16.11.17
Frode Svendsen, vor gæstetaler begyndte sin karriere i Socialministeriet - i et studenterjob og blev hængende i 40 år. Ca. 24 ministre havde været i den politiske trapez som socialminister i den periode, hvor jurist Frode Svendsen var ansat i ministeriet. Nogle kun i 14 dage som Bente Juncker og lidt længere for Anette Vilhelmsen, nemlig fra august 2013 til august 2014. Hun lovede lige Lisbeth Zornig en million foran åben mikrofon, hvilket ikke var helt smart. Vi fik ikke rigtig sjove historier om magtkampe m.m., men dog, at Mimi Jacobsen og Aase Olesen ikke ligefrem var hjerteveninder. Det var ikke de store udsving i hverdagen. Ministerskifte var en almindelig ting. Budgetter gik glat igennem, fordi der altid har været almindelig enighed om, at der nu en gang skulle anvendes betydelige midler på socialområdet. Ministre er kommet og gået. Ritt var der i godt 2 år, Karen Ellemann har været der flere gange, og for tiden er det Mai Mercado. Det var en lang dag på kontoret, som vi fik fortalt om.
Tekst og foto: ørs-