MALLORCA 12. – 19. maj 2012.

38 rejsevante seniorer fra DR SENIORKLUB tilbragte 8 pragtfulde og oplevelsesrige dage på den kendte ferieø. Starten var barsk; ”Mød op i Københavns lufthavn lørdag d. 12. maj senest kl 06.30 hvis I vil med”. Det gjorde vi alle og det var strabadserne værd.02 mallorca udv

Vi fløj med SAS/Apollo som pænt overholdt tidsplanen og afleverede os på Hotel EDEN (og Hotel GENEROSO) ved 13 tiden i strålende solskin og over 25° C varme.

Den første eftermiddag tilbragte vi med at inspicere omgivelserne. 01 mallorca udv

Middagen i dag og alle dage var et stort buffetbord med mange forskellige retter af god kvalitet selv om restauranten garanteret ikke kunne opnå Michelinstjerner.

Søndagens absolutte højdepunkt var et besøg i nogle grotter (drypstenshuler) nær ARTÀ på Mallorcas nordøst hjørne. dscn0898Det dscn0902Det Det var et anstrengende besøg med stejle stier og trapper men meget betagende syn. Inden havde vi lejlighed til i MANACOR at besøge en salgsudstilling og demonstration af fremstillingen af de berømte kunstige Majorica perler. Ved siden af udstillingsbygningen lå en anden udstillingsbygning hvor vi havde lejlighed til at se hvor mange rædselsfulde ting man kan fremstille af oliventræ. Her kunne man heldigvis også købe forfriskninger.

Mandagen var afsat til besøg i Palma de Mallorca. Det første stop var på Castell de Bellver, som var en rund borg med runde voldgrave mv.dscn0929
dscn0932

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi fortsatte så til Kastellet hvor vi blev sat af. Vi gik i samlet flok til La Seu-Katedralen hvis store rum er indrettet af Antoni Gaudi og bl.a. præget af 7 store glasmosaik rosetter med en diameter af op til 12 m. dscn0938
dscn0936

Efter besøget blev vi sluppet løs i byen. Nogle spadserede ind til Plaça Major hvor man kunne få sig et let måltid og et (eller flere) glas kold hvidvin. 

Kl. 16 hentede Sofia os med bussen og kørte os hjem mod Port de Sóller hvor vi dog ikke kunne køre ind på grund af et større politiopbud og tusindvis af mennesker. Det er dagen hvor man fejrer Es Firó til minde om et stort slag den 11. maj 1561 i Port de Sóller mellem muslimske pirater og mallorcinske kristne. De kristne vandt.

dscn094504 mallorca udv
Her
nede er knaldfyrværkeri tilsyneladende ikke forbudt for luften var fyldt med knaldhøje brag hele tiden så det gjorde ondt i ørene. Man kunne heller ikke undgå at blive sværtet sort i hovedet. Hen mod 18-19 tiden sluttede det hele med at befolkningen drog hjem til Sóller og fortsatte festen der.

Tirsdagen var afsat til vinsmagning og fremstilling af en god grill-frokost i det fri. Vi gjorde først holdt i en lille landsby (Campanet)dscn0946 hvor vi i fællesskab gjorde indkøb på byens torv af tomater, peberfrugter, salat, løg og andre gode sager til frokosten. I Binissalem startede vi med at besøge et museum for forfatteren Llorenç Villalonga (1897-1980) før vi smagte på 6 forskellige vine efter at have været på rundtur i virksomheden, der producerede de lokale vine.

dscn0958
Herfra fortsatte vi ud på landet til en ensomt beliggende villa i hvis have frokosten skulle tilberedes og indtages. 

Her fik vi hjælp af en lokal, som havde tændt op i grillen og som stod for grillning af en kyllingefilet og en svinekotelet til hver. dscn0964Hele selskabet blev sat til at snitte løg og peberfrugter samt ordne salat samt fremstille forretten, et stykke brød smurt med tomater, overhældt med olivenolie og drysset med salt og lidt hvidløg. Et dejligt måltid, der afsluttedes med en frisk appelsin. Dertil rød- og hvidvin eller Cola ad libitum. Bagefter vandrede vi rundt på området og kiggede på den ejendommelige villa inden vi kl. 16 besteg bussen og kørte hjem.

05 mallorca udv
Onsdag var dagen hvor ingen kunne klage over arrangementet, det var nemlig helt overladt til os selv. Bent Erik havde nævnt forskellige muligheder. Man kunne tage den lokale (historiske) sporvogn ind til Sóller og bese byen eller man kunne spadsere en smuk tur til det lokale fyrtårn (en tur på ca. halvanden time ud) eller man kunne slappe af på vores strandpromenade. dscn0967dscn0971Mange tog sporvognen til Sóller, besøgte kirken L’Església Parroquial de Sant Bartomeus og spiste frokost på Plaça de Constitució. Vi samledes alle igen til middagen og efterfølgende hyggestund ved pool’en hvor vi smagte på den gode spanske Brandy.

 

 Torsdagens vigtigste begivenhed var et besøg i klosterkirken i Lluc, der ligger i en øde egn ca. 20 km NØ for Sóller. dscn0986Klostret er kendt for sin Sorte Madonna og sit kor (de blå drenge, nu m/k fordi piger i nyere tid har fået adgang til klosterskolen). Desværre viste det sig at koret var på sommerferie, så det hørte vi ikke. Vi fortsatte mod nord til Port de Pollença hvor vi tog en promenade og hver især fandt et passende sted at indtage frokost. På hjemvejen gjorde vi et kort ophold i Alcúdia, en lille by med bymur og gamle huse.

Fredag sejlede vi. Vi gik om bord i en katamaranfærge som kl. 11.15 satte kurs mod Port Calobra en 3 kvarters smuk sejltur langs den stejle kyst hvis klipper havde fantasifulde navne som dødningehovedklippen, dronning Victorias ansigt og hestehovedet. dscn1006Havet vi sejlede i havde en meget intens dyb blå farve. imag0034Byen Calobra var ikke noget at skrive hjem om, den bestod af en stenet strand og et antal restauranter. Kl. 14 sejlede vi hjem igen. Traditionen tro samledes vi efter middag på terrassen ved poolen hvor seniorklubben trakterede os med en kop kaffe og den berømte Carlos I brandy (det må jo ikke hedde Cognac).

Lørdag d. 19. maj var hjemrejsedagen. Vi samledes foran hotellet kl. 09 til en ”bitter”. De stakkels mennesker, der havde boet på ”Generoso”, kom slæbende med deres kufferter, medens de priviligerede gæster, der boede på Hotel Eden, kunne nøjes med at tage kufferterne ned med elevatoren. Bussen hentede os kl. 9.40 og hjemrejsen gik problemfrit. Vi ankom til København ved 15.30 tiden, alle fik deres bagage og vi tog afsked med hinanden efter endnu en vellykket rejse med DR SENIORKLUB.

JAH/maj 2012   

Se flere billeder her