31.1.19
Henrik Engelbrecht, der tidligere var ansat i den del af DR, som producerer udsendelser om opera. Og opera er alt andet end kedeligt – specielt når Henrik Engelbrecht fortæller om det. Han er i stand til at bringe det, der af mange betragtes som højtravende, helt ned på jorden. Det blev gjort spændende at høre om opera i den tid man kalder guldalderen. Det Kongelige Teater var eneste teater, så der var ikke konkurrence fra andre underholdende steder at gå hen til. Skulle man underholdes var det i det kongelige i midten af det attende århundrede. Man havde den gang ansat 24 skuespillere, der spillede alle de roller, der nu var skrevet i en opera eller et skuespil. Ingen var rigtig uddannet som sangere, men de gik på med krum hals, og det lød ikke altid så godt. Det vigtigste for ansættelse var, at man kunne huske – og huske at sige netop de ord, der gav mening i stykket. Man spillede omkring 140 titler på en sæson – og øvede kun meget lidt på scenen, før der var premiere. Tre til fem prøver på skuespil og fem til syv ved syngespil og helt frem til 1974 var der stadig efterdønninger fra den tid, hvor kongelige skuespillere skulle kunne det hele. Henrik Engelbrecht spillede et eksempel med Jesper Langberg, der sang i Kærlighed Uden Strømper, som Johan Herman Wessel skrev. God var sangpræstationen ikke – men underholdende. Henrik Engelbrecht førte os godt igennem Guldalderen i operaens verden med København som centrum. Henrik har en underholdende og festlig måde at præsentere sit stof, som han føler sig godt hjemme i.
Tekst og foto: ørs-