MitIDPå denne regnfulde torsdag 7. april 2022 var der heldigvis mødt flere op end forventet.

Emnet, som jo er vigtigt - men også en kende tørt måske - blev alligevel friskt gennemgået af 2 unge mennesker fra Digitaliseringsstyrelsen, som begge arbejder med det nye MitID. 

Hvordan opretter jeg MitID, hvornår skal jeg skifte til MitID, hvordan får jeg aktiveringskode til MitID, skal man bruge sit pas, hvor får jeg den nødvendige support. Hvor får kan jeg få kodeviseren, hvad med appen ……………..ja de nåede vist hele vejen rundt, og besvarede også de mange spørgsmål, som medlemmerne stillede.

Mange af os har haft mindre gode oplevelser med overgangen til MitID, men iflg. folkene fra Digitaliseringsstyrelsen har det nye system en langt højere sikkerhed, en større fleksibilitet ligesom det er fremtidssikret/kan udvikles i modsætning til NemID. Så fat mod - det skal nok gå godt!!
Det er ikke nødvendigt, at skifte til MitID før du får besked fra din bank.
Hvis man sidder og bakser med det selv, findes der en DEMO på Borger.dk, som evt. kan være til hjælp.

Vi kom også omkring Ny Digital post, som kan benyttes i stedet for E-boks.

ref.: Vibeke, foto: Flemming