- og udenfor ”murene”. Det var en særdeles spændende fortælling om Horserød Lejrens brogede og også ikonografiske betydning i Danmarkshistorien gennem mere end 100 år, herunder lejrens betydning og tråde tilbage til 1. og 2. verdenskrig. Fortællingen blev krydret med udvalgte kendis beretninger og oplevelser fra dagligdagen i et åbent fængsel på godt og på ondt.

Anders Wejrup indledte med at fortælle, at ikke mange lokaliteter i Danmark kan fremvise så stort et katalog af betydningsfulde begivenheder i løbet af hundrede år som barakkerne i Horserød. Horserødlejren er en afspejling af livet, som det tegnede og tegner sig i Danmark – og af et stykke Danmarkshistorie, ja endda verdenshistorie

Anders Wejrup gennemgik herefter de forskellige markante perioder i Horserødlejrens historie, herunder bl.a.: 1916 – 1918: Behovet-Byggeri-Hospitaliseringsperioden-Lazaretlejr. 1919 – 1920: Transitlejr og markante internationale byttehandler. 1920 – 1923: Uskyldsårene 1 1923: Den store auktion. 1923 – 1940: Uskyldsårene II. 1940/41 – 1947: De mørkeste og mest dystre år i Horserøds historie. 1947 – 1954: Nye kunder i butikken - Statsfængsel.  1954 – 2021: Fra lukkethed mod åbenhed – og mod lukkethed.  Vi hørte tillige om Horserød-Stutthof foreningen, de røde enker og om monumenter med relation til Horserødlejren.

Perioden 1940/41 – 1947 omtalte Anders Wejrup som de mørkeste og mest dystre år i Horserøds historie, herunder med fokus på bl.a. emigrantlejren (tyske politiske Hitler flygtninge), internerede danske kommunister, danskere som har deltaget i den spanske borgerkrig 1936/39, danske gidsler (kunstnere, politikere og embedsmænd), danske jøder og Jødelejren, danske modstandsfolk, tysk uddannelseskaserne, lazaret for tyske soldater og endelig tyske flygtninge.

Anders Wejrup konkluderede, at Horserødlejren er blevet selve symbolet og sindsbilledet på kollaborationen med den tyske besættelsesmagt, at det var et grusomt sted ud fra såvel et kristent som et humanistisk perspektiv og at det var en lejr, der med interneringen af kommunisterne i 1941, og den senere deportation i 1943 til Nazi-Tysklands koncentrationslejr Stutthof, fornedredes til at være det elendigste sted i danmarkshistorien.

referent Anders/June

foto Flemming

Hvem spiser Dronningen frokost med på hverdage..?

11.november 2021
Ja, hvem mon HMS Dronningen spiser frokost med på almindelige hverdage?
Det vender vi tilbage til, som man siger i tv-sprog.
Dagens helt fantastiske foredragsholder E.H.Çlausen, en vestjyde af fødsel og med militær uddannelse blandt andet i Livgarden (40 år) og herunder 18 år som adjudant for Dronningen.
Adjudant for Dronningen er noget af en blandet landhandel. Audienser, ambassadørmodtagelser,
Statsråd, virksomhedsbesøg, statsbesøg i og fra udlandet, fester ved hoffet og ikke mindst Dronningens fødselsdage. Dronningen har hele seks adjudanter ansat. Og det er noget af et husholdningsregnskab at holde øje med. Al indvendig vedligeholdelse skal betales af Dronningen. Malere, tapetserere, murere, gas- og vandmestre betales fra husholdningsbudgettet, og vi fik en spektakulær rundvisning i den almindelige dagligdag i kongehuset – men da også småhistorier om de større fester, som vor foredragsholder har holdt snor i for Dronningen. Det blev til en særdeles underholdende og indsigtsgivende eftermiddag om Hoffet. E.H.Clausen, hedder egentlig Ernst Højgaard Clausen, og alle der kender ham godt, kalder ham Hannibal. Det var hans militære ”kalde/kælenavn” i hæren. Masser af små hyggelige historier om Hoffet var ganske underholdende. Vi fik forklaringen på, hvorfor, der kan ses så mange ordner på Hannibals uniform. Ganske simpelt fordi alle gæstende statsoverhoveder drysser mildt med ordner, når de er på besøg i Danmark. Og da også, når Hannibal var med på besøg med Dronningen i udlandet. Og som vor foredragsholder indviede os i: ingen af ordnerne var for tapperhed. Med Kongeskibet, der er fra 1932, som skal vedligeholdes af Dronningens stab – og der passes ekstra godt på det, for alle er klar over, at hvis det ikke er i forsvarlig stand en dag – så bliver Dannebrog ikke genanskaffet af økonomiske årsager. Utrolig underholdende og godt fortalt foredrag af mr. Hannibal. Han gav os da også et godt råd, hvis en af tilhørerne i salen skulle blive inviteret til frokost med Dronningen. ”Tal aldrig om noget, du ikke har forstand på.” Så bliver Dronningen ganske træt – og taler så ikke længere til din side.
Og hov, hvem spiser Dronningen frokost med – naturligvis Hannibal og de andre af hoffets stab.
Det var intet mindre end en forrygende eftermiddag med masser af småhistorier, som bedst kommer til live, når man for dem fortalt af E.H.Clausen. Endnu en herlig dag i Seniorklubben, og skulle det lykkes os at overtale ”Hannibal” til at komme igen – så forsøm ikke den lejlighed til at opleve resten af foredraget. For han nåede ikke at få det hele med. Det var til 6 stjerner.

Tekst og foto: ørs-

Jamen, hvor heldig kan man lige være!!!

4.11.21
Jamen, jamen og jamen hvor heldig kan man lige være!!! Heldige var vi med Lars Søgaard, som torsdag den 4. november 2021 kom på besøg i Klærkesalen og fortalte om Tivoli Garden, som han var leder af i 7 år. Lars har tidligere været ansat i DR, Århus teater og multi mediebranchen og nu er han projektleder på Nationalmuseet. Men, det var Tivoligarden, der var på programmet denne torsdag. Tivoli Garden emmer af historie, som Lars indledte med at sige. Tivoli Garden er udsprunget af Hestgarden, uniformerne er af ægte uld og ægte er også bjørneskindshuerne, som er af canadisk Sortbjørn - præcis som Livgardens. Geværerne er også helt rigtige Remington geværer (de kan dog ikke skyde), som er produceret på Tøjhus, som senere flyttede til Amager deraf gadenavne som f.eks. Artillerivej. Tivoli garden består af 110 gardere i alderen 8-16 år, 100 i uniform og 10 under uddannelse. Alle er ansatte og får løn. Der er årligt 80 kvalificerede ansøgere til 16-18 pladser. Der er tale om en eliteuddannelse - musikalsk og menneskeligt. Uddannelsen omfatter bl.a. instrumentundervisning, teori, hørelære, orkester- og bandprøver, marchtræning, parader, koncerter, særarrangementer, rejser og ture. Der er 15 måneders træning, før en garder får debut på Juleparaden. Så ved vi det, næste gang vi ser de små og store gardister ved Juleparaden. Der er ca. 1 garder årligt, som ender på Konservatoriet. At være garder er en livsstil mere end en hobby og præger garderen og familien for livet, som vores fremragende foredragsholder udtrykte det. Dejligt med så mange gode spørgsmål fra salen. tekst: vibeke, foto Flemming.

"Er det præsten..?"

28.10.21
Vi sidder og hygger med kaffen og Dortes dejlige kager, da der kommer en skøn kvinde iklædt en meget grøn kjole med masser af tyl og påsatte ‘’rekvisitter’’ - mørkegrønt hårpynt og orange kondisko, fejende ind i Klærkesalen. Der bliver hvisket lidt i baren og ved bordene´´er det præsten´´?
Jeps, det var præsten - den livlige, livsbekræftende og altfavnende gadepræst Liane Zimsen Dambo, som huserer på Vesterbro - i gaderne, på caférne og selvfølgelig i kirkerne. Liane ringer også gerne på dørene i bydelen, hvis nogle skal have hjælp eller måske en lille opsang. En præst, der møder folk, der hvor de er. Det var en herlig eftermiddag med Liane, som fortalte om sin opvækst, sin præsteuddannelse og sit arbejde på Vesterbro.
Næstekærlighed og omsorg for samfundets svageste kunne hun tale om i timevis på sin ligefremme og gæve måde. Vi blev godt underholdt, fik lidt at tænke over og samtidig kan vi i den grad glæde os over, at det prioriteres - også at have den type præster i Danmark.
Tekst: vibeke
Foto: Engell