|
Ud i det blå med vores svenske kolleger.
Torsdag den 30.juli 2009 kl. 8:00 startede vi fra Musikkonservatoriets Koncertsal (den tidligere Radiohusets koncertsal).
Bussen satte kursen ud af Rosenørns Allé, nogle gryntede at Sverige lå i den anden retning, men vores gode chauffør stilede mod overfarten i Helsingør. På turen derop kunne vi så nyde alle dem der strømmede til staden for at arbejde – for vi skulle nemlig på tur med vores svenske kolleger. På overfarten var der en af vores kolleger der ikke var opmærksom på et trin og faldt, fik nogle skrammer og kan sandsynligvis se frem til et stort flot blåt øje, vedkommende kunne heldigvis fortsætte turen. Efter ankomsten til Helsingborg gik det nord ud af byen, første stop var Slottet Sofiero. Her ventede vores svenske kolleger med morgenmad i parken, en ostebolle, kaffe og den traditionelle Gammel Dansk. Det var også her at stedets eksperter blev præsenteret, slottets guider og Helsingborgs stadsgartner en mand med en fantastisk stor indsigt i parkens- og slottets historie. En viden som han rundhåndet delte ud af. Vi måtte dog fortrække til orangeriet da regnen blev for voldsom. Slottet blev bygget i 1864 af den svenske kronprins Oskar og hans hustru Sophia. Slottet var fra starten af i ét stokværk, men allerede i 1874-76 da kronprinsen blev konge, blev slottet bygget om til det det er i dag. I 1905 skænkede Oskar d.2. slottet i bryllupsgave til sit ældste barnebarn prins Gustav Adolf og hustruen Margareta. Senere forældre til vores dronning Ingrid. Det var Margareta og Gustav Adolf der startede planlægningen og anlægsarbejderne omkring slottet. Gustav Adolf elskede sit sommerslot og brugte megen tid på indretning af parken. Hans store lidenskab var rododendron og der er ikke mindst denne samling, der har gjort Sofiero kendt. Slottet og parken er i dag et kulturtilbud til borgerne i Helsingborg. Der afholdes udstillinger på slottet og store koncerter i parken. Vi fik lejlighed til at se udstillingen om kunstneren Karin Larsson og hendes skaberglæde. Hun er nok mest kendt i Danmark som maleren Carl Larssons hustru. Karin Larsson gik i spidsen med nye tanker omkring indretningen af hjemmet og haven. Det skulle være praktisk og en nydelse hvad enten man var ude eller inde. Man siger, at det var Carl Larsson, der malede billederne men det var Karin Larsson der skabte rummene. Så var det ud i bussen og af sted mod Ängelholm. Frokosten var planlagt til badehotellet Klitterhus som ligger nord for Ängelholm midt i Skälderviksbugten, et stenkast fra havet og få minutters gang fra Ängelholm. Menuen var laks garneret med grøntsager, som vi indtog i hyggelige omgivelser med udsigt ud over havet med Kullen i horisonten. Næste besøg var Järnvägsmuseumet i Ängelholm. En spændende bygning som tidligere har fungeret som en ”lokomotivstald”. Nu var bygningen restaureret og ombygget og var en spændende ramme for museet.. En lokomotivstald er bygget som en meget bred ring – men kun i halv cirkelbue med en drejeskive i centrum så lokomotiverne kan drejes rundt til den facade port de skal ind ad.. Svenskerne kalder en sådan bygning en ”lokostal” og ens fantasi ser straks et stort sort damplokomotiv stå og tygge kul. Museets samling viser på fineste måde den historiske udvikling af de svenske jernbaner. Man følger bygningen af jernbane linierne, ser hvordan personalet arbejdede og levede. På museet findes flere modelbaner, originale dressiner, signaludstyr, telefoner og mange andre ting til brug for togdriften. Nu var det efterhånden blevet tid til at vende snuden hjemefter, men først skulle vi lige have eftermiddagskaffen. Den var bestilt på havnen i Höganäs, god kaffe og kage, sol og en pragtfuld udsigt ud over lystbådehavnen, det kunne ikke blive bedre. Det var også her vi fik lejlighed til at takke vore svenske værter for en dejlig dag med mange oplevelser. Povl Hermansen 15. august 2009 Billeder fra turen findes i fotogalleriet under ture.
|