En krudtbunke fra DR i meget turbulente år
8.9.22
Sjældent er det, at en af vore egne er foredragsholder i Klærkesalen. Der var det heldigvis denne gang – og sikken en krudtbunke, der var lukket ind. Det var virkelig en pige, der har været i ”maskinrummet” i Danmarks Radio og senere DR. Hannah Kildahl, der voksede op i DR, som båndpige i Radiohuset, hvor studierne den gang var lagt rundt om forstærkehallen, hvor vagtchefen sad og overvågede begivenhederne med programmerne, der blev lukket ud i luften. Det blev til hele 48 år i DR og med utrolig mange spændende opgaver i de mange år. Det var et pigejob at være tekniker. Det vil sige at være personen, der lagde de gammeldags grammofonplader på pladespillerne, lyttede dem ind, så opstarten kom præcist, når tallerkenen begyndte at dreje rundt og forsinkelsen på ca. en kvart omgang, før det kom lyd fra selve pladen. Programmer skulle også indspilles på store kvart-tommebånd, øh’er og pauser blev klippet ud med saks og sat sammen med tape til senere afspilning. Man kørte afviklingen mest på 15 tommer hastighed og båndpigerne var dem, der sådan gik til hånde for de rigtige teknikere, når der skulle optages musik. I begyndelsen af 70’erne begyndte også ansættelsen af mænd i jobbet, som så blev kaldt registreringsteknikere og i 1975 kom de alle på rigtig overenskomst i Smedeforbundet og formanden var Povl Hermansen, og det blev Hannahs skæbne. Efter en generalforsamling blev det til et par øl på Brønshøj Kro, og endda en dans, hvor den stovte formand i Klub 317 formastede sig til at give Hannah et kys på dansegulvet. Hendes skæbne blev beseglet, og langt ægteskab blev det til indtil for Povl døde for tre år siden. Hannah voksede ud af forstærkerhalmiljøet, vort firma opdagede det helt specielle med den tidligere båndpige, der var i besiddelse af evner til at få medarbejderne til at arbejde rigtig godt sammen. Hun var i Miljøgruppen, da radioens nye afviklingscentral skulle bygges, var med til at indkøbe ny teknik efterhånden som den tekniske udvikling totalt ændrede DR. CD-afspillere fra Studer i Schweiz kostede ca. kr. 17.000 og et tilsvarende produkt fra Technics kostede bare omkring kr. 5.000. Hannah var med til at afgøre, at det skulle være den billige, selvom man forventede de gik i stykker. Det gjorde de bare ikke, og DR havde så sparet ret mange penge. De holdt faktisk så længe, at de kom med i DR Byen. Nye strukturer, FN-topmøde i Bella Çenter med masser af teknik, sammenlægning af teknik og program. Og teknikere der også blev speakere, spotredaktion, DAB-kanal, McKinsey-rapport, skiftende chefer, ansøgning om at blive teknologichef, som Jytte Bock fik – og stadig en glad Hannah, der siden blev glad for de stillinger, hun ikke fik for, nye afdelinger blev oprettet – andre nedlagt. Nye jobs blev tilbudt og de blev de sjoveste og mest lærerige. Nye direktører kom – og gik. Der blev lavet udbud på nye studier, da DR-byen blev bygget – eksempelvis studie 11 og 12, hvor der i byggeriets aflevering til Teknologiprojektet manglede gulvet i gangen mellem dem. Chefer kom og gik – Hannah var fast kvinde i store tunge projekter og blev måske en smule træt af at arbejde 60-70 timer om ugen. Så pensionen blev valgt – og det blev til to dejlige år med Povl uden DR, før han gik bort.
Se det var den forrygende eftermiddag med Hannah, der var ankerkvinde på rigtig måde store projekter gennem en menneskealder i DR. En tid hvor det var sjovere at arbejde i DR end det synes at være i dag.
Tekst og foto: ørs-
Flyvende sæsonstart efterår 2022
Torsdag den 25. august 2022
Første gæst i Klærkesalen efter sommerferien var journalist på DR Nyheder Klaus Bundgaard Povlsen. Vi var rigtig mange, som havde glædet os - og hvor blev det en dejlig dag.
Omkring 70 medlemmer var mødt op - og humøret var højt og gensynsglæden stor.
Klaus fortalte levende om sine efterhånden mange år på Nyhederne (han startede i 1997) fra dengang, hvor man var et hold, som tog ud og lavede indslag og til nu, hvor ‘’holdet’’ som regel er én journalist.
Sjovt at høre om de relativt store og mange forandringer, som er sket hen ad vejen på Nyhedsområdet. Det var også interessant at høre, hvordan indslagene i Nyhederne bliver til i dag og hvordan de blev til i 1997 - noget som vi seere nok ikke tænker så meget over. Såvel det journalistiske som det tekniske har virkelig gennemgået en stor udvikling. Alt blev fortalt med et glimt i øjet og krydret med små fine og interessante historier.
Journalistik og politik kom Klaus også ind på - virkelig interessant og det kunne vi godt have hørt meget mere om. Og det kommer vi også til, da Klaus har et foredrag netop om journalistik og politik - og det vil vi rigtig gerne invitere ham til at fortælle om ved en senere lejlighed.
vibeke
foto: Flemming
Portræt af en glasmester
Torsdag 28. april 2022 fik vi igen besøg af Anders Dylov - en gammel kending i Seniorklubben.
Anders viste en skøn film om glasmester (han vil ikke kaldes kunstner) Per Hebsgaard.
Den fine film - som har vundet 19 priser - viste Hebsgaards samarbejde med forskellige kunstnere.
Da Hebsgaard ikke er meget for at tale om sig selv, er filmen lavet som et stjerneportræt, hvilket vil sige, at forskellige kunstnere/samarbejdspartnere fortæller om deres samarbejde med glasmesteren.
Det var f.eks. billedhugger Bjørn Nørgaard, kunstner Alexander Tovborg, kunstner Erik A. Frandsen, kunstmaler Arne Haugen Sørensen og kunstmaler Hans Voigt Steffensen som alle har lavet super flot glaskunst sammen med Hebsgaard - glaskunst, som kan ses i kirker, i Københavns lufthavn på LO skolen og mange andre steder.
Vi der skal på tur til Holmegaard Glasværk den 5. maj, får den store fornøjelse at møde Hebsgaard himself, da han viser rundt Hebsgaard hallen.
vibeke
foto: flemming
NemID bliver til MitID
På denne regnfulde torsdag 7. april 2022 var der heldigvis mødt flere op end forventet.
Emnet, som jo er vigtigt - men også en kende tørt måske - blev alligevel friskt gennemgået af 2 unge mennesker fra Digitaliseringsstyrelsen, som begge arbejder med det nye MitID.
Hvordan opretter jeg MitID, hvornår skal jeg skifte til MitID, hvordan får jeg aktiveringskode til MitID, skal man bruge sit pas, hvor får jeg den nødvendige support. Hvor får kan jeg få kodeviseren, hvad med appen ……………..ja de nåede vist hele vejen rundt, og besvarede også de mange spørgsmål, som medlemmerne stillede.
Mange af os har haft mindre gode oplevelser med overgangen til MitID, men iflg. folkene fra Digitaliseringsstyrelsen har det nye system en langt højere sikkerhed, en større fleksibilitet ligesom det er fremtidssikret/kan udvikles i modsætning til NemID. Så fat mod - det skal nok gå godt!!
Det er ikke nødvendigt, at skifte til MitID før du får besked fra din bank.
Hvis man sidder og bakser med det selv, findes der en DEMO på Borger.dk, som evt. kan være til hjælp.
Vi kom også omkring Ny Digital post, som kan benyttes i stedet for E-boks.
ref.: Vibeke, foto: Flemming
DET ER GANSKE VIST...
at vi stadig ikke ved alt om H C Andersen, selv om der er lavet biografier, film, tv-serier og hvad ved jeg om vores berømte eventyrforfatter.
Henrik, som er musik- og ikke mindst operaelsker indledte sit foredrag med at sige, at hvis han som barn havde fået en diagnose ville den have lydt således ‘’systematisk behandlingskrævende barn’’ - sikkert ikke den værste diagnose, man kan få. Som 11-årig lånte han plader på Holbæk bibliotek i alfabetisk orden om opera, han har spillet fløjte i Underholdningsorkestret, har været ansat på P2, hos Kasper Holten i Operahuset og været musikchef i Tivoli. Herudover han været konsulent et utal af steder i ind- og udland.
Som 50 årig besluttede han sig for at skrive bøger, som den 11-årige Henrik ville tage ned fra hylderne på biblioteket. Som sagt så gjort og Henrik har efterhånden skrevet en del bøger.
Henriks foredrag ‘’H. C. Andersen i operaen i det meste af Europa’’ var spændende og Henrik er en levende og munter fortæller og udgangspunktet for foredraget er hans bog om HCA, som er baseret på HCA’s dagbøger, rejsebreve og operatekster.
Den bog må vi have i Seniorklubben til senere udlodning.
HCA’s karriere på Det kgl. Teater blev kort, selv om han da nåede at blive optaget som aspirant i operakoret. Det varede dog ikke længe før han blev smidt ud derfra og heller ikke hans værker ville man have i dengang.
Dette og og meget mere om HCA’s forsøg på at blive berømt inden for teatret, fik vi også fortalt.
Vi fik også vist breve på henholdsvis fyring og afslag på opera. Hårde formuleringer - stakkels HCA.
Drømmen om at blive operasanger brast, men HCA var stadig vild med opera og med operadivaer. Igennem årene rakkede han derfor rundt i Europa i Postvogn for at høre flere operaer om dagen bl.a. i Wien, Napoli og Paris og det kunne Henrik på sin lune facon fortælle rigtig meget om.
HCA nåede lige en sidste opera inden han døde, selv om han var så syg, at han næsten ikke kunne slæbe sig hen til teatret. Han havde i øvrigt fået at vide, at det kunne hjælpe på hans sygdom, at sidde med fødderne i surdej!! Men det troede selv ikke HCA på.
Tekst: Vibeke, foto: Flemming