Hverdagens helte på museum

 9.5.19
Hvor utroligt, at en hel del DR-medarbejdere er medlemmer af en ganske lille og næsten ukendt gruppe, der har påtaget sig arbejdet med at registrere, arkivere og klargøre ældre og ikke-længere-i-produktion-sager. Fra tegninger af kostumer, dekorationer og studiekameraer, mikrofoner, båndoptagere til både lyd og billeder, logbøger, gæstebøger og autografer findes i arkiv – og meget er allerede sat ind i system, således at data for de enkelte ”fund” er nemme af finde. Den lille gruppe har sat sig for at bevare den del af DR, som stadig er værd at gemme, og meget af grejet har været udlejet til filmproduktion. Eksempelvis John Mogensen-filmen og ikke mindst Radio Mercur-serien. Ved dagens møde var det Poul Fuglsang og Lars Blücher, som fortalte levende om de mange genstande, der er blevet gjort virksomme efter års ophold i kælderlokaler i den gamle TVBY. Det var faktisk spændende at høre om den historie, der har ligget gemt i DR. Af og til kommer nogle af sagerne frem – eksempelvis til Kulturnat, hvor tusinder besøger DR. Heltene, der i årevis har arbejdet med at bevare og ofte genskabe fine sager fra kælderen, fortjener stor ros og en medalje hver for den store indsats. Der er nu indgået et samarbejde med ENIGMA, som er Post- og Telemuseet med nyt navn og nye lokaler efter mange år med fine udstillinger i Købmagergades gamle postkontor. Enigma ligger nu ved Trianglen i begyndelsen af Øster Alle. Her kan man allerede nu se udstillinger, og snart skal DRs museum også være en del af Enigma. En spændende ny udvikling for DRmuseum og samtidig større mulighed for synliggørelse. Måske skulle du også melde dig ind i DRs Museumsklub og hjælpe med at få bevaret det gode gamle DR, som vi er mange der holdt så meget af, før politikere for alvor begyndte nedbygningen af det, der kendetegnede en ordentlig og redelig formidling af nyheder og kultur + meget mere. Men god vind til DRmuseum i nye rammer. Og tak for indsatsen til de mange frivillige, som stædigt har holdt ud med at få alt grejet sat i system. Skulle du ligge inde med en ældre OBvogn, som kom endelig med den til museet.

Tekst og foto: ørs-

Spøjs enmands revy

25.4.19
Godt hensat til 1968 oplevede vi en enmandsrevy med Otto Schønberg – alias Allan Høier – der virkelig opførte sig som en revyskuespiller ville gøre det i tresserne. Nedladende over for publikum i salen i et sprog, der hørte tresserne til. Vor entertainer og visesanger denne torsdag medbragte selv en enorm skærm, der blev opstillet midt på scenen, og med sin chokoladebrune farve gav den os stemning, som var vi i det forrige århundrede.

Det handlede om Emma Gads Takt og Tone – og vi blev stillet spørgsmål om de opdragende ord i hendes bog. Vi skulle også igennem Osvald Helmuths Konen, Kællingen Madammen – senere Max Hansen-hittet Kys Hinanden og da også Bare Det Var Mig, som Preben Uglebjerg sang en gang – og sidst men ikke mindst Det Må Jeg Ikke For Moar, som salig Arthur Jensen havde et stort hit med. Alt sunget til akkompagnement af en flittig kvindelig pianist, som var til stede via en computer. Ganske fikst og sjovt gennemført som en enmandsrevy lige foran vores øjne og ører.

Helt fin underholdning, som vi slet ikke havde forventet, men heldigvis fik. Det var anderledes denne gang i Klærkesalen – og ganske godt.

Tekst og foto: ørs-

Frederiksberg Have

2. 2.maj 2019

Vi var i Frederiksberg Have med en rundvisning ved Kim Greiner, som er uddannet skov- og landskabsingeniør.

Han gav os en gennemgang i haven med henvisninger til havens og bygningernes historier. Han fortalte om Amagerbyen på Frederiksberg, Prinsessernes gård og Frederik den 4`s pragtfulde barokhave. Haven og bygninger blev etableret, på kongernes påbud, af hollændere og netop bygningerne bærer præg af hollandsk byggestil. Selv Frederiksberg Slot er et tydeligt bevis på den hollandske indflydelse. Her fik vi historien om Frederik den 4, der kronede sin dronning i soveværelset, og om Caroline Matildes og Struenses hyggestunder i slottets marmorbad.

Af alle konger var det Frederik 6`s slot og have og her vandrede han rundt med dronning Marie under armen, medens han tænkte på maitressen Fru Dannemand.

Fra begyndelsen af 1700-tallet blev barokhaven omskabt til en romantisk landskabshave med Det kinesiske Lysthus, Apistemplet, Kildegrotten, Vandfaldet, Fasangården, Schweizerhuset m.m.

Vi havde en udtømmende rundvisning, der udover den historiske viden om området, gav en beskrivelse af områdets vegitation, som også har historisk interesse.

Alt i alt en rigtig god og inspirerende dag, som blev rundet af med frokost på Frederiksberg Rådhus.

Tekst og foto 

June

Det fantastiske Mærsk Tårn 11.4.19

Et mødelokale med lyd og billedmuligheder til omkring 500 personer, hvor lyden skal være perfekt for alle personer i salen. Jow tak – et sådan lokale finder man i Mærsk Tårnet, hvor vi på et lille hold på 23 personer havde fået lov til at komme ind for at se på den nye bygning, som er opført lige syd for Rigshospitalet som en ny del af Panuminstituttet. Et fantastisk bygningsværk, der via bevillinger fra Folketinget og en overordentlig stor donation fra Mærsk, har kostet 1,5 milliarder og ikke oversked budgettet med ret mange millioner, hvilket er fantastisk i vore tider. Mærsk-fonden havde betinget sig, at interiøret skulle være i topklasse, og det er det blevet. Lædersofaer, ege-træpaneler og ditto-døre i hundredvis præger det elegante byggeri, der er med 15 etager skabt via C. F. Møllers Tegnestue, som vandt arkitektkonkurrencen. Opført fra 2012 og indviet i januar 2017. Mærsk donerede 600 millioner og et lille tillæg på kr. 125 millioner til inventar. Derfor er det et fantastisk bygningsværk – virkelig et besøg værd. Alene den store foredragssal med lydanlæg i verdensklasse var noget, der kunne få selv garvede DR-teknikere til at tabe kæben. Lyd fra hele 129 højttalere til alle tilhørere. Skulle du en dag komme forbi, så er det forskeren Niels K. Jerne, som har lagt navn til foredragssalen, som du burde se og høre. Når man tænker på de lydproblemer, som dagligt opstår i DR, så var det her nok skoleeksemplet på, hvordan sådan noget kan løses.
Byggeriet er så flot udført, at man er ganske overvældet. 42.700 m² (24.700 m² til laboratorier, kontorer, mødelokaler, auditorer, fællesfaciliteter og 18.000 m2 til foyer, kantine, klasseværelser m.m.). Noget af en bygning, hvor billedkunstneren Tonning Rasmussen har lagt flotte farver i store vægmalerier til at live op i de fantastiske lokaler. 3,300 kobberskodder er med til at skærme vinduerne mod sollys styret således at varme og lys fordeles på den bedst hensigtsmæssige måde. En vindeltrappe i eg snor sig op igennem bygningen fra det store atriums stueetage med omkring 2000 stykker MDF-plader med egetræsfinér. Nu kan det lyde til, at alt er meget dyrt og flot. Men sådan er det ikke, fordi selve laboratorierne er udført i billige lette materialer, således at de hurtigt kan opbygges og opdateres, såfremt ny forskning med andre end de nuværende faciliteter er nødvendig. I bunden af hele byggeriet ligger lageret med sprit og metanol i store tanke, med forbindelser til de enkelte etagers tappesteder. Naturligvis for at modvirke katastrofer med brand m.m. Her ligger også to tanke på plads til hhv. 40.000 og 60.000 liter regnvand, der opsamles fra forpladsen og anvendes til toiletskyld og have/skovvanding. Det er gratis at gå ind at kigge – men rundvisningen med en kyndig guide som Asger Kanstrup koster, men det var nu også en superguide. Hele dagens hold afsluttede med rugbrødsmadder på Café Bevars i Ravnsborggade.

Tekst og foto: ørs-