Var du der – så hørte du det
27.2.20
Det var noget af et foredrag, som vi blev ørevidner til, da tidligere tv-direktør og personaldirektør Søren Jakobsen gik på scenen for at fortælle nogle spændende episoder fra sit liv i DR. Søren indledte med en lille omtale af Mogens Vemmer, der var en af Sørens venner. Kærligt og ærligt fik vi Søren Jakobsens meget rammende ord om Mogens Vemmer, som var en af de store træer i skoven. Han er nu afgået ved døden – og hans store indsats vil blive husker rigtig mange år frem.
Det egentlige foredrag kom også fra hjertet. Vi fik hele historien fra Sørens opsigelse i Mærsk og så en mærkværdig start i DR efter et ansættelsesinterview med Henning Skaarup. Søren blev heldigvis ansat i DR og en af vennerne gennem alle år frem til februar i år blev Mogens Vemmer. Det blev et oplevelsespotpourri af høj kvalitet. Sørens placering i direktionen efter nogle år som økonomisekretær med indførelse af handlingsplansystemet og andre smarte tricks for at få forretningen DR til at købe rundt på bedste måde – så blev det direktørjobbet i DR, der var i centrum. Vi fik beskrivelser af økonomidirektør Ejnar Jensen, Frede Houkjær, Hans Jørgen Jensen og ikke mindst Jens Jørgen Jensen og Christian Nissen. Det er navne fra en svunden tid, hvor der var anderledes respekt om DR, og det blev rammende beskrevet. Et særdeles interessant foredrag som af indlysende grunde ikke kan beskrives her i detaljer – da omtalen her jo ligger åbent på internettet. Men hvis du ikke var med til Generalforsamlingen og dette foredrag om DR, så missende du virkelig noget, hvor spændende historier om DR blev rammet flot ind af Søren, og det blev et af de bedste foredrag, som vi har oplevet i salen. Det var en anden tid, vi hørte om. Og en tid, hvor DR var respekteret i befolkningen og af Christiansborg. Søren blev ikke helt færdig med sin fortælling – og han bør naturligvis komme igen med fortsættelsen.
Tekst og foto: ørs-
TRE NYE ÆRESMEDLEMMER
27. feb.
Efter en hurtigt overstået Generalforsamling, hvor alt gik glat igennem, kom vi til det mere festlige. Læs referatet her
Tre medlemmer i Bestyrelsen skulle udnævnes til æresmedlemmer, så formand Henrik V. Pedersen tog atter ordet, og kaldte tre trofaste støtter i vor forening frem i salen I øjeblikket er der kun én person, som er æresmedlem, og nu er der hele fire personer. Vor snart 40 år gamle forening fik nu tre ekstra æresmedlemmer, og det er følgende: fra venstre Bengt O. Bengtsson (BOB), Grete Mouritzen og Hanne Hjorth. De har hver især bidraget til, at vi er en velkørende forening, og alle tre er ikke længere tilknyttet bestyrelsen, da de ikke ønskede genvalg ved generalforsamlingen.
Til stående applaus modtog de tre nye æresmedlemmer udnævnelsen – og på facebook-siden er mange velmente lykønskninger dukket op.
Til lykke.
Tekst +foto: ørs-
Foredrag om Nørrebros lokalhistorie
06.02.2020
Forhenværende sekretær for handelsforeningen på Nørrebro og foredragsholder Uwe Brodersen startede ganske kort med at fortælle om Skt. Joseph hospital, som vi i DR seniorklub (Klærkesalen) lejer os ind i. Hospitalet har ikke virket som hospital siden 1979.
Uwe fortsatte så med, at beskrive Nørrebros historie og al den ballade, der har været her gennem tiden. Der har altid været "banditter" på Nørrebro i en eller anden afskygning.
Bøller på Nørrebro kender mange af os, Lersø-bøllerne, Fælledbisserne, prinserne, hypnosemorderen, lokalbetjente og trusler etc.
Der har han oplevet ting og sager som mangeårig sekretær i Nørrebros Handelsforening.
Vi hørte om en landsby, som hed Serridslev, som i 1830 bestod af 18 gårde, som dækkede et kæmpe område, der næsten dækkede hele Nørrebro og Østerbro.
Der var en stor teglgård med blå teglsten, og denne kaldtes derfor i folkemunde Blågården. Assistens kirkegården havde på sine gravstene mange stavefejl. Tænk i øvrigt på hvor mange intelligente mennesker, der ligger på denne kirkegård. Samfundet var inddelt i ni forskellige slags kategorier med hensyn til, hvilken begravelse man kunne tilkomme.
Der har været masser af industri på Nørrebro. Vi kender chokoladefabrikken Cloetta, og her lå også latrinstationen. Disse latrinvogne havde det ikke så godt, når det var varmt. Vognene blev utætte og ligeledes chokoladevognene. Det var svært at se forskel på udslippet herfra.
Kuriosum:
Her kan nævnes, at den første spiritusprøve blev foretaget på Fælledvej på en af de første biler (Hammelbilen) i Danmark. På en af de første ture var man ved at køre kongen ned.
Vi husker alle aktionen mod ungdomshuset, som Uwe husker på som værende en amerikansk actionfilm. Uwe tænkte tilbage på, at han som sekretær i handelsforeningen medvirkede til at lave en madudbringningsordning, som beskæftigede 75 ansatte. Madordningen fik ingen opbakning, hvorfor man måtte gå konkurs. Senere blev virksomheden kaldt nemlig.com.
Uwe kunne fortsætte og gjorde det også, han beskrev bz aktioner, forkælede venstreorienterede, et brag i Søllerødgade, hvor Internationale Socialisters Kontor blev sprængt i luften.
På Nørrebro var der ingen klassekampe uden gadekampe, hærværk og plyndringstogter osv.
Man kan blive ved med at nævne negative ting, men Nørrebro er efterhånden blevet et trendy sted at være, det har vi i DR seniorklub glæde af i dag.
Tekst June
Foto Flemming
Downsizing!
30.1.20
Abelone Glahn talte med et glimt i øjet om, hvornår det er i tide at tænke over at rykke videre til sin - måske sidste bolig.
Hvornår er det nu? hvor skal vi flytte hen? Og hvordan får vi bevæget os fra vores nuværende bolig til en bolig for 2, og måske senere for en?
Rigtig mange spørgsmål og mange gode tips fra Abelone.
For Abelone og hendes mand Peters vedkommende skal de flytte fra en stor gl. skole med
flere bygninger og masser af kvadratmeter til en mindre bolig.
Men hvor? Ejerbolig, lejebolig, bofællesskab, seniorbofællesskab eller?
Abelone og Peter har researchet grundigt på disse forskellige boligformer og besluttet, at de bl.a. skal tættere på by og offentlig transport, men stadig i egen bolig. Vejen dertil har været lang - indtil nu 4 år - og p.t. er den gl. skole sat til salg, men ikke solgt.
De 4 år har bl.a. været brugt på at gennemgå ting, samlet gennem et langt liv. Hvordan rydder vi op, og hvordan kommer vi videre med det, der er vigtigt for os, og hvad med alle vores gode ting, som ikke skal med, men som kan bruges af andre og/eller gives videre?
Hvad kan være til nytte for næst generation?
Abelone fortalte levende om sine erfaringer med private loppemarkeder i den gamle stald, salg via DBA, Instagram, Facebook, auktionshus, istandsættelse af skolen/gøre den salgbar, oprydning og gennemgang af gamle fotografier. Det var en lang proces, hvor der undervejs både blev mindet og taget stilling. Det er vigtigt at have noget historie uden at gemme alt. Gem det betydningsbærende, men ud med gamle minder og klokkeklang lyder Abelones råd.
Og giv hellere væk med varme hænder end med kolde.
Processen inden salg med ejendomsmægler, fotos af bolig m.m. blev også vendt. Mange gode råd, mange ting at tænke over og masser af inspiration fra Abelone Glahn, journalist og forfatter. Vil du læse mere, kan du finde det på Abelones blog.
tekst: Vibeke
foto: Flemming
Frem med sproget..
23.01.20
Sprogredaktør Martin Kristiansen er ansvarlig for et kæmpeområde, som alle har forstand på. Nemlig sproget i DR. Han skal forsøge holde sproget i DR på det rigtige spor – og nemt er det ikke med den udvikling, som DR har gennemgået i de senere år. At stimulere, bevare og udvikle sproget i DR er opgaven, som sprogredaktøren har. Ikke nemt at styre, specielt nu, hvor DR udkommer både skriftligt og mundtligt. Med og uden billeder. DR´s sprogredaktør gjorde rede for, hvad hans job går ud på, og kunne henvise til en hjemmeside, som de færreste kender – nemlig siderne om sproget i DR, hvor der blandt andre gode sager ligger en såkaldt stilguide. Der arbejdes seriøst med sproget, og der undervises stadig i, hvordan man skal optræde i medierne. Gadesprog fra Nørrebro er naturligvis tilladt, når det bare ikke anvendes af en programvært.
Der arbejdes seriøst på at gøre sproget bedre med undervisning og workshops. Indledninger og afslutninger i udsendelserne er en af de ting, man har haft fat i fra sprogredaktørens side. Specielt vejret, der jo sendes fra Århus. Vejret var blevet stereotypt og trængte til fornyelse. Vejrværterne fik besked på, at de skulle finde startsætningen og den afsluttende sætning, således at der var tænkt alvorligt over, hvad der blev sagt i Vejret. Ofte bliver vejrværterne overrumplet af at have 15, 20 eller 25 sekunder mere eller mindre til rådighed – og så gælder om at være kvik i pæren. Vejrværterne blev også bedt om at komme med en overraskende formulering midt i udsendelsen. Mange husker sikkert tidligere vejrvært Anja Fonseca, der talte om burka-lignende skyformationer, der ville ankomme til Danmark. Det fik seerne til at spidse ører, og det var lige, hvad der var meningen. Små fif og store linjer i sprogbehandlingen i DR fik vi et indblik i fra en særdeles kompetent sprogmand, der beredvilligt svarede fra spørgsmål fra tilhørerne. Praktikanter undervises, og vi - der er blevet noget ældre, må finde os i at sprogets udvikling også kan høres i udsendelserne. Ikke altid lige kønt, men sprogtoget kører, og det tilstræbes, at der tales en form for hverdagssprog i udsendelserne, således at det, der bliver sagt også kan forstås af lytterne og seerne. En meget lærerig og god eftermiddag til at forstå, hvad det er, der foregår i DR. Og hjemmesiden om sproget er værd at besøge – prøv bare her //www.dr.dk/om-dr/sprogpolitik.
Billed + tekst: ørs-
Side 19 ud af 29