IMG 2861 104.06.15
Endelig en dag med sol fra en let overskyet himmel kom vi til at opleve en perle midt i centrum af København. Vi havde alle hørt om Kastellet, men de fleste af os, havde aldrig besøgt stedet. Vi kom til at opleve veloplagte guider, der kunne forklare historien om Kastellet, som ligger lige der bag Langelinie, op til Østerport Station. Der er gangstier rundt på området, cykelmulighed og bestemt meget at se og opleve, selvom man ikke har autoriseret guide. Vi fik oplevet det hele. Vi så Krudttårnet i Dronningens Bastion, hvor der er fine plancher og rekonstruktion af et af Danmarks værste fængsler. Kastelskirkens beskedne indre i et smukt og stilrent rum, som siden 1902 har fungeret som folkekirke. Og så det mere groteske med arresten, hvor Struensee sad fængslet, før han blev halshugget i 1772. Bygninger med skræmmende fortid – og dog et så smukt mindesmærke, et åndehul af enorm skønhed midt i det buldrende København. Det var et sted, som var værd at besøg igen, også uden guide, hvis man bare vil gå sig en tur for at slappe lidt af. Forsvarets Efterretningstjeneste befinder sig på Kastellet, men end ikke guiden ved, hvor denne hemmelige tjeneste er placeret. 2.000 soldater lå her på Kastellet, da det var i normal funktion, men bag de høje volde er der i dag mere stille. Vi fik et møde med historien – og kunne nyde opgivelsernes skønhed i et forårsvejr, som endelig var kommet til København. Vi afsluttede dagen med en herlig frokost på Pedersborg et stenkast fra Kastellet.

Tekst og foto: ørs-

 ---O---