2.04.2014
Vi var 51 personer til et spændende besøg i den velbevogtede Synagoe, som er centrum for det jødiske samfunds aktiviteter i Danmark. I Krystalgade mellem Rundetårn og det gamle Daells Varehus ( nu med Dalle Valle-café) ligger synagoen lige overfor hovedbiblioteket. Vi fik adgang med skærpet kontrol.
Tasker måtte kun medbringes, såfremt de kunne blive undersøgt nærmere – fotografering var forbudt og hovedbeklædning en nødvendighed for alle herrerne. Her fik vi så en times indføring i det jødiske samfunds traditioner, baggrund og ikke mindst modernisering til dagens danske og internationalei samfund. Vor guide er med i en religiøs trio med en folkekirkepræst og en muslim, der drager rundt på skoler og undervisningsinstitutioner og fortæller om trossamfundenes forskelligheder, ligheder og baggrund. Vi fik en rigtig god fortælling fra Abramham som den første jøde gik ud i det Røde Hav, hvor vandene skildtes og tillod jøderne at drage fra Egypten og hjem for at grundlægge det samfund, som stadig kæmper for sine synspunkter den dag i dag. Efter gennemgangen af jødernes rolle i Danmark, delvis under krigen og frem til i dag, gik vi alle rundt om hjørnet for at finde Det Lille Apotek, hvor en fin lille frokostanretning var klar. Sild, en fiskefillet og et stykke med flæskesteg blev spist, og vi kunne bevæge os ud i det forårskolde solskin.
Tekst og foto:ørs-