En spændende eftermiddag 21.3.24

”Vejen til vrede”, ”Over alle grænser”, ”Cigaretter, whisky, penge og piger”, ”Fup, svindel og fifleri” – det er titlerne på de fire bøger, som Kirsten Stubbe-Teglbjærg foreløbig har skrevet. I DR, hvor hun var ansat på DRs interne nyhedsmedie Dråben. Hun skrev og redigerede vores nyhedsblad. Trods hendes indgående kendskab til DR var det pludselig ikke længere en god idé, at hun var journalist på Dråben. En ny chef mente, at det ikke længere var en god idé, at hun skrev i DRåben, der i øvrigt var blevet til en hjemmeside – og ikke et blad trykt på papir. Kirsten holdt op i DR og begyndte at samarbejde med journalist Preben Lund på Radioavisen, og det samarbejde har nu ført til adskillige bøger, der alle handler om kriminalitet i Danmark.

Denne torsdag var Kirsten ved mikrofonen med hovedtemaet fra ”Cigaretter, whisky, penge og piger”. En virkelig spændende fortælling om smuglerkongerne, der opførte sig som kejsere, og i tresserne var det millioner af kroner, der endte i deres lommer. Alexander Blask og Bent Ricardo Madsen- en duo, som var en stor opgave for politiet. Da også møbelhandler Linde og Svend Aage Hasselstrøm var inde i den spændende fortælling. Dyre lejligheder øverst i Dronningegården. Botved Boats bedste både blev nappet i havne og brugt til smugling af tobaksvarer: cigaretter. Smuglerne havde bedre både end toldvæsenet – og derfor var de svære at fange. Rostock og Warnemünde var anløbshavnene i Østtyskland. Men Polen var også en destination for smuglerne, der blev frækkere og frækkere. DDRs hold spioner benyttede smuglerne til at blive deres danske venner, som kunne udlevere facts om vanddybder og militære forhold. Nøgne damer og værtshuse godt med sprut var en del af dagliglivet. Svært var det for politiet at bevise forbrydelserne, så på Politigården var man ikke specielt glad for lovovertræderne. På et tidspunkt var er for meget fart på smugleriet over Østersøen, og de glade drenge flyttede så bare til Torromolinos, hvor Spies Rejser så sørgede for indkvartering. Rotte-Per var en af de glade drenge, som skaffede piller, der var i høj kurs på det sorte marked. Kronede dage for smuglerne og deres mange hjælpere, og på adskillige arbejdspladser var det almindeligt at købe cigaretter, som ikke havde de rigtige toldmærker på.

Det var rigtig mange millioner kroner, der blev brugt lige så hurtigt, som de blev tjent. Smuglerne var mennesker, der skaffede de varer, som mange gerne købte, hvis de var billigere end normalt. Lyssky forretninger var årsag til, at en del af smuglerne blev fængslet. Men det var en omkostning, der bare fulgte med jobbet. Altså en erhvervsrisiko. Spændende fortælling fra Kirsten Stubbe, der et blevet en bedre og bedre fortæller udi det kriminelle. Det måneders research som er baggrund for de mange ord i hendes bøger. Spændende så og taget fra virkelighedens verden. Så derfor en spændende eftermiddag.

Tekst og foto: ørs-

Farverig dame med mikrofon....

7.3.2023
Det var en spændende dame, der stod og holdt fast i mikrofonen denne torsdag.
Iført en fantastisk mangefarvet jakke og matchende nederdel stod Lotte Dandanell og fortalte om dejlige oplevelser med skuespillere specielt på Nordisk Film.
En dame, der har medvirket i én Olsen-bande film, nemlig Olsen Bandens Sidste Stik, men som også har 53 film på samvittigheden. I hele 53 film har hun stået for kostumerne, og det er noget af et job, når man tænker på de fremragende skuespillere, der har medvirket.

Vores foredragsholder er vokset op i Havnsø, hvor der ikke gadebelysning, og skolegang var kun hver anden dag. Dagens spændende person er uddannet på Kunsthåndværkerskolen, der nu hedder Danmarks Designskole. Straks efter uddannelse som designer fik hun et møde med Erik Balling på Nordisk Film i Valby. Det blev til et job med ansvar for kostumerne til filmen Landsmandsliv. Hele 300 kostumer skulle designes og produceres i stilen fra årene 1942-43. Noget af et job.  Derefter var jobbet kostumerne til Slå Først Frede, der var den spæde start på den helt store succes, nemlig Olsen-banden. Hjemme i skabet hos Lotte hang en 40 år gammel habit, og den var for stor til Ove Sprogøe. Derfor blev den valgt. Bukserne var for lange og for brede i benene. En hat skulle er også til – og Lotte valgte en bowlerhat, som blev helt ikonisk med Ove Sprogøe. Gule sokker til Morten Grunwald, spidse sko, ternet jakke og alt for korte bukser. Sidste mand var Poul Bundgaard som Kjeld med kasket og jordmodertaske.

Læs mere: Farverig dame med mikrofon....

Det er ganske vist/fra dukkemager til chef.

Torsdag den 8. februar 2024
 -  Tanja Lauridsen kendt af de fleste ja selv af Dronning Margrethe .. de to har nemlig arbejdet sammen i DR på Hyrdinden og Skorstensfejeren …. og det gik faktisk rigtig godt - selvom Tanja sagde til sin chef, at hun sgu ikke nejede for en kollega!!

Ja, skønne og ikke mundlamme Tanja har altid sagt sin mening gerne med forholdsvis høj stemmeføring og efterfulgt af et godt og højt grin!

Det fik vi flere beviser på undervejs i Tanjas herlige fortælling om sit liv i DR. Dukke Søren - som Tanja var tæt på, ja de to var et godt makkerpar - det kastede selvfølgelig nogle gode historier af sig. Mange andre kære kolleger fra DR blev da også nævnt undervejs - mest for det gode og det sjove!!

Muntre fortællinger om opbygning af scenografi herunder, ‘’snyd’’ og magi samt snilde og dygtighed gav anledning både til gode grin og nik fra os i salen. 

Tanja - en kvinde med ordet i sin magt - kommer forhåbentlig igen, da hun jo også i mange år har haft et spændende liv langt fra DR og DK. 

ref.:

Vibeke

Stefan oplevede det meste tæt på  1.2.24

I dag skulle vi så have formanden fra ”Klub 317” til at fortælle om livet i DR. Det er såmænd bare et nummer i rækken i Dansk Metals bøger, hvor man registrerede medlemsklubberne i landets afdelinger. Men i daglig tale var det bare ”smedene”. Aldeles toneangivende medarbejdere samlet i en overordentlig stærk fagforening, der i de seneste ti år haft Stefan Bruun Rasmussen som formand. Som en fisk i vandet kunne Stefan fortælle om de ti forløbne år. Stillingsnedlæggelser i løbet årene med sindetdage, hvor medarbejdere skulle møde op for at vente på afskedigelsen af kolleger, der blev kaldt ind chefens kontor. Eller måske en selv, der blev kaldt ind. Når en samtalerunde så var færdig, blev møderækken med de ”udvalgte” medarbejdere afblæst. Vi var så endnu en gang blevet færre medarbejdere. En trist dag hver gang. Og den ene fyringsrunde kom efter den anden i 2014, 2015, 2017 og 2018.  Vi skulle ifølge en regeringsbeslutning miste næsten en milliard kroner. Det var surt, og oveni kom så omstruktureringer. Sporten flyttes til Århus, Børn og Unge ligeså, og Videnskab til Ålborg. Vi fik et indblik i tillidsmandens arbejde og samarbejdet med direktion og chefer. DR er ikke, hvad det har været, og det har ikke været nemt at komme igennem de mange år med masseafsked. Det fik vi et godt indblik i - og mange i salen kunne tænke tilbage på den gode tid – hvor vi selv var ansat i DR.

Tekst og foto: ørs-