Mere end en Giro 413-vært
8.8.17
Vi havde en veloplagt kvinde fra DR, der netop havde sagt farvel efter 36 års travlhed i institutionen. Hun har været medlem af 10 forskellige redaktioner, haft 14 lokaler at sidde i og så dertil 18-19 forskellige chefer gennem årene. De seneste 7 år var bag Koncerthusets blå facade i DR Byen, hvor hun var ansat i P2-redaktionen. Men de programmer, som Margaret Lindhardt har været tilknyttet i de seneste 20 år har ikke meget med P2 at gøre. Giro 413 sendes nu på P5 og har indtil P4 blev opfundet været sendt i mange år på P3. Tiderne skifter og Margaret med. Hun har udviklet Giro 413, som havde masser af lyttere, da flytningen til DAB-kanalen blev en realitet. Fra 800.000 lyttere i 2011 til bare 120.000 hver søndag middag på P5. Heldigvis for Margaret kunne hun fortælle om nogle af de mange sidejobs i DR med indtaling af dokumentarprogrammer som Dobbeltmordet på Peter Bangsvej, masser af dramaproduktioner og ikke mindst satireprogrammet Selvsving både i liveudgaver i Koncerthusets store sal og i studieproduktioner. Det var en fest, fortæller Margaret os. Mærkeligt er det, at en sikker stemme med et ordentligt sprog og sans for rigtigt solidt dansk nu forsvinder. Mange ansatte foran en DR-mikrofon har modtaget undervisning af Margaret, og selvom sprogpolitik ikke altid er mærkbar i vores højttalere, så er der vist fortsat ansat en person til at hjælpe uheldige mikrofonhelte. Vi fik et dejligt indblik i Margarets mange gode år i DR, og hendes adgang til institutionen efter at have bestået en mikrofonprøve. Det var den gang – og sådanne prøver findes vel ikke mere. Vi har heldigvis stadig fornøjelsen, at kunne lytte til udsendelsen Danmark Kort, som er 5-minutters genudsendelser på P1 med Margaret. Hun har lavet 300 af dem, så der er nok at genudsende. Det kan vi glæde os over. Margaret har skabt mange solide succeser i DR til stor glæde for lytterne, og programmet Giro 413 fortsætter på P5 og snart i en DAB+udgave for de lyttere, der har anskaffet sig en DABradio i de senere år. Margaret Lindhardt gav os et indblik i omvæltningerne i DR – og de fortsætter altså med Margarets program gennem 20 år. Også når hun er pensioneret. Velkommen i hos os iSeniorklubben.
tekst og foto: ørs-
-O-
Afslutning på vintersæsonen
15.6.17
Der var gang i musikken på scenen med Søndergaard-Sørensens band med swingende toner fra en tid, hvor lak- og vinylplader var i DRs diskotek. Det var rigtig gode toner at lytte til, men medlemmerne var ikke i dansehumør. Man blev opfordret til dans, men det havde jo være en lang sæson med utrolig mange aktiviteter for medlemmerne, så forårstrætheden havde ikke helt fortaget sig.
Det var Valdemarsdag og tæt på Sct. Hans - sommerferien var forude, og det fik vi med en afslutning med et brag af musik fra Søndergaard-Sørensens Quintet. Et scoop af et værdifuldt jazzsamarbejde mellem de to kapelmestre Jens Søndergaard og Jens Erik Sørensen på henholdsvis alt- og tenorsaxofon. I rytmegruppen sad Ole Matthiessen ved piano, Niels W Knudsen på bas og endelig Dennis Drud ved trommerne. Swingende var det fra gruppen, der er med på Jazzfestivalerne i København og ellers med i de små fine steder, der stadig sætter pris på ordentlig musik spillet af levende mennesker.
En rar eftermiddag, hvor vi måtte hjælpe med at tømme fadølsanlægget, som ikke kan tåle at stå ubenyttet hen sommeren over. Tak for en fin sæson.
Tekst og foto: ørs-
En udvandrer kiggede forbi
18.5.17
Hanne Hass – et kendt navn for de fleste, der har været ansat i DR i rigtig mange år –
kiggede forbi Klærkesalen. Hendes navn findes stadig i omløb i DR, når man kigger i Bonanza-arkivet, hvor hun dukker om med spændende sager fra Nyhedsafdelingen. Hun fortalte os om sig liv i DR – tiden inden på diverse private filmselskaber – for at så at være i DR i hele 42 år og så ende med at slå sig ned i Californien. En glad og lidt nervøs person ifølge hende selv. Hun er jo ikke vant til at holde foredrag om sig selv, men det gik ganske glimrende, da hun først kom i gang. Hjørnestenen var nok, at hun var med til premieren på den første rigtig TV-avis sammen med Alice Vestergaard og Hans Jørgen Jensen. Hun fremviste et særdeles uskarpt billede af trioen, der den 15. oktober 1965 udkom med den første TV-avis. Man skal være overordentlig kvik i pæren for at lave en sådan bedrift og det lykkedes. Siden har hun været en central person i DR – specielt i nyhederne. Hun har været forbi i B&U, hun har produceret masser af spændende sager, som DR stadig viser klip af med begejstring. I 2004 stoppede hun efter 42 år med fuld fart på, og er nu bosat i Californien. Hun har bemærket, at DR nu går mere ud af at sende kvantitet end kvalitet, og det betragter hun med nogen sorg i sindet. I 2011 boede hun i en fin villa, som en ejendomsmægler havde en åbenbart velhavende kunde til. Et brev med et forslag om køb afviste Hanne, men mægleren var insisterende og mente, at hans kunde stadig ville have Hanne ud af huset, for selv at bo i det. Hanne nævnte et højt urealistisk beløb for mægleren. Han vendte tilbage med et JA. Med en voksen søn, der i øvrigt var fotograf for USA-korrespondent Frank Esmann, og boende i Washington, kunne USA være en mulighed – og det blev det. Efter at have set på 40 huse i Californien fandt Hanne endelig et godt sted at være. Den lokale kirke havde fint tv-udstyr, men forstod ikke at bruge det, så derfor tilbud Hanne ydmygt (hmm!) sin hjælp, og det kom der et fint samarbejde ud af. Også det danske nyhedsmedie BIEN i USA fik gavn af hendes journalistiske evner og opholdstilladelse havde hun sikret sig ved at gifte sig med kæresten Tony, der er pensioneret sagfører. De bor ikke sammen – men ser hinanden ganske ofte. Sådan gik der en klokketime med fortællingen om en udvandrer, der virkelig er glad for USA. Alt er billigere, mener Hanne – og eneste helt håbløse ting, der er ved USA netop nu er: TRUMP.
Tekst og billede: ørs-
Fra Muppet Show til Klærkesalen
4.4.17
Man måtte af og til knibe sig i armen – Var vi mon virkelig til en dansk tv-optagelse af Muppet Show med de to ældre herrer, der sidder på balkonen og uddeler velplacerede pointer. Her sad de så Poul Nesgaard og Nulle – én årgang 1952 og én årgang 1937 – der kunne meddele, at de ikke sås ret ofte, og derfor havde holdt et lille møde om onsdagen, for sådan at fornemme hinandens aura. Nulle, der hedder Elith Nykjær Jørgensen, og Poul sad nu der side om side. Nulle fortalte om tiden hos Nordisk Film med Henning Bahs som læremester med indspilningen af Cirkus Buster-filmen. Derefter jobbet i det gamle radiohus med lommen fyldt med taxabonner og rekvisitioner i den spæde start af en rekvisitafdeling - og stadig aftenjob med klarinetten i Nyhavns Kap Horn. Nulle levede om dagen med DR og som musiker om aftenen/natten. Poul stillede ham spørgsmålet; Hvad er det du kan? Og svarede selv: Ingen af os kan noget! Og så dog alligevel. Hvem har mon lavet en julekalender i 24 afsnit for 37 år siden, som rigtig mange stadig husker. Det var et underfundigt og herligt ping pong på scenen med de to, der det ene øjeblik postulerede, at livet var var forbi og lidt senere mente, at de slet ikke var færdige med af finde på. Jeg er vel den ældste her i salen pralede den nu 80-årige Nulle - uden at tænke på, hvilken forening, han var mødt op i. Flere mødedeltagere var selvfølgelig ældre. Og så til livet med B&U siden 1979 under Mogens Vemmers styre, der gav virkelig gode muligheder for udfoldelse i radio og tv. Mottoet i afdelingen var ifølge Poul: I skal turde at få ud til grænsen. Og det må man sandelig sige, at de begge gjorde. I de senere år har parret ikke set så meget til hinanden, og senest har vi oplevet Poul sammen med Anders Lund Madsen i en form for Næste Uges TV i DR2. Og det program blev lukket. Begge værter blev pludselig fyret i utide. Noget som Poul kun berørte let i denne forsamling. Han vil hellere fortælle om tiden under Vemmer i mere end tyve år og senere filmskolen som rektor. Jow-tak Poul har sat sig aftryk, og klarinetbetvingeren Nulle ligeså. Spas og pjank og ærlig levevis med tryghed og tillid var kerneord i den samtale, vi fik lov til at overhøre. Og tak for det. Det var mere end underholdende og svært at gengive med stemningsord. To Kryger-prismodtagere. Et førsteklasses par med DR som omdrejningspunkt. Tak for en fantastisk time i rigtig godt selskab.
Tekst og foto: ørs-
Strømeren som hippie
Efter nogle år som almindelig politibetjent startede han som kriminalbetjent, som han var i to år. Derefter kom han ind i rejseafdelingen, hvor han indgik i et projekt "Huset" hvor han skulle finde hælere og andre kriminelle. Det var et forsøg som Københavns kommune lavede, og politiet var forbudt adgang. Ove er også med til at få forbindelse til anarkistgruppen, som holdt til på Christiania, hvor gruppen stjal våben fra hjemmeværnet.