14. sept 2017
DR-seniorklub bød velkommen til Inge Fjordside, som udover at være uddannet sygeplejerske har et hav af lederuddannelser. Inge er direktør for et bosted i Helsingør med ca. 60 psykisk syge og tidligere har hun været forstander for E-huset i de gamles by. Derudover arbejder hun som frivillig på Halmtorvet i fixerum, hvor hun hjælper stofmisbrugere.
Inge fortæller en historie fra E-huset i de gamles by om personen Rosa, der bor i egen bolig, som var meget uhumsk og det var et skrækkeligt syn der mødte dem. Rosa ønskede ikke at komme på plejehjem. Rosa havde startet sit liv på børnehjem i starten af 1900-tallet og hun giftede sig for at komme ud af systemet. Hun levede dagligt med tæsk og først i en alder af 60 år mødte hun sit livs kærlighed. Elmo fik en lysekrone i hovedet og døde. Rosa fik lov at forblive som den hun var, 4 personer ryddede op efter hende i hendes lejlighed. 156 sorte sække var fyldte af alle hendes ting.
Rosa kom hjem til et pænt hjem, men efter et halvt år var det groet til igen. Derefter lykkedes det at få Rosa på plejehjem. Rosa kom til at bo dør om dør med Axel en skøn skæv mand, som var alkoholiker. Axel købte en dåse boller i karry, som han kogte i en elkedel. Det gik naturligvis helt galt og elkedlen blev fjernet. Alkoholikere er den farligste form for misbrug.
Rigtigt godt foredrag og synd for alle dem, som snød sig for ikke at høre dette. Vi har stor respekt for de personer, som bruger en masse energi til at klare komplicerede situationer og skæbner.
foto Svend-Erik
tekst June