Et hårdt job i krigshærget land
19.05.16
Vi var noget stille, mens operationssygeplejeske Anette Schlippe fortalte om sine to udstationeringer i Afghanistan. I en teltby midt i et øde område lå Camp Bastian, hvor 50.000 personer havde job med at være klare hjælpe. Et hospital, hvor forfærdelige skader som følge af krigshandlinger, blev hverdag for de udsendte medarbejdere. 51 procent af skaderne skyldes sprængninger fra eksempelvis vejsidebomber. 30 procent af skaderne er fra skud. Vi fik råt og usødet billeder fra operationsstuen, hvor Anette arbejdede. Afrevne lemmer og grimme læsioner på soldater og civile. En rædsom fortælling fra frontzonen i en evig kamp for at få de sårede til at overleve. Opgaven var nemlig blødningskontrol, bloderstatning, vejrtrækningstabilisering og klargøring til transport med målet for videre behandling på et hospital i Tyskland eller England. Frankfurt eller Birmingham. Amerikanske soldater til Frankfurt og engelske til Birmingham. Danske soldater blev fløjet til Birmingham og senere til Rigshospitalet. De barske kendsgerninger fra teltbyen, som havde samme indbyggertal som Helsingør (50.000), blev ganske nærværende. Felthospitalet fik 98 procent af de behandlede ud i live, hvis de blev bragt ind med hjertet fungerede uden hjælp. Allerede inden de sårede blev bragt til hospitalet, hvor Anette Schlippe stod klar med sine kolleger, vidste de meget om skadens omfang, og var derfor helt klar til at modtage patienterne. Et hospital med egen præst og kapel. Adgang til telefon og internetforbindelse – og derfor nok afsondret fra omverdenen – men ikke uden elektronisk forbindelse af privat karakter for den enkelte. Et helt specielt sammenhold om opgaven med at få de indbragte sårede til at overleve var med til at holde en meget speciel disciplin. En oplevelse for livet – og en følelse med at de danske udsendte havde gjort et job med betydning for både de sårede og for deres pårørende. Et internationalt team af højtudannede læger og sygeplejesker. Det var ikke en hyggelig eftermiddag – men alvoren kom tæt ind på livet af os alle med et gribende foredrag.
Tekst & foto: ørs-
TVvært ved en tilfældighed
16.4.16
Dagens gæstetaler var TVværten Dorte Fals, som bestyrer DR1-programmet Penge. Hun indrømmede fra begyndelsen, at hun ikke var taler, og faktisk ikke brød sig op at benytte små kort med stikord eller tekst. Men det gik da ganske fint med at fortælle og underholde. Fra ungdommen på Amager og frem til den juridiske eksamen i 1985 - dernæst Journalisthøjskolen i 1986 og så herefter et job hos sparekassen SDS med jobbet som informationsmedarbejder uden at være medlem af Dansk Journalistforbund. Men pludselig sad Dorte som sportsjournalist på den lille private tvstation, Kanal 2, hvor Michael Bundesen var chef. Det var en tid uden PC’er, internet og anden smart måde at indsamle og bearbejde nyheder på. I 1988 var der bud efter Dorte fra nystartede TV-Lorry, hvor hun blev sat til at lave Bag Byen, som handlede om København. Klaus Bundgård Povlsen fra TVAvisen havde været med til at skaffe to piger til verden med Dorte, og det fik hende til at hellige sig familien. Men først skulle Dorte være på P1 for at lave radio, og da nogle chefer så fik den fantasiske idé at lægge al kultur på radio og tv sammen i én afdeling, så blev Dorte overordnet chef med personalesamtaler, administration og da også lidt program. Som chef for Bogart, Bestseller og medarbejdere som Piet van Deurs og Liv Thomsen var der meget at se til, og da en af børnene en dag kunne fortælle, at Dorte for det meste sad ved sin pc og var sur – så blev det til årsagen til, at hun opgav DR i nogle år. Hun var blevet vært på Temalørdag på DR2, og producerede mange flotte aftener med den lille redaktion. Et af temaerne var Maraton, og hun deltog selv i New York Maraton efter et grundigt træningsforløb. Men farvel til DR for at tage sig af de to små piger. Dorte vendte tilbage til DR md et job på P1-morgen. Her skulle hun producere 25 sommerprogrammer med titlen Sommergæsten. Det var i 2007, og da PengeMagasinets Charlotte blev syg, blev Dorte spurgt om, hun ville springe ind på et afbud. Det gjorde Dorte – og ugen efter, Dorte spurgt igen. Det er blevet til et fast job – endda et af dem, der ikke flyttes til Århus eller Ålborg. Det er blevet til 9 gode år på tv, og med et solidt seertal på mellem 450 og 600.000.
Fem journalister, to fotografer og en praktikant er bag programmet. Ofte sendes programmet tæt på TVA, hvor Dortes mand, Klaus Bundgård Povlsen, er vært.
Og på det uundgåelige spørgsmål? Hvor traf du Klaus? På Journalisthøjskolen, Lorry eller i DR?? – så var svaret: Karnevallet i København. Det var første gang Dorte var på podiet som foredragsholder – og det klarede hun helt fantastisk.
Foto: Per Tidgen – tekst: ørs-
Vi fik procenter
14.4.16 Det var en herlig prøvesmagning med Carlsbergs meget vidende ekspert i historien om såvel Carlsberg som Tuborg, der i dag er ét firma. Bjarke Bundgaard, der har det herlige job som guide, var en veloplagt taler med sans for historien og de mange anekdoter om, hvordan udviklingen har været for de to bryggerier, som blev lagt sammen i 1970. Der brygges millioner af liter øl i Fredericia – såvel Carlsberg som Tuborg, og specialøl brygges i Valby på den gamle grund, som Carlsbergs grundlægger købte i sin tid. Men vil skulle jo smage på varerne, og efter lang tids venten (sådan føltes det), blev der knappet op for en Special Pilsner af mærket Jacobsen. Med 5,5 procent indledte vi vores smagning af de store flasker. Det steg lidt i procenterne til 6,6 i IPA – altså India Pale Ale, som har rødder i det eksporteventyr, som engelske bryggerier havde til Østen. Så gik vi lidt op i procenter med den belgisk-inspirerede Zaas Blonde til 7,1 og så lidt ned i styrke med en Brown Ale, som er engelsk af oprindelse. Og så var vi ikke længere i stand til at føre motorkøretøj på forsvarlig vis. Alkoholen gjorde alle dem ved det bord, hvor jeg sad, en smule berusede og de blev lidt for sludrevorne. Men humøret var steget nogle grader i takt med indtagelsen af smagsprøverne, og vi sluttede sig af med en Dark Lager, som havde en styrke på 5,8. Den sidste havde det fornemme, at det er den ældste opskrift fra arkiverne i Carlsberg – og den er fra 1854.Vi fik historien om brygger Jacobsen, som oprettede Carlsberg af kærlighed til øl – og om de forretningsmænd, der oprettede Tuborg med henblik på at tjene penge. Oprindelig ville man sælge gødning, men det greb om sig, så man opførte også et glasværk på Tuborggrunden ved Hellerup. Blot for at have emballager til øllerne, som der var godt gang i produktionen af. Som eftermiddagen skred frem, blev det mere og mere hyggeligt, og glasset, som vi drak de mange forskellige Jacobsen-øl fik vi lov til at tage med hjem. Der stod Jacobsen på alle etiketter – og svært var det at gå lige hjem.
Prins Henriks store fan
Om Danmarks royale ugeblad, som sælges i 130.000 eksemplarer hver uge, fik vi interne historier – og da også kom tidligere TV-avischef Lis M. Frederiksen, der en kort overgang var pressechef for hoffet efter Søren Haslund Christensen havde det som et sidejob. Lis havde til opgave at passe pressen, men pressen var faktisk godt træt af hende, fordi de ofte fik svaret ”ingen kommentarer” – og det kunne man som journalist ikke rigtig bruge til noget. Derfor holdt pressen op med at ringe til hende – og ringede så direkte til de enkelte medarbejdere i hoffets forskellige stabe.
Foto: Pet – tekst: ørs