12. sept. 2019
- og vi kan også godt lide Søren Bramfri, ikke mindst når han lever op til sit navn. Det skete nogle gange på vores ”Cabaret i Nyhavn” tur, hvor skuespiller Allan Høier, sanger forfatter mm lagde stemmer og krop til et udvalg af Sigfred Pedersens persongalleri, herunder Søren B.
Vi mødtes ved Mindeankeret i Nyhavn og de næste par timer vandrede vi rundt med ophold ved Charlottenborgs have, Liva båden, Stærekassen og Skindbuksen, Minefeltet og Laksegade. Sidst på turen var der øl i Nyhavn 17, hvorefter der blev sluttet af med nogle gode håndmadder i Hvids Vinstue. På vejen rundt hørte vi om Sigfreds Pedersens opvækst og karriere, som ung cand. polit. arbejdede han nogle år i forsikringsbranchen, hvorefter han valgte det muntre liv i det indre København. Vi fik undervejs mange af de kendte klassikere, Katinka Katinka, Tørresnoren, Nu går våren gennem Nyhavn, Nu lokker atter de lange veje osv. alle fremført virtuost af Allan med fremragende guitar akkompagnement fra en af de gamle kufferter han trillede rundt med.
I sagens natur er deltagerantallet begrænset ved et arrangement som dette, så vi må håbe at der bliver mulighed for en gentagelse, så flere kan opleve Cabaret i Nyhavn. Se billeder her
tekst og fots: jng