Huset vi møder hinanden i
8.11.18
Vi skulle have haft et foredrag om demens – om foredragsholderen havde glemt det, ved vi ikke, men i al fald var det centerleder Lisa Tange, som var overladt mikrofonen. Lisa er ansvarlig for hele driften af Seniorcentret Sct. Joseph, og det er jo netop her, vi møder hinanden mest. Lisa er en af de tre ansatte på dette store bygningskompleks, der rummer masser af muligheder for os lidt ældre. Entrebilletten koster bare kr. 60,- pr. måned, og så kan man komme til alle arrangementerne ugen igennem. Fra fællesspisning til mandagstræf med frokost og sang, kinesisk gymnastik, mændenes mødested om mandagen, almindelig gymnastik, line-dance, billard, yoga og it-værksted. Rigtig mange nyttige aktiviteter i det store gamle hus, hvor klærkesalen er det største lokale. Her er de større arrangementer henlagt, og juletræsfester samt julefrokoster kan der dækkes op til. Jo tak – alt det kender vi da godt, men historien om Sct. Joseph-søstrene, der kom til Danmark i 1856 og troede, at de skulle etablere et hospital, den kender vi ikke så godt. Den blev levende fortalt af Lisa, og flere af dagens tilhørere kendte da lidt af historien, fordi de selv havde opholdt sig på hospitalet, da det stadig var i drift. Det er en succeshistorie – som alligevel fik en ende. Der var 600 senge på hospitalet, og alle patienter følte, at de fik en meget fin og omsorgsfuld behandling. Økonomien holdt dog ikke, da stat og kommune ikke deltog pænt med driftstilskud – så nonnerne fortrak – kirken, som vi holder møder i, blev til en sal, hvor der holdes møder og anden festlig aktivitet. Lisa Tange er pigen, der står for den vanskelige drift, der kun kan klares med ret mange frivilliges trofaste støtte. Et interessant møde med Lisa, der har været 4 år på posten som leder. Sct. Joseph-søstrene forlod bygningerne i 1979, og kommunen købte bygningerne, der herefter blev pensionistcenter og plejehjem indtil 2008. Godt vi kan mødes her. Tak til Lisa, der ikke udlejer klærkesalen til konfirmationer, bryllup, barnedåb eller runde fødselsdage af privat karakter.
Tekst & foto: ørs-
Underholdende – men uhyggeligt arbejde
1.11.18
Bent Isager-Nielsen var ansat 44 år ved Politiet – og er nu 67 år gammel pensionist. Men hans hukommelse fra spændende kriminalsager i politiarbejdet med Rejseholdet og senere som drabschef er helt fantastisk. I dette korte referat af en times meget intens beretning fra det meget seriøse job i Politiet må ikke nævnes navne på de grusomme drabsmænd, der fik livsvarigt fængsel efter opklaring. Det var de kendte sager, som vi alle sammen har hørt og læst om. En meget rejsende drabschef med omkring 230 dage på hotelværelser om året. Vi fik mange eksempler på, at gerningsmænd ikke er sindssyge, men måske bipolare. Med kurser og ophold hos FBI i USA lærte Bent Isager de nye metoder med DNA-prøver. Som midtpunkt i mange af de helt store og svære kriminalsager var det et meget krævende job. Det gik noget ud over familielivet, og i dag er Bent Isager en skattet foredragsholder med tid til familien. I DR har vor dramaafdeling haft stor gavn af Bent, der var en af konsulenterne, som kunne hjælpe med at gøre Rejseholdet til en af bedste politiserier i tv. Tidligere politiserier har DR ikke været alt for heldige med. En mand med håndværket i orden, men også en mand med stor spændende fortællelyst. Det var en af de meget bedre eftermiddage. Så god, at Bent Isager er velkommen til at komme igen for at fortsætte, hvor kan slap efter en times hæsblæsende handling fra de virkelige liv.
Foto & tekst: ørs-
Skal alle kriminalsager opklares?
25.10.18
En veloplagt foredragsholder Dines Bogø kom og fortalte om to kriminalsager hhv. "Dobbeltmordene på Frederiksberg i 1948" og "Mordet på forstadsfruen Marie Lock-Hansen i Århus i 1967".
Dobbeltmordet på Peter Bangsvej skete i februar 1948. Forbrydelsen mod Inger Margrethe og Vilhelm Jacobsen blev begået i deres lejlighed. Inger Margrethe var hjemmegående husmor. Hun beskrives som en kvik og livlig dame og hendes humoristiske sind kunne være lidt vovet efter tidens normer. Inger Margrethe og ægtemanden Vilhelm fremstod for omverdenen som et meget lykkeligt par. Der var dem som mente, at hun var en erotisk kvinde. De fik aldrig børn, men der tales om, at Inger Margrethe fik et barn før Vilhelm kom ind i billedet, dette er dog aldrig blevet bekræftet.
Vilhelm Jacobsen var kontorchef i Firma Carl Holten/English House og blev betragtet som den diamentrale modsætning til sin kone. Hans kolleger beskrev ham som meget indesluttet. Der var ingen, som kunne fortælle om hans sympatier under krigen og han gik sjældent ind i diskussioner. Vilhelm var meget begejstret for at spille på heste og var ofte på travbanen. Det antydes, at han spillede med ulovlige bookmakere. Ægteparret blev brutalt myrdet og mordet er stadig uopklaret.
Mordet på forstadsfruen Marie Lock-Hansen i 1967 har haft officiel status som en uløselig gåde.
Den 10. november 1967 ringede en gentleman på døren til en eksklusiv villa i Højbjerg ved Århus. Han havde kun et ærinde, at dræbe husets frue. I huset befandt sig en hushjælp, som stort set intet signalement kunne give af gerningsmanden, men selv bliver skudt i underlivet. Oscar og Marie Lock-Hansen levede et liv med mange sammenkomster. Oscar arbejdede på Århus Teknikum og Marie havde et duplikeringsbureau i husets kælder.
Drabet var på alles læber, fordi det foregik i et overklassemiljø, hvor drab af denne karakter sjældent finder sted. Der var ingen i parrets omgangskreds, som ønskede at udtale sig. Dette blev respekteret af Århus politi og pressen, og det bundede i, at mordet fandt sted i samfundets højeste sociale klasse. Marie Lock-Hansens liv var tilsyneladende pletfrit, hun blev betragtet som en elskelig og kærlig person. Mordet er stadig uopklaret.
En spændende eftermiddag med en engageret foredragsholder.
Tekst June
Til søs med kongehuset
20.9.2018
Vi havde igen besøg af TV-producer Anders Dylov, der denne gang kunne vise os den film, som han producerede i 2009, og den har endnu ikke været vist i TV (bortset fra i TV2-Nord), så det var en form for en premiere for os. Det var om sejladsen i både, der som brugte koster omkring 80.000 kroner, og nye håndbyggede eksemplarer til en million kroner. Den såkaldte Drage-klasse, hvor både Prins Henrik og Kronprins Frederik deltager. Egentligt et historisk dokument, hvor to kongelige familiemedlemmer dyster side om side i både, der virkelig kræver sin mand. Der er kun tre personer i båden, og derfor skal der arbejdes hårdt og taktisk. Anders Dylov er ikke lykkedes med at afsætte filmen til TV-stationerne, men vi fik lejlighed at se et uddrag af optagelserne fra Skagen, hvor de to kongelige mødtes med hver sin båd. Prinsgemalen med båden White Lady og kronprinsen med NANOQ kæmpede om pladserne på søen, og bedst at de to mandskaber var Frederik. Vi fik et længere interview med prinsgemalen om det at sejle, og specielt at sejle race mod eller med sin egen søn. Også Frederik fik ordet – og han var på dansk, mens Henrik var på fransk med danske undertekster. En fin lille film fra Anders Dylov, som fortalte om tilblivelsen af filmen. Og om det det store arbejde med af klippe mange timers film ned til en halv times tid. Kongeligt var det hele vejen igennem.
Tekst og foto: ørs-
Byvandring i Klærkesalen
13.9.18Danmark har ændret sig hastigere og hastigere i de senere år – og ikke nødvendigvis til de gode.
Leif Andersen fortalte mesterligt og spændende om 1700 og 1800 årene. Fantastiske historier med masser af skandaler, mord og sex og druk. Vi sad tilbagelænede og lyttede – og håber han kommer igen en anden gang.