DYLOV20.9.2018

Vi havde igen besøg af TV-producer Anders Dylov, der denne gang kunne vise os den film, som han producerede i 2009, og den har endnu ikke været vist i TV (bortset fra i TV2-Nord), så det var en form for en premiere for os. Det var om sejladsen i både, der som brugte koster omkring 80.000 kroner, og nye håndbyggede eksemplarer til en million kroner. Den såkaldte Drage-klasse, hvor både Prins Henrik og Kronprins Frederik deltager. Egentligt et historisk dokument, hvor to kongelige familiemedlemmer dyster side om side i både, der virkelig kræver sin mand. Der er kun tre personer i båden, og derfor skal der arbejdes hårdt og taktisk. Anders Dylov er ikke lykkedes med at afsætte filmen til TV-stationerne, men vi fik lejlighed at se et uddrag af optagelserne fra Skagen, hvor de to kongelige mødtes med hver sin båd. Prinsgemalen med båden White Lady og kronprinsen med NANOQ kæmpede om pladserne på søen, og bedst at de to mandskaber var Frederik. Vi fik et længere interview med prinsgemalen om det at sejle, og specielt at sejle race mod eller med sin egen søn. Også Frederik fik ordet – og han var på dansk, mens Henrik var på fransk med danske undertekster. En fin lille film fra Anders Dylov, som fortalte om tilblivelsen af filmen. Og om det det store arbejde med af klippe mange timers film ned til en halv times tid. Kongeligt var det hele vejen igennem.

Tekst og foto: ørs-