8.10.15
Det var en særdeles underholdende betjent fra Det Kriminalpræventive Råd, der kunne fortælle os om, hvordan man skal undgå at blive røvet, bestjålet eller narret af personer med såkaldte onde hensigter. De tricks, som vi alle har hørt om, men som heldigvis meget få har oplevet, er dankortsnyderi, hvor koden aflures i betalingsøjeblikket i supermarkedet, og kort efter kontaktes man af en person, der ikke er ret så dansk. Han spørger om vej med et kort viftende foran sig, og inden man ser er som, er ens pengepung og dankort forsvundet – og det opdages først efter adskillige tusinde kroner er hævet uretmæssigt. Peer Langborg kunne fortælle om masser af tilfælde af snyd, bedrag og flot kunstnerisk udførte tryllerier med dankort tilhørende danskere – med hævninger via udenlandske fingerfærdige personer. De gode råd kom på stribe: gå ikke med for mange kontanter, beskyt din dankortkode i betalingssituationen og læg din pung dybt ned i lommen eller tasken. Gå aldrig fra din taske, som står på indkøbsvognen. Og så er der de frække tyve, som møder op på bopælen og beder om et glas vand eller en blyant og et stykke papir for at kunne give naboen en skriftlig besked. Luk aldrig fremmede ind i dit hjem – og bed om legitimation, hvis det er personer, der bør komme ind. Er det politiet, hjemmehjælpen eller ham, der skal måle varmeforbruget af? Man skal sikre sig, at dem man lukker ind, har lovligt ærinde hos dig. Peer viste os sit politiskilt – så nu ved de fremmødte, hvordan plastikkortet ser ud. Vi kom vidt omkring i svindelbranchen og fik råd og vink for at undgå ærgerlige oplevelser. Vi fik at vide, vi ikke skulle være bange. Der sker kun få røverier – men når der sker, er det særdeles ubehageligt. Værn om din værdier – tænk dig godt om og undgå at komme i offerrollen. Det var en god eftermiddag med et lurvet emne.

Foto: Per Tidgen – tekst: ørs-

24.9.15 Vi fik en rigtig oplysende time med Ole Damgård, der kunne fortælle mange historier fra sin karriere i det meget interessante område i DR, hvor chefer færdes. Adgangen til DR var via et studenterjob i 1976, og allerede første dag blev han lukket ind i et studie med åben mikrofon for at fortælle Østjyllands Radios lyttere om trafiksituationen. Benny Aros var chef – og senere kom den berømte provinschef Gerhard Nielsen til, hvor han efter Oles udsagn udnyttede sine evner som psykolog til at terrorisere sine undersotter. Gerhard sad for bordenden – og alle skulle makke ret. En samling galningen på ØR var med til at gøre livet surt for mange chefer i DR, og katapultsædet for chefer var ofte anvendt. Efter fem år som fast freelance blev Ole ansat i Vejle, som hørte under Østjyllands Radio den gang, og på det tidspunkt var Provinsafdelingen og B&U i konflikt med de fleste af DRs chefer. Peter Roland blev ny distriktschef i Århus og Ole souschef. Det var sidste udkald mente Generaldirektøren, for han gad ikke mere vrøvl og ville nedlægge afdelingen. Det var en ren ZOO – og folk som Nis Boesdal, Karlo Staunskjær og Jakob Hougaard blev tilknyttet DR. Også Finn Nørbygaard var med på holdet af galninge, som huserede i æteren. Strukturændringer en gang om året var sædvane og Programchefen for distrikterne skulle med i Radioledelsen, som var et nyt organ. Chefmøder blev holdt i bunkevis på øverste etage i TVBYEN, og Radioledelsen betragtede dem fra tv som idioter – og visa versa. Ole gik fra at være tillidsmand videre til chefjobs og  blev betragtet som forræder. Ole havde ansvar for at lægge Dansktoppen væk fra Hjorting til Provinsen, og årsagen var naturligvis, at blokvognsmusikken jo hører hjemme i Jylland. Morgennisserne nedlagde han også, og den nye Radiodirektør efter Sven Fugl blev Hans Jørgen Skov. Han havde klaver, trompet og violin på sit kontor. Klaveret spillede han ikke på, men personalet kunne høre ham øve sig på trompeten og violinen, som blev hevet frem til julefrokosten m.m. Begrænset succes. Christian Nissen og Hans Jørgen Jensen blev nævnt – og ikke alt synes pænt at gengive her. Vi fik historien om Obersternes oprør mod Nissen, hvor alle undtagen to ikke var ansat ret meget længere. Ole var konstitueret Radiodirektør, da Hans Jørgen Skov døde, men Lønsmann blev ny Radiodirektør og Ole blev redaktør for P4. Nyt chefjob og Hjorting, Georg Julin og Michael Juel Sørensen forlod skuden i protest mod policyen og så stod man uden sikre navne på eftermiddagsfladen. Det blev til indførelsen af Danmarksmester med Nis Boesdal i begyndelsen – og senere Karlo S. I 2007 blev det et farvel til P4 og derefter chef for digitaludvikling (DAB m.m.) og aller senest på P5, som var en helt ny kanal på DAB og senere PC. En blodprop satte en stopper for en omfattende chefkarriere med mange sjove hemmeligheder, som blev afsløret på mødet. Du skulle have været der.

Tekst og foto:  ørs-

10. sept. 2015
Rom er ikke bare rom, Vi blev ført ind i rommens univers på godt og ondt. Næsten alle snyder med rommen og tilsætter sukker og i nogen tilfælde glycerin for at fremme sagen og fylden.
Vi smagte på 6 forskellige typer og den danske rom var ganske fortræffelig.
Vi sluttede af med en rigtig "Kraftkarl" en engelsk rom helt uden tilsætninger, den hed Holey Dollar og var på 57 procent.
Rom skal nydes ved stue temperatur og aldrig med is i, det ødelægger smagsoplevelsen. Brug i i stedet en sjat vand som åbner for smagen. Det er heller ikke nogen god ide at snuse til rommen, hold i stedet glasset et stykke fra næsen.
Det var 6 rigtig gode glas rom vi smagte på og vi blev meget klogere på rommens mysterier.
En herlig smagfuld dag i klubben.
 
Bent Erik

3.09.15
Dette specielle arrangement med dans i salen i samarbejde mellem Danske Seniorer og DRs Seniorklub var med gruppen Justin Time, der skulle spille glad tressermusik. Vi fik numre fra Beatles, Creedence Clearwater Revival og andre store navne, og det var med fuld tryk på kedlerne. Der var masser af kedler for hele to trommeslagere – en kvindelig med navnet Michela og den mandlige Bjørn havde hver deres fulde trommesæt til at understrege rytmerne i de gamle numre. Vi fik virkelig ørerne fulde af lyd – og der var dans for alle pengene og for de danseglade. Vore medlemmer med høreapparatur havde svært ved at finde den rigtige indstilling for at klare lydtrykket, og derfor blev det til, at ikke kun dansen gik – men flere medlemmer gik også. For et par gange siden havde vi Byggerbanden, som var fin afstemt med akustikken i salen – så det kan lade sig gøre – og det skal vi nok komme til at høre – men det bliver altså en anden gang.

Tekst og foto: ørs-