Hannah8.9.22
Sjældent er det, at en af vore egne er foredragsholder i Klærkesalen. Der var det heldigvis denne gang – og sikken en krudtbunke, der var lukket ind.  Det var virkelig en pige, der har været i ”maskinrummet” i Danmarks Radio og senere DR. Hannah Kildahl, der voksede op i DR, som båndpige i Radiohuset, hvor studierne den gang var lagt rundt om forstærkehallen, hvor vagtchefen sad og overvågede begivenhederne med programmerne, der blev lukket ud i luften. Det blev til hele 48 år i DR og med utrolig mange spændende opgaver i de mange år. Det var et pigejob at være tekniker. Det vil sige at være personen, der lagde de gammeldags grammofonplader på pladespillerne, lyttede dem ind, så opstarten kom præcist, når tallerkenen begyndte at dreje rundt og forsinkelsen på ca. en kvart omgang, før det kom lyd fra selve pladen. Programmer skulle også indspilles på store kvart-tommebånd, øh’er og pauser blev klippet ud med saks og sat sammen med tape til senere afspilning. Man kørte afviklingen mest på 15 tommer hastighed og båndpigerne var dem, der sådan gik til hånde for de rigtige teknikere, når der skulle optages musik. I begyndelsen af 70’erne begyndte også ansættelsen af mænd i jobbet, som så blev kaldt registreringsteknikere og i 1975 kom de alle på rigtig overenskomst i Smedeforbundet og formanden var Povl Hermansen, og det blev Hannahs skæbne. Efter en generalforsamling blev det til et par øl på Brønshøj Kro, og endda en dans, hvor den stovte formand i Klub 317 formastede sig til at give Hannah et kys på dansegulvet. Hendes skæbne blev beseglet, og langt ægteskab blev det til indtil for Povl døde for tre år siden. Hannah voksede ud af forstærkerhalmiljøet, vort firma opdagede det helt specielle med den tidligere båndpige, der var i besiddelse af evner til at få medarbejderne til at arbejde rigtig godt sammen. Hun var i Miljøgruppen, da radioens nye afviklingscentral skulle bygges, var med til at indkøbe ny teknik efterhånden som den tekniske udvikling totalt ændrede DR. CD-afspillere fra Studer i Schweiz kostede ca. kr. 17.000 og et tilsvarende produkt fra Technics kostede bare omkring kr. 5.000. Hannah var med til at afgøre, at det skulle være den billige, selvom man forventede de gik i stykker. Det gjorde de bare ikke, og DR havde så sparet ret mange penge. De holdt faktisk så længe, at de kom med i DR Byen. Nye strukturer, FN-topmøde i Bella Çenter med masser af teknik, sammenlægning af teknik og program. Og teknikere der også blev speakere, spotredaktion, DAB-kanal, McKinsey-rapport, skiftende chefer, ansøgning om at blive teknologichef, som Jytte Bock fik – og stadig en glad Hannah, der siden blev glad for de stillinger, hun ikke fik for, nye afdelinger blev oprettet – andre nedlagt. Nye jobs blev tilbudt og de blev de sjoveste og mest lærerige. Nye direktører kom – og gik. Der blev lavet udbud på nye studier, da DR-byen blev bygget – eksempelvis studie 11 og 12, hvor der i byggeriets aflevering til Teknologiprojektet manglede gulvet i gangen mellem dem. Chefer kom og gik – Hannah var fast kvinde i store tunge projekter og blev måske en smule træt af at arbejde 60-70 timer om ugen. Så pensionen blev valgt – og det blev til to dejlige år med Povl uden DR, før han gik bort.

Se det var den forrygende eftermiddag med Hannah, der var ankerkvinde på rigtig måde store projekter gennem en menneskealder i DR. En tid hvor det var sjovere at arbejde i DR end det synes at være i dag.

Tekst og foto: ørs-