Weirup18. november 2021
Rejseleder og historiefortæller Anders Wejrup holdt foredrag om livets gang inden- og udenfor ”murene”. Det var en særdeles spændende fortælling om Horserød Lejrens brogede og også ikonografiske betydning i Danmarkshistorien gennem mere end 100 år, herunder lejrens betydning og tråde tilbage til 1. og 2. verdenskrig. Fortællingen blev krydret med udvalgte kendis beretninger og oplevelser fra dagligdagen i et åbent fængsel på godt og på ondt.

Anders Wejrup indledte med at fortælle, at ikke mange lokaliteter i Danmark kan fremvise så stort et katalog af betydningsfulde begivenheder i løbet af hundrede år som barakkerne i Horserød. Horserødlejren er en afspejling af livet, som det tegnede og tegner sig i Danmark – og af et stykke Danmarkshistorie, ja endda verdenshistorie

Anders Wejrup gennemgik herefter de forskellige markante perioder i Horserødlejrens historie, herunder bl.a.: 1916 – 1918: Behovet-Byggeri-Hospitaliseringsperioden-Lazaretlejr. 1919 – 1920: Transitlejr og markante internationale byttehandler. 1920 – 1923: Uskyldsårene 1 1923: Den store auktion. 1923 – 1940: Uskyldsårene II. 1940/41 – 1947: De mørkeste og mest dystre år i Horserøds historie. 1947 – 1954: Nye kunder i butikken - Statsfængsel.  1954 – 2021: Fra lukkethed mod åbenhed – og mod lukkethed.  Vi hørte tillige om Horserød-Stutthof foreningen, de røde enker og om monumenter med relation til Horserødlejren.

Perioden 1940/41 – 1947 omtalte Anders Wejrup som de mørkeste og mest dystre år i Horserøds historie, herunder med fokus på bl.a. emigrantlejren (tyske politiske Hitler flygtninge), internerede danske kommunister, danskere som har deltaget i den spanske borgerkrig 1936/39, danske gidsler (kunstnere, politikere og embedsmænd), danske jøder og Jødelejren, danske modstandsfolk, tysk uddannelseskaserne, lazaret for tyske soldater og endelig tyske flygtninge.

Anders Wejrup konkluderede, at Horserødlejren er blevet selve symbolet og sindsbilledet på kollaborationen med den tyske besættelsesmagt, at det var et grusomt sted ud fra såvel et kristent som et humanistisk perspektiv og at det var en lejr, der med interneringen af kommunisterne i 1941, og den senere deportation i 1943 til Nazi-Tysklands koncentrationslejr Stutthof, fornedredes til at være det elendigste sted i danmarkshistorien.

referent Anders/June

foto Flemming