2.maj 2024
Tidsmæssigt starter indvandringen i dette foredrag i 1500-tallet, da Christian 2. inviterede hollændere eller rettere nederlændere til at vise danskerne, hvordan man dyrkede grøntsager. Hollænderne var eksperter, og der var brug for eksperter, hvis Danmark skulle kunne udvikle sig økonomisk og erhvervsmæssigt. Brugen af eksperter var et af de karakteristiske træk ved indvandringen til Danmark i århundrederne efter 1500, og derfor inviterede regeringerne også kartoffeltyskere til at opdyrke heden. Udlændingene skulle naturligvis have privilegier, når de slog sig ned i Danmark, for det havde adelen, handlende og håndværkere også.

Religion kunne være et problem. Man tålte ikke katolikker, jøder og reformerte. Derfor byggede Christian 4. en helt ny by Glückstadt ved Elben, hvor katolikker, reformerte og rige jøder kunne bo og udvikle byen erhvervsmæssigt. Fredericia var endnu et eksempel på en by, hvor jøder og katolikker kunne bo, fordi den fik asylret i 1680, og i 1720 kom franske huguenotter (reformerte) til byen, fordi de var eksperter i tobaksdyrkning.

Christian 4. brugte især nederlandske eksperter til skibsbygning, byplanlægning, byggeri og etablering af handelsvirksomheder, og han havde et stort behov for malere og musikere, der også kom fra udlandet. En helt ny by, Christiansfeld opstod i hertugdømmerne i 1700-tallet, fordi Struense havde set, at Herrnhuterne i en hollandsk by havde skabt et økonomisk kraftcenter med 21 håndværksfag.

Ole Schramm kunne have fortsat med at fortælle om, hvilken betydning indvandringen til Danmark har haft på vores historie og udvikling. Et dejligt foredrag og med en meget engageret foredragsholder.

Referent

Ole Schramm/June

Foto Flemming

25.04.2024
Vi fik besøg af en meget engageret foredragsholder Ole Sietam, som underholdt med et foredrag fra Sejlskibenes guldalder.
Ole fortalte om sine oldeforældre "Hydra" Christensen og hans kone Mikkeline. Hydra var langtursskipper, mens hans hustru Mikkeline stod for økonomien, hjemmet og de 5 børn i Marstal.
Foredraget byggede på et udsnit af de mere en tusind breve, skrevet i årene 1878 til 1903 af Hydra, Mikkeline og deres venner, skibsrederfamilien Harboe i Skælskør og forretningsforbindelser.
Ole fandt en brevskat i en kælder i Schweiz hos sin faster, som havde opbevaret disse breve i mange år. Brevene giver et unikt indblik i en periode, der var sejlskibenes guldalder.
Ole fortalte også om samarbejdet med Marstal Søfartsmuseum, byen hvor hans oldeforældre levede, og at dette Søfartsmuseum var med ved tilblivelsen af bogen "Ægteskab på sejlskibsvilkår", og hvordan oldeforældrenes ægteskab fungerede på den tid, de sendte utrolig mange kærlige breve til hinanden. Efter oldeforældrenes giftermål sejlede de sammen ud i verden over Atlanterhavet til Amerika og Afrika og til de hjemlige farvande.
Det var virkeligt spændende at høre om livet på den tid, som må siges at være meget forskelligt fra den verden vi oplever idag.

Referat June
Foto Flemming

test

11.4.24
Flere gange var der helt stille i salen, da tidligere kulturminister, tidligere borgmester i Roskilde og nuværende vandrerhjemsbestyrer Joy Mogensen havde mikrofonen i Klærkesalen. Det var en gribende fortælling fra en politiker, der har været så meget igennem både som menneske og som politiker.  Det var ikke en grim fortælling. Det var det virkelige liv, hvor en politiker opfordres til at tage en plads i kulturministerstolen af statsministeren og bliver lovet al mulig hjælp – men hjælpen udeblev, og det var ikke en køn afsked for Joy Mogensen, der kort før sin afsked havde mistet et barn inden en almindelig fødsel. Den lovede hjælp var udeblevet – og den ret så succesfulde borgmester i Roskilde – ja hun fremstod som en umulig kulturminister. Joy trak sig fra politik – og i dag er hun forpagter af et vandrerhjem i Roskilde havn. En ny tilværelse og hun fortalte åbenhjertigt om det dødfødte barn – men også om en heldigvis lykkelig fødsel med sønnen den 17. december 2021. Årene fra 27. juni 2019 og specielt til den 16. august 2021, hvor hun var kultur- og kirkeminister i den periode – ja det var år som ingen mennesker fortjener. Hun blev svigtet, men fortalte om det liv, hun havde og bebrejdede ikke enkeltpersoner for noget, selvom vi alle i salen forventede, at der nu vil der komme navne frem. Ingen blev nævnt – og det blev helt uvirkeligt, at Joy Mogensen lod alt falde tilbage på sig selv. Hun havde i starten lovet røverhistorier fra det virkelige liv – men historien om Joy Mogensens egen opvækst og spontan ”kærlighed” til Michelangelos marmorstatue Pieta`i Peterskirken af Jomfru Maria med den døde Jesus i sin favn – det var en gennemgående historie, som virkelig var værd af høre. En lille gibsudgave til kr. 15 har fulgt Joy på skrivebordet fra arbejdsplads til arbejdsplads i mange år. Kommer du en dag forbi Peterskirken i Rom – så går ind og se den – så er du klar over, hvorfor dette mesterværk har været så central i Joy Mogensens liv. Det var en gribende eftermiddag præget af ydmyghed og ærlighed. En barsk affære at lytte på.

Tekst + foto: ørs-  

"Sukker blev i løbet af 1600-tallet en efterspurgt vare i hele Europa. Ønsket om selv at kunne producere det ”hvide guld” fik den danske konge til i 1660 at støtte initiativer til at kolonisere et område i Vestindien, begyndende med øen St. Thomas. I 1671 oprettede man Vestindisk Kompagni, som i de følgende år etablerede en ret omfattende sukkerrørsproduktion på øen. Det var et hårdt og slidsomt arbejde i den tropiske varme, og der var mangel på arbejdskraft.

Manglen på arbejdskraft blev løst ved at begå en af historiens største forbrydelser mod menneskeheden - slavehandel. Nogle år før koloniseringen af St. Thomas havde Danmark etableret forter på Afrikas vestkyst med det formål at handle med guld, elfenben og slaver. Disse forter blev ankerpunktet for en storstilet tilfangetagelse af og efterfølgende fragt af mennesker over Atlanten, hvor slaverne blev opkøbt af plantageejere.

 I alt skønner man, at omkring 150.000 slavegjorte afrikanere blev fragtet på de danske skibe til Caribien. Mange af dem nåede aldrig at komme frem, og hvis de gjorde, ventede der dem en barbarisk og umenneskelig skæbne i sukkerrørsmarkerne, hvor vold og bestialsk afstraffelse for ligegyldigheder ofte fandt sted efter ejerens forgodtbefindende.

 Uden regeringens bemyndigelse og uden kongens godkendelse gav Generalguvernør Peter von Scholten de danske slaver deres frihed i 1848. Derved undgik man et truende slaveoprør og et forudseeligt blodbad. Da arbejdskraften i sukkerplantagerne derefter ikke længere var gratis, blev produktionen urentabel. I 1917 solgte vi derfor øerne til USA for 25 millioner dollars."  
E. H. Clausen
(Hannibal)

Det var emnerne for E. H. Clausens (kendt af Seniorklubbens medlemmer som Adjudant Clausen) præsentation i Klærkesalen torsdag d. 4. april. Han indledte med at konstatere, at der nok ikke ville blive så meget at le af som sidste gang vi oplevede ham. Og det fik han ret i. Det var rystende at høre om den umenneskelige behandling de slavegjorte blev udsat for, som en helt naturlig ting, i forbindelse med tilfangetagelse, transport og slaveri. I sandhed en af historiens største forbrydelser mod menneskeheden. Og alt med kongers og kirkens "velsignelse". Vi fik på skærmen afslutningsvis vist et par skriftsteder fra det gamle testamente, som - med lidt ond vilje - legaliserede det hele...

Clausen er en fantastisk formidler, selv af et dystert emne som dette. Flot powerpoint show med autentiske malerier, tegninger og tekster.

Vi er frem til at møde Clausen igen i Klærkesalen!

Slut tekst: jng