DR-SENIORREJSE TIL DET SMUKKE HARZEN
16. – 20. august 2010
Mandag d. 16.8.Allerede ved 7-tiden ankom en del af selskabet til Lyngby, da der var noget usikkerhed om, hvor Hennings bus kunne samle os op. Men de, der var mødt op i Lyngby, blev samlet på det sædvanlige sted ved stationen, og så kunne turen sydover begynde.I Glostrup var der yderligere opsamling og ved Rønnede blev Østergaards samlet op som de sidste, og alle 43 rejsedeltagere var nu samlet. Her blev der også serveret kaffe og rundstykker.Med M/F”Prinsesse Benedikte” kom vi til Puttgarden, hvorefter vi ad Autobahn 1 og 7 kørte mod Hamburg og Hannover.Frokosten med Hennings mange lækkerier blev indtaget på rasteplads Hasselburger Mühle ca. 55 km fra Puttgarden.Kaffepause ved ”Snow Dome, Bispingen ved Behringen ca.35 km syd forHamburg.
I forbindelse med denne pause i køreturen sluttede vores anden chauffør, Bent Schøn, sig til selskabet.
Snow Dome - indviet i 2006 - er Europas mest moderne skihal med 23.500m2sneflade – 300m lang og op til 100m bred. 13 snekanoner producerer dagligt frisk pulversne af sne fra Østrig. Foruden en downhill piste, en pukkelpiste og en nybegynder-skråning er der en kælkebane.Faldet varierer mellem 20 % for oven og 9 % i bunden. Der en 2 skilifter samt en ”travelevator” for nybegyndere.
Fra Hannover ad Autobahn 2. Champagne-pause ved rasteplads Zweidorfer Holz lidt før Braunschweig. Ankomst til Hotel Wernigerode kl. 19.20.Indkvartering og middag på hotellet – buffet med diverse kolde og varme retter, desserter, ost og frugt.
Tirsdag d. 17. 8.Efter den obligatoriske morgensang ved bussen stilede vi hen til Wernigerodes gamle bydel, som vi gik på opdagelse i på egen hånd.
Wernigerode er blevet hovedbyen (ca. 37.000 indb.) i det østlige Harzen.Hele Harzen er en stor naturpark, der rækker ind i 3 delstater: Niedersachsen, Sachsen Anhalt og Thüringen.95% af parken er skov – bøgeskov, nåleskov og videre op over trægrænsen.Byen ligger ca. 250 m o.h. ved foden af Brocken,områdets højeste bjerg.
Rådhuset kan føres tilbage til 1277 som ”spillehus”.Greven ejede stedet, indtil han overdrog det til byen i 1427.Rådhuset blev benyttet som retssal og til afholdelse af fester.Ved genopbygning efter nedbrænding blev 2 sidehuse tilføjet. I tiden 1539-44 blev overbygningen med de 2 gotiske spir tilføjet, og først herefter blev bygningen til egentligt Rådhus.På venstre side af bygningen ses laugsfigurer på facaden.
På Markedsbrønden el.”Wohltäterbrunen”fra 1848 ses på den øverste del navnene på adelige velgørere –på den nederste del borgerlige velgørere.
Påmarkedspladsen ligger også Hotel Gothisches Haus –et fornemt patricierhus fra anden halvdel af 15. årh.Fra 1848 har det været Gasthaus.
I shoppinggaden Breite Strasseligger mange rekonstruerede og istandsatte huse. Bl.a. Krummelsches Haus -et barokhus i nr. 72af hvilket det meste er fra 1674, mens den nederste del er fra 1874.Facaden er skåret ud i fyr, imprægneret med bivoks. I nr. 95 ses Krellschens Schmiede(med et hestehoved på facaden).Smeden Michael Krel byggede sin smedie og bolig i 1678.P.t. er huset under restaurering, men ellers er her museum (værksted).
I sidegaden Kochstrasse ligger Kleinstes Haus.10m2 fordelt på 2 etager plus et kammer under taget. 11 menneskerskal have boet her i stue, køkken og kammer plus et toilet bagved.Huset var beboet indtil 1976, til sidst dogkun af 1 person.
Herefter frokost som en del indtog i byen, mens andre kørte med Henning ud i landskabet. Samling ved hotellet, hvor vi blev afhentet af et lille sightseeing-tog, der skulle bringe os op til slottet, ”Schloss Agnesberg”,højt hævet over byen ligger dette Torneroseslot. Fra slotsgården sled vi os op ad 51 trappetrin til de ca. 50 gemakker
Engang lå her en middelalderborg, men det nuværende slot blev bygget i 1800-tallet af grev Otto von Stolberg.I slottets gemakker var der rideudstyr og malerier af drabelige slag.Endvidere er her kongeværelserne, en stilfuld slotskirke og en imponerende festsal.Slotsgården – en atriumgård – bruges om sommeren til festsal og kulturelle arrangementer.
Den grå, skyede dag med enkelte småbyger og 19° sluttede med middagsbuffet på hotellet.
Onsdag d. 18.8.Via Blankenburg kom vi til byen Thale(15.000 indb.)i dalen omkring Bode-floden.Det er en imponerende klippeslugt, der med sine ca. 250 m høje granitvægge anses for at være den største klippedal nord for alperne.Herfra var der mulighed for svævebanetur til toppen.Nogle deltagere valgte denne transport, mens andre kørte op med Hennings bus til Hexentanzplatz.Heroppe skulle vi mødes, men noget gik skævt!De ”svævende” deltagere endte ved Rosstrappe på den anden side af kløften, idet kabineliften til Hexentanzplatzikke var i funktion på grund af denmeget kraftige blæst, hvilket der ikke var gjort opmærksom på ved liftens startsted.
Hexentanzplatz menes at have været et oldsaksisk kultsted, hvor der blev udført religiøse ritualer. Den første sommernat ”Walpurgisnacht ” (Valborgaften) – aftenen før 1. maj - samles hekse fra nær og fjern heroppe. På pladsen er figurer af djævle og andre mærkelige væsener, samt et stort antal kiosker med hekse i alle størrelser og udførelse.
Ved mobiltelefonens hjælp blev der kontakt mellem vores 2 grupper. Bussen kørte ned til Thale igen, mens den anden gruppe tog svævebanen ned.Hver især havde vi en fin oplevelse i detspændende landskab i sol og 23°.
Oven på denne oplevelse trængte alle til frokost, så vi kørte til Quedlinburg, hvor vi på en pladsved siden af politistationen fik serveret Hennings frokostanretning.Rustet til nye oplevelser gik viind i den gamle bydel.
Quedlinburg har 25.000 indb., og i 1994 kom den på UNESCOs kulturarvsliste. Byen har
mere end 1300 bindingsværkshuse, bygget i skiftende stilarter gennem 600 år.Tæt ved den
gamle bymur ligger et lille bindingsværkshus, måske verdens ældste bindingsværk, bygget
omkr. 1350. I gården er et museum, hvor man kan se, hvordan sådanne huse bygges.
På torvet ligger Rådhuset med en barokfacade fra 1600-tallet. I byvåbnet over døren ses Quedel-hunden, der har lagt navn til byen.Foran rådhuset står en Roland-figur(2,75m) som symbol påHandelsfrihed.Figuren er fra 1427, men i 1477 blev Quedlinburg tvunget ud af hanseforbundetefter at have tabt en væbnet magtkamp mod kirken.Roland blev delvis ødelagt og pakket væk ogkom først frem igen 400 år senere
En meget spændende by som vi var glade for at få lejlighed til at gøre bekendtskab med. For selvom byerne i Harzen alle har mange idylliske og smukke bindingsværkshuse, så har de hver deressærpræg.Det var en god afslutning på dagens udflugt, og tilbage på hotellet ventede middagsbuffeten.
Torsdag d. 19.8. En strålende solskinsdag med 20° og derover i løbet af dagen.Endnu en
speciel oplevelse var i vente.Kl. 9.40 afgik det prustende damplokomotiv med passagervogne- en specielt reserveret til os - fra ”Brockenbahn”-stationen i Wernigerode med Brockensom mål.Turen op gennem nåleskoven varede ca. 100 minutter; en del tid gik med ophold på mellemstationerog på ”ventespor”, idet det meste af Schmalspur-banens skinnenet er ensporet. De 3 smalspors-baner har været fredet siden 1972.
Kl.12.21 var vi på toppen af det nøgne og vindomsuste Bloksbjerg (1.142 m o.h og det højeste bjerg i Harzen). Heldige var vi, for solen skinnede og udsigten heroppefra var som fra et fly.Statistikken viser, at her er tåge og dis ca. 306 dage om året; 100 dage er toppen dækket af is, og temperaturen er under 0 grader på 85 dage i året.Årets gennem-snitstemperatur er kun 2,9 gr.Denne dag var her 9 grader.
Heroppe ligger Brockenhaus med det høje tårn, der var lyttepost for Stasi.Det er stadig lyttepost, men nu er det vejret, man holder øje med.Brockenmuseet fortæller bjergenes historie og natur.
Efter en time på toppen kørte vi nedad igen – ingen deltagere måtte blive tilbage på Bloksbjerg!! På tog-turen fik vi et glimt af den gamle grænse; der hvor pigtrådshegn tidligere har været, er der nu en bred, vandresti og rester af en cementkørebane, en fredfyldt strækning, hvor dyr og planter har bredt sig.Ved stationen i den lille landsby Drei-Annen-Hohne ventede Hennings bus os, og frokosten var klar.
Turen gik videre med bussen til Goslar, hvor vi havde en time til at kigge på byen, inden vi kørte til hotellet.
Det var sidste aften i Harzen, og afslutningsfesten blev holdt på restauranten ”Alte Waldmühle.Her blev serveret en to-retters menu med vin, og Bent Erik sørgede for muntre indslag og musik,så der var mulighed for en svingom, hvad flere benyttede sig af.
Da festen sluttede ved 23-tiden, var vi vist alle godt trætte efter dagens mange oplevelser.
Fredag d. 20.8. Hjemrejsedag. Efter morgenmaden blev kufferten afleveret ved bussen kl. 8.00og efter morgensangen afrejse kl. 8.32 med kurs nordover med Celle som mål.
Celle (75.000.indb.) ligger i Niedersachsen syd for Lüneburger Heide ved floden Aller.Det var til denne by, at Christian 7.s dronning Caroline Mathilde blev forvist i 1772. Lokalerne i Celle Slot,hvor hun levedetil sin død i 1775, kan beses.Hendes sarkofag kan ses i krypten i Stadtkirche, hvor den står sammen med sarkofager tilhørende andre medlemmer af hertugfamilien Hannover. Netop omfredagen var krypten lukket for besøgende.
Stadtkirche St. Marienblev sandsynligvis påbegyndt i 1292.Den blev viet til Jomfru Maria i 1308. Over alteret er en korsfæstelsesgruppe fra Middelalderen, og det er kirkens ældste billedhuggerarbejde fra omkring 1495.Prædikestolen er bygget af danske kunsthåndværkere.På pulpiturerne fremstilles såvel Det gamle Testamente som Det ny Testamente – det er som en billedbibel.Bag den rigt udskårne orgelfacade blev der i 1999 indbygget et nyt værk efter det oprindelige udkast fra 1687. Kirkens tårn er 74 m.Fra tårnet spiller tårnblæserne hver morgen og aften en koral.Efter reformationen i Lüneburger- og Celleland blev kirken til en evangelisk sognekirke.
Efter 1½ times ophold i denne kønne by med 400 bindingsværkshuse fortsatte hjemrejsen.Turens sidste Henning-frokost blev indtaget på en hyggelig parkeringsplads i grønne omgivelser nær Behringen, og her tog vi afsked med Bent Schøn.I Heiligenhafen blev der lejlighed til indkøb hos Fleggaard, inden sejlturen til Rødby med M/F ”Prinsesse Benedikte” kl. 18.15.Atter på dansk jord gik det mod Rønnede, hvor Karin og Ole blev sat af.Herefter fortsatte vi først mod Glostrup og derefter ankomst til Lyngby ca. kl. 21.30.Endnu en vellykket tur med Seniorklubben var slut, og små 1.400 km tilbagelagt.
Inge Rasmussen
Billeder fra rejsen vil komme i fotogalleriet under rejser på klubbens hjemmeside.