ISAGERDSC042385.12.19
Det var jo en fantastisk gennemgang af det meste af det synlige kriminelle Danmark, som vi oplevede med en af de bedste foredragsholdere, som har været i vor midte. Han har været her før – og nu var han der igen med sin indsigt og sine erfaringer, som blev delt med rund hånd. Bent Isager-Nielsen fortalte om den forbryderverden, som han havde oplevet i sin tid i kriminalpolitiet, hvor han beklædte adskillige topposter. Han fortalte om mange årsager til, at politiet var opbygget på en helt speciel facon grundet skiftende regeringers ordre om at håndhæve loven – og samtidig beskytte borgerne mod uforudsete hændelser. Eksempelvis kører såkaldte Romeo-biler rundt i hele landet 24 timer i døgnet bemandet med to betjente og en fuld udstyret bil med maskinpistoler og andet tungt grej klar til udrykning, hvis der trykkes på den røde knap. End ikke en flugtbilist eller en opdaget tyveknægt i Romeo’s nærhed ville kunne blive anholdt af Romeo-bemandingens skarpskytter – fordi, hvis det helt uforudsete skulle ske, så ville ingen andre forbrydelser kunne blive opklaret af mandskabet – og derved sinke den helt store alarm. I løbet af den spændende foredrag, fik vi forklaringen på, hvorfor drab ikke altid førte til de helt store tunge domme som livsvarig fængsel – det kunne eksempelvis være to års fængsel for at to personer blev dræbt under kådhed med en vandscooter i Københavns Havn. Det er hensigten med drab, der straffes og ikke selve hændelsen. Politikerne har pålagt politiet af prioritere Vold, Voldtægt og Våben. Almindelige tyverier, indbrud og den slags lette sager, anses ikke for at være så alvorlige, og derfor sættes der ikke ret store kalorier ind her. Og hen mod slutningen kom så en forudsigelse, nemlig at forsikringsselskaberne i nær fremtid ikke vil udbetale erstatning ved indbrud, hvis man ikke har en ordentlig lås på sin dør. Hvis vinduerne er nemme at bryde op,og hvis man ikke har sikret sig ordenligt mod fremmendes indtrængen på enemærkerne.

Alt i alt var der spændende at høre vor vidende gæst endnu en gang, og ellers kan han jo opleves endnu en sæson med grumme forbrydelser på vores eget tv – og endda på en af vores egne kanaler.

Tekst og foto: ørs-