|
28. - 31. august
NAVRA for et DJURSLAND -med 6000 år gammelt stenhus og glaskunst fra i går.
Uge 34 var en slem uge. Der var megen blæst og mange byger. Vi frygtede derfor det værste, når vi tænkte på den kommende uges odyssé til Djursland.
Men der blev ingen grund til jammer. Mikael og Kirsten havde også fået bragt vejret på plads. Lidt vind var der – men kun få dråber fra drivende skyer. Og meget af det himmelblå. Og vore oplevelser var så mange, at vi efter hjemkomsten har måttet lægge 16 særke i vaske-søjlen. For som kællingen i Agri på Mols sagde: - Man må sgu’ skifte særk, hver gang man oplever noget stort. Og det gjorde vi. Fra morgen til aften.
Tirsdag den 28. august rullede vor bus fra Vallensbæk Turistfart kl. 15 ind foran Kalø Slotskro, hvor Mikael Bramsen og fru Kirsten Hoppe bød velkommen med kaffe, boller og lagkage – og en time senere tog vi hul på Djurslands talrige oplevelser. Det skete på Kalø Hovedgård, der huser Danmarks Miljø Undersøgelser – og hvor man ikke mindst beskæftiger sig med vildtpleje. Vor vært var så engageret, at man kom helt frem i skoene, selv om naturens dyreliv ikke er ens største interesse.
Ved 18-tiden rullede vi over Mols Bjerge til Ebeltoft, hvor vi 18.30 blev installeret på Hotel Ebeltoft Strand. Alle værelserne havde udsigt over stranden og Ebeltoft Vig. Det var vidunderligt, og det samme kan man sige om middagen, som vi nød i restauranten i eget lokale kl. 20.
Onsdag indledte vi i Glasmuseet, der næsten er nabo til hotellet. Det er et museum af internationalt format – og vor guide, Kirsten Starcke, har ord for at være den bedste på dansk jord.
Efter besøg i museets glaspusteri, spadserede vi op i den gamle by for at spise frokost i den navnkundige restaurant ”Mellem Jyder”. Her var det planlagt at ødelægge såvel sult som tørst, og da det var lykkedes, fik vi en times frikvarter i den pittoreske by – inden vi rullede gennem de store udtørringer ved Kolind med kurs mod Clausholm Slot.
Før besøget her skulle vi selvfølgelig have eftermiddagskaffe. Det fik på Cafe Lucas, hvorefter vi slentrede gennem parken til Staldmestergården på landsiden af voldgraven, hvor vi mødte vores guide, der selvfølgelig ikke var ”Hr.-hvem-som-helst”. Med vanlig frimodighed havde Mikael kontaktet den gamle godsejer kammerherre Henrik Berner, og den ældre gentleman – høj, slank og venlig – bød os velkommen og åbnede hoveddøren. Og så var der ikke det, vi ikke fik at vide om bygningerne, deres indretning og møblering samt udsmykning. Alle gættede på, at den levende guide nok var fyldt 80 år, men det var næsten 10 år for lidt.
Vor tredje dag, torsdag den 30., bød som første oplevelse på kirkegang, og det var Mikael, der var prædikant. Ikke om Guds ord, men om kalkmalerier, som Hyllested Kirke kan prale af i rigt mål. De var betagende, ligesom Mikaels præken.
Næste stop var ”Skandinavisk Dyrepark” nord for Tirstrup, hvor en stor flok ulve blev fodret med os som kødrand. De gode rovdyr løb frit omkring på et stort kuperet areal, men heldigvis var vi placeret på en gangbro højt over den sultne flok. Fodermesteren, der stod sammen med os og kastede sine godbidder i grams, var selv en bedårende godbid. Ikke nogen splejs, men køn, humørfyldt og en meget vidende pige.
Kl. 13 var vi retur i Ebeltoft, hvor vi blev affodret i restauranten foran Fregatten Jylland. Halvanden time efter gik vi ombord i det gode skib. For nogle af os var det et dejligt gensyn og for andre et betagende møde. Vi havde en guide, en mariner med både skibsfører- og ingeniøruddannelse, der boblede af begejstring - også over det rollespil i de rette uniformer, som blev opført ombord med Inger Bervild blandt matroserne. De illustrerede, hvordan man havde arbejdet med det gode skibs kanoner, men hun fik heldigvis landlov. så hun sammen med os andre kunne gå på afstand og proppe fingre i ørerne, da man lod en kanon dundre ud over havnen.
For at skabe balance bevægede vi os fra det maritime til de tapre landsoldaters domæne – selveste General Rye’s skanser på tangen mellem Mols Bjerge og Helgenæs fra 1864. De må have været uindtagelige. I hvert fald hev de fleste efter vejret, da vi endelig nåede op på den øverste kam.
På vej hjem til hotellets middag, rullede vi i Mols Bjerge rundt til formodentlig Danmarks største stendysse, som oprindelig har ligget inde i en enorm høj. Den er 6000 år gammel og kaldes Porskær Stenhus. Vi havde derfor meget at tale om under middagen – men knap var den spist, før vi blev afbrudt af sang – og ind marcherede 30 fregatuniformerede søfolk anført af en admiral. Det var Ebeltoft Marineforenings Kor, der leverede tappenstreg for vort besøg i deres dejlige by. De sang så det klang i en halv time, inden de til vor taktfaste klappen marcherede ud af restauranten.
Fredag kørte vi fra vores hotel kl. 10.30 – men oplevelserne var slet ikke forbi. For sidste gang kørte vi gennem Mols Bjerge, hvor vi gjorde holdt ved Knebel Kirke. Her var Mikael nogle dage før blevet uddannet som portner og lysmester – og havde læst på lektien, så han kunne fortælle om vort egentlige mål: en ny altertavle med knæfald, der er skabt af billedkunstneren Bjørn Nørgaard. Den er anderledes end alle andre alterarrangementer – og den enkeltes holdning til Nørgaards kunst blev betydningsløst. Vi fik alle en oplevelse, det var godt at drage af sted med.
Rejsen sidste indslag blev leveret i Århus. Vi spiste frokost i tag-restauranten på kunstmuseet AROS – og efter en fritime i selve museet, tog vi afsked med Mikael og Kirsten. Da bussen satte i gang havde såvel de som vi på det nærmeste tårer i øjnene. For sikken en rejse!
Asbjørn Billeder fra rejsen findes i fotogalleriet
|