En krudtbunke fra DR i meget turbulente år

8.9.22
Sjældent er det, at en af vore egne er foredragsholder i Klærkesalen. Der var det heldigvis denne gang – og sikken en krudtbunke, der var lukket ind.  Det var virkelig en pige, der har været i ”maskinrummet” i Danmarks Radio og senere DR. Hannah Kildahl, der voksede op i DR, som båndpige i Radiohuset, hvor studierne den gang var lagt rundt om forstærkehallen, hvor vagtchefen sad og overvågede begivenhederne med programmerne, der blev lukket ud i luften. Det blev til hele 48 år i DR og med utrolig mange spændende opgaver i de mange år. Det var et pigejob at være tekniker. Det vil sige at være personen, der lagde de gammeldags grammofonplader på pladespillerne, lyttede dem ind, så opstarten kom præcist, når tallerkenen begyndte at dreje rundt og forsinkelsen på ca. en kvart omgang, før det kom lyd fra selve pladen. Programmer skulle også indspilles på store kvart-tommebånd, øh’er og pauser blev klippet ud med saks og sat sammen med tape til senere afspilning. Man kørte afviklingen mest på 15 tommer hastighed og båndpigerne var dem, der sådan gik til hånde for de rigtige teknikere, når der skulle optages musik. I begyndelsen af 70’erne begyndte også ansættelsen af mænd i jobbet, som så blev kaldt registreringsteknikere og i 1975 kom de alle på rigtig overenskomst i Smedeforbundet og formanden var Povl Hermansen, og det blev Hannahs skæbne. Efter en generalforsamling blev det til et par øl på Brønshøj Kro, og endda en dans, hvor den stovte formand i Klub 317 formastede sig til at give Hannah et kys på dansegulvet. Hendes skæbne blev beseglet, og langt ægteskab blev det til indtil for Povl døde for tre år siden. Hannah voksede ud af forstærkerhalmiljøet, vort firma opdagede det helt specielle med den tidligere båndpige, der var i besiddelse af evner til at få medarbejderne til at arbejde rigtig godt sammen. Hun var i Miljøgruppen, da radioens nye afviklingscentral skulle bygges, var med til at indkøbe ny teknik efterhånden som den tekniske udvikling totalt ændrede DR. CD-afspillere fra Studer i Schweiz kostede ca. kr. 17.000 og et tilsvarende produkt fra Technics kostede bare omkring kr. 5.000. Hannah var med til at afgøre, at det skulle være den billige, selvom man forventede de gik i stykker. Det gjorde de bare ikke, og DR havde så sparet ret mange penge. De holdt faktisk så længe, at de kom med i DR Byen. Nye strukturer, FN-topmøde i Bella Çenter med masser af teknik, sammenlægning af teknik og program. Og teknikere der også blev speakere, spotredaktion, DAB-kanal, McKinsey-rapport, skiftende chefer, ansøgning om at blive teknologichef, som Jytte Bock fik – og stadig en glad Hannah, der siden blev glad for de stillinger, hun ikke fik for, nye afdelinger blev oprettet – andre nedlagt. Nye jobs blev tilbudt og de blev de sjoveste og mest lærerige. Nye direktører kom – og gik. Der blev lavet udbud på nye studier, da DR-byen blev bygget – eksempelvis studie 11 og 12, hvor der i byggeriets aflevering til Teknologiprojektet manglede gulvet i gangen mellem dem. Chefer kom og gik – Hannah var fast kvinde i store tunge projekter og blev måske en smule træt af at arbejde 60-70 timer om ugen. Så pensionen blev valgt – og det blev til to dejlige år med Povl uden DR, før han gik bort.

Se det var den forrygende eftermiddag med Hannah, der var ankerkvinde på rigtig måde store projekter gennem en menneskealder i DR. En tid hvor det var sjovere at arbejde i DR end det synes at være i dag.

Tekst og foto: ørs-

Sommerfest i vintertøj 2.6.22

Vejret var ikke med os til sommerfesten. Bestyrelsen havde en rigtig op-ad-bakke-situation, specielt fordi den forsamling, der havde lejet salen, først forlod lokalerne, så sent, at der var en særdeles presset klargøringstid til vores sommerfest. Vi fik blandt andet en nødløsning med modtagelse af de glade sommergæster iført varme frakker eller pelsforede jakker og tørklæder i den gamle vognport, hvor borde var opstillet med glas indeholdende kold sangria som velkomstdrink og vinterkulden forsøgte at trænge sig ind til os. Vi var 75 personer, der fik en drink, mens bestyrelsen og hjælpere dækkede op i salen md borde og stole, således at vi kunne opleve en fest til musik af orkestret Stop En Halv. Det blev ikke til dans i gården, men enkelte fik sig en svingom efter vi havde indtaget et dejligt måltid med stegt mørbrad, ovnbagt laks, kartofler i flere forskellige udgaver anrettet på langt selvbetjeningsbord. Vi sluttede med rabarbertrifli og hjemmelavede lagkager fra fru Hansens køkken. Ja vejret var ikke med os i år. Vinterkulden var hos os, og forårets varme sol savnede vi. Men vores humør og festen var helt i top, så bestyrelsen og hjælperne skal have stor tak.

Tekst og foto: ørs-

Se flere billeder her

Flyvende sæsonstart efterår 2022

Torsdag den 25. august 2022

Første gæst i Klærkesalen efter sommerferien var journalist på DR Nyheder Klaus Bundgaard Povlsen. Vi var rigtig mange, som havde glædet os - og hvor blev det en dejlig dag.

Omkring 70 medlemmer var mødt op - og humøret var højt og gensynsglæden stor.

Klaus fortalte levende om sine efterhånden mange år på Nyhederne (han startede i 1997) fra dengang, hvor man var et hold, som tog ud og lavede indslag og til nu, hvor ‘’holdet’’ som regel er én journalist.

Sjovt at høre om de relativt store og mange forandringer, som er sket hen ad vejen på Nyhedsområdet. Det var  også interessant at høre, hvordan indslagene i Nyhederne bliver til i dag og hvordan de blev til i 1997 - noget som vi seere nok ikke tænker så meget over. Såvel det journalistiske som det tekniske har virkelig gennemgået en stor udvikling. Alt blev fortalt med et glimt i øjet og krydret med små fine og interessante historier. 

Journalistik og politik kom Klaus også ind på - virkelig interessant og det kunne vi godt have hørt meget mere om. Og det kommer vi også til, da Klaus har et foredrag netop om journalistik og politik - og det vil vi rigtig gerne invitere ham til at fortælle om ved en senere lejlighed. 

vibeke  

foto: Flemming

2022 Søren elsker - stadigvæk - Katinka 12. maj

Torsdag den 12. maj, var vi 25 medlemmer, som mødtes ved Ankeret i Nyhavn for at deltage i Søren elsker Katinka - en cabaret-vandring gennem Nyhavn og Minefeltet med Sigfred Pedersens liv og viser. Allan Høier, den skønne skuespiller og sanger var vores guide, sanger og historiefortæller. Det var en herlig formiddag med skønne viser, sjove og underfundige historier om Sigfreds bohemeliv fortalt og sunget af Høier. Høier gik forrest med sin lille ladvogn læsset med gamle kufferter indeholdende diverse udklædning (2 par briller, en sixpence, en rød damehue, et gult slips og en hawaii krans) og selvfølgelig sit lille musikanlæg. Faktisk lå der også en flaske Rød Ålborg, som han rundhåndet delte ud af (han skulle ikke selv nyde noget, hvilket man jo godt forstår). Vi fik serveret alle de gode gamle viser, som Søren Bramfris lærkesang, Den gamle skærslibers forårssang, Tørresnoren og mange flere af de sange, vi kender af Sigfred Pedersen. Vi fik set de små listige steder, som han frekventerede, mens han boede i København og historierne om hans kærlighedsliv hørte selvfølgelig også med - og at han havde arbejdet i et forsikringsselskab, var vist nyt for de fleste af os (det holdt heller ikke så længe).. Cabareten endte i en baggård i Nyhavn, hvor Allan i flotteste stil sang op til et vindue med - hvad ellers? visen Katinka Katinka …………… Allan Høier er en fantastisk formidler og ham vil vi da rigtig gerne se og høre mere til. Efterfølgende var der fine håndmadder og dejlig øl på Hviids Vinstue.

ref og foto: vibeke

test