SUPERREJSE TIL SLOVENIEN
19. – 27. september 2009.
Se flere billeder i Fotogalleriet.
Jørn Damgaard havde gjort et stort forarbejde, og Bent Erik havde fuldført planlægningen af en uforglemmelig tur til Slovenien. Den slovenske ambassade i København havde ydet stor hjælp og arrangeret en reception på ambassaden, hvor ambassadøren fortalte om Slovenien og lod os smage på landets dejlige vine.
43 seniorer deltog i rejsen, som startede fra Lyngby station kl. 8 lørdag morgen med vores æreschauffør Henning Nielsen ved roret assisteret af Bent Schøn. Det var jo en lang køredag afbrudt af pauser, hvor de, der ikke havde været med på seniorklubbens rejser før, blandt andet stiftede bekendtskab med Hennings berømte frokostbord:
og senere på dagen oplevede, hvordan dagens fødselar (Eleanor) blev fejret med Champagne. Kort før kl. 22 ankom vi til vort hotel Novotel i Nürnberg, hvor vi blev indkvarteret og spiste middag.
Søndag fik vi lov til at sove længe, idet vi først startede kl. 9,30 mod vor destination Ljubljana i Slovenien. Vi var i 3 lande den dag, Tyskland, Østrig og Slovenien. Vi passerede borgen ”Hohenwerfen”, der havde dannet rammen om filmen ”Ørneborgen”, og senere på dagen fejrede vi Ebba og John Vedels 51-års bryllupsdag med et glas champagne (til hver!).
Kl. 19.45 ankom vi til hotel Park, som var vort faste holdepunkt under opholdet i Slovenien.
Mandag stod i Ljubljanas tegn. Om formiddagen ledte Bent Erik os til fods ind til centrum af den gamle by, hvor vi skiltes og hver for sig eller i små grupper udforskede byens seværdigheder og butikker.
Kl. 14 mødtes vi igen på hotellet, delte os i en hurtiggående og en langsommeregående gruppe, der med hver sin guide blev ledt rundt til de forskellige seværdigheder såsom borgen (Ljubljanski Grad) katedralen, Dragebroen, de tre broer (Tromostovje), markedspladser og torve og flere ældre bygninger og kirker.
Der blev også tid til en sejltur på floden Ljubljanica, hvor vi fejrede at der ikke var noget at fejre med et glas champagne.
Tirsdag indledte vi dagen ved bussen, hvor vi indtog vores sædvanlige medicin og sang vores morgensang (mel.: I østen stiger solen op..)
God morgen til en dejlig dag, for DR Senior.
Nu skal vi ud og se hvordan, man i Slovenien bor.
I drømmebussen er vi klar, til ture vidt omkring.
Vi glæder os, for vi skal se på rigtig flotte ting.
Lige overfor hotellet lå et alderdomshjem, og vores aktivitet vakte en del opmærksomhed. En af de ældre damer styrede resolut hen til os og fik lov at smage en gammel dansk. Efter lidt forsigtigt at have nippet til den drak hun den med alle tegn på velbehag. Vi fik et stort smil, for hun kunne kun tale slovensk. Første stop på dagens tur var ved byen Gradiš?e, hvor der var planlagt et besøg i nogle huler. Da alle havde gået de ca 1½ km ad små veje og markveje ned til hulens indgang,
viste det sig, at vi var så sent på turistsæsonen,at hulerne kun var åbne få tider i ugen og desværre ikke den dag vi var der.
Det tog alle med godt humør, også de der ikke var så let til bens. Vi så så i stedet byens kirke, en flot kirke i betragtning af at byen kun bestod af nogle få huse.
I Sti?na besøgte vi det ældste kloster i Slovenien, et Cistercienserkloster, hvor der i dag kun bor 15 munke. Vi havde en energisk guide der fortalte en masse ting om klosteret og dets historie. Besøget afsluttedes med en god frokost ved bussen på torvet udenfor klosteret.
I kurbyen Dolenjske Toblice gjorde vi 1½ times ophold. Der var ikke så meget at se men mange samledes på torvet for at smage på byens vin eller øl i det dejlige solskinsvejr.
Onsdag d. 23. september var vejret som sædvanlig godt med solskin og 25° varme. Første mål for dagen var et besøg i Postojnagrotterne. Det er Europas kendteste drypstenshule, og den hører til blandt verdens største. Turen indledtes med en forrygende togrejse i åbne vogne gennem tunneller og grotter med drypsten og i et hårrejsende tempo. Man skulle bestemt ikke rejse sig op i vognene for at kigge eller fotografere, for så risikerede man at få hovedet kappet af i de lave gange. Efter en godt 2 km lang køretur kunne man stige af og fortsætte turen til fods (ca. 45 minutter), medens de der ikke ønskede at trave rundt i de ujævne grotter kunne fortsætte med toget ud igen. Fodturen var meget smuk med fantastiske klippeformationer og imponerende grotter. Efter traveturen steg vi atter om bord i toget og kørte ud til resten af selskabet.
I dag spiste vi ikke frokost ved bussen, men kørte til den maleriske by Piran ved Adriaterhavet. Byen ligger yderst på en lille halvø og ser meget rig ud med flotte lystyachter langs kysten og masser af fancy restauranter.
Vi indtog frokosten i restaurant Ivo, som den danske ambassadør havde anbefalet. For egen regning og risiko kunne vi vælge mellem en fiskemenu og en kødmenu med tilhørende lokale vine eller øl.
Alle så tilfredse ud.
Bagefter var der tid til at slentre lidt rundt i den smukke by.
Hjemme igen konstaterede vi at mange var så mætte, at de ikke orkede at gå ned at spise hotellets middag.
Torsdag besøgte vi Sloveniens næststørste by Maribor. Om formiddagen besøgte vi ”VINAG”s imponerende kældre, hvor der fremstilles alle slags vin.
esøget afsluttedes med vinsmagning, hvor vi smagte på en mousserende vin, en frisk hvidvin og en lidt sødere muskatel vin, alle gode vine.
Ved udgangen fik vi alle en flaske vin med hjem. Ikke langt fra vinkældrene fandt vi et sted at parkere bussen (ved universitetsparken) og indtog her vores sædvanlige luksus frokost. Om eftermiddagen vandrede vi på egen hånd rundt og kikkede på byen. Man kunne bl.a. se domkirken (Stolna Cerkev Sv. Janez Krstnik), pestmonumentet på Glavni trg., rådhuset og verdens ældste vinstok, starara trte.
Vinstokken vokser nede ved floden Drava og er 400 år gammel.
Efter en lidt forsinket afgang vendte vi hjem til hotellet i Ljubljana og gjorde os klare til aftenens oplevelser. Vi besøgte restaurant Cestina for en slovensk aften med nationale specialiteter og folkedans. Vi hyldede også Laila i anledning af hendes fødselsdag.
Fredag d. 25. startede som sædvanligt med et morgenmøde ved bussen, hvorefter vi ved 8.30 tiden begav os af sted mod dagens mål, den smukke Bled og omgivelser.
Vi gik straks ned til søen, hvor 3 gondoler (pletnjaer) ventede os og tog os ud til den lille Bled ø (Blejski otok) i Bled søen ved byen Bled. Der var 99 trin ad en trappe til toppen af øen, hvor der lå en lille kirke og en cafe.
Her oppe fra var der en smuk udsigt til borgen i Bled, de omgivende bjerge og Tito’s sommerresidens (Villa Bled).
Efter en lille times tid sejlede vi tilbage til bussen og kørte op til Borgen, hvor Henning parkerede bussen og gjorde klar til dagens frokost, medens selskabet tog den strabadserende tur ad trapper og stejle stier op til borgen. Herfra var der naturligvis også en smuk udsigt til øen i søen og de omgivende bjerge. Borgen var indrettet som et museum. Da vi havde set os mætte i alle herlighederne, vandrede vi ned til bussen og indtog dagens frokost. Efter frokosten skulle vi egentlig køre direkte hjem til hotellet, så de der ville kunne komme ind til byen og shoppe. Vi var imidlertid lige ved Sloveniens eneste og største nationalpark
og det så ikke ud til at være en større omvej at køre lidt igennem den på vejen hjem. Herved fik vi en uhyre smuk tur med flotte udsigter og megen natur.
Desværre blev vejen vi kørte ad smallere og smallere og fik flere og flere hårnålesving på sig, og til sidst, lige efter vi havde passeret en bebyggelse der hed Sorica, blev det mere, end bussen kunne klare, hvis vi ville have bunden af bussen med hjem.
Henning måtte derfor bakke et godt stykke tilbage op ad bjerget, til vi kunne vende og finde en anden vej hjem. Vi kom derfor først hjem ved 19 tiden efter en skøn og oplevelsesrig tur.
Lørdag og søndag stod i hjemrejsens tegn med lange køreture og mange stop, hvor bussens lager forsynede os med morgenbitter (et udvalg på en halv snes forskellige), frokost, vin, vand, øl, Lumumba, Irish coffee, chokolade og peanuts efter behov. Det traditionelle gruppebillede fik vi en færdselsbetjent til at tage af os under et stop i Salzburgerland.
Om søndagen holdt vi en af pauserne ved en imponerende ski- og snowboardbane kaldet Snow Dome ved Bispingen. Det var lidt af et chok at komme direkte ind i frostvejr fra den dejlige sommervarme med 25° udenfor. Resten af turen forløb problemfrit med et kort stop ved Bordershoppen i Puttgarten. Slutdestinationen Lyngby nåede vi ca. 22.45 efter 9 dejlige dage fyldt med oplevelser og indtryk og dejligt samvær med gamle venner og kolleger.
TAK FOR TUREN. PÅ GENSYN TIL NYE OPLEVELSER.
JAH/2009.10.12