HavnebusTorsdag den 1. september 2022 kl. 10.00 mødtes vi (ca. 30 medlemmer) ved Nyhavns ankeret og gik i samlet flok til vandet, eller rettere til havnebus stoppestedet for enden af Nyhavn. Vi skulle nemlig med havnebus 991 fra Nyhavn til Teglholmen og retur. En herlig tur i det smukkeste vejr og selvfølgelig viste vores dejlig hovedstad sig fra en af sine allerflotteste sider - nemlig vandsiden. Vi fik set, hvordan København i den grad er blevet udbygget. Boliger i massevis plus en masse andre bygninger - nogle kønnere end andre. Men det var en virkelig flot tur, som i den grad kan anbefales. Desværre nåede vi ikke til Refshaleøen, da håndmadderne og de kolde øl ventede os på Hviids vinstue - men heldigvis nåede vi en kold øl/vand i Nyhavn på vej til Hviids. Det tager jo alligevel en 10 minutters tid at tilbagelægge den strækning og - nogle går jo længere på literen end andre. En dejlig dag, som godt kan gentages eller man kunne jo også prøve en af de andre havnebusser!!

 

ref.: Vibeke