billede001.jpg   billede005.jpg  Man kan ikke påstå, at det blev den helt store succes, da vi udskrev en vinkonkurrence, hvor I skulle finde frem til hvem, der stod hvor på baggrund af et lidt skævt billede af mig ved et modelhus på en mark.


Nej, det var ikke i Legoland, som Birthe Graakjær foreslog. Hun var den eneste, der gættede, såvidt jeg har kunnet se i mine mails, som har været noget amputerede på grund af en af de utallige fejl, der knytter sig til f.eks. Vista, som jeg slås med. Så konkurrencen har været en fiasko, kan man sige.
Og det får mig til at fortælle, at for 50 år siden var jeg på glasøen Murano ved Venedig og her fortalte man mig, at fiasko, der betyder flaske, men altså osse et flop, stammer fra, at glaspusteren, der var i færd med at blæse noget flot, måtte erkende, at det var gået galt. Og så råbte han FIASKO, så hjælperen kunne lægge produktet til side som en flaske.

Apropos flaske, så synes jeg, Birthe skal ha' lov til at hente andenpræmien, nemlig en flaske vin. Den vil kunne erhverves ved henvendelse ved baren ved et møde en torsdag. Bare hils fra mig, hvis jeg ikke selv skulle være til stede.

Og det rigtige sted er altså Mini-Byen ved Køge. Eller Kjøge, som det hed i gammel tid. På en mark lidt uden for det rigtige Køge har frivillige gang i et fantastisk byggeri. Her støber de små mursten, tagsten og alt andet i størrelsesforholdet 1.10. Det er ret flot.

Ded var ded, som de siger på sjæææælandsk. Og så skal det da lige siges, at vi med stolthed konstaterer, at rigtigt mange logger sig ind på vores hjemmeside, hvor det vrimler med gode oplysninger og masser af billeder fra vore rejser.

Ha' en god dag.
Johs.

PS: Og vinderen er: 
Jytte Eltang, der i tættere end sidste sekund fik samlet sig sammen til at gætte på Kjøge-Miniby, som hun har besøgt og derfor kunne genkende med mig ved siden af huset, som hun først ville ha' placeret i Varde, men va' Dælen sku' jeg, altså mig, i Varde med det vilde natteliv?
Så midt mellem TDC-YouSee-mekanikerbesøg og telefonrådgivning for at få dyret og Vista til at fungere, dukkede Jyttes løsning op.
Den eneste, rigtige, vi har modtaget.
Hun kan hente en flaske rødvin ved kasse 1, altså baren i Klærkesalen.