23. marts 2023
Denne torsdag havde vi den store fornøjelse at møde Henrik Saaby - tidligere producer på DR Sporten.
Henrik fortalte om ‘’sit liv’’ i DR og gjorde det levende, positivt og med stor kærlighed til DR, DRs ledelse og ikke mindst DRs medarbejdere - ‘’DR har haft stor indflydelse på mit liv, man fik en god opdragelse og tingene blev lavet i god kvalitet - ikke noget med smart i en fart’’.
Henrik nåede i sin tid i DR at producere de største sportsbegivenheder EM og VM i mange sportsgrene og flere gange OL blev det selvfølgelig også til.
Men en dag var der en chef som sagde ‘’Henrik, nu er det på tide at klippe navlestrengen og komme videre’’ - på det tidspunkt, var det nemlig ikke længere kun DR, som ‘’sad’’ på de store sportsbegivenheder - og sport var og er stadig Henriks hjertebarn.
Efterfølgende blev vi indviet i Henriks liv som selvstændig producer - stadig på de største sportsbegivenheder. Henrik arbejder også stadig sammen med ældre medarbejdere fra DR - ingen aldersdiskrimination her. Det var interessant at høre om planlægning, teknik og rejser og meget andet - vi fik selvfølgelig også både gamle og nye klip, så vi kunne se hvilken kolossal udvikling, der er sket inden for det tekniske - alene udviklingen i antal kameraer hold da lige op…...
Henrik talte selvfølgelig også om, hvordan sport samler folk, om følelser og om fællesskab.
Det var en super spændende eftermiddag som sluttede med, at Henrik igen rettede en stor tak til DR og kolleger, som har været med til at give ham et spændende arbejdsliv.
Hvor var det i øvrigt dejligt at se en del medarbejdere fra Sporten og andre, som har arbejdet sammen med Henrik. Håber I kommer igen.
ref.: vibeke
foto: Flemming