19.05.16
Vi var noget stille, mens operationssygeplejeske Anette Schlippe fortalte om sine to udstationeringer i Afghanistan. I en teltby midt i et øde område lå Camp Bastian, hvor 50.000 personer havde job med at være klare hjælpe. Et hospital, hvor forfærdelige skader som følge af krigshandlinger, blev hverdag for de udsendte medarbejdere. 51 procent af skaderne skyldes sprængninger fra eksempelvis vejsidebomber. 30 procent af skaderne er fra skud. Vi fik råt og usødet billeder fra operationsstuen, hvor Anette arbejdede. Afrevne lemmer og grimme læsioner på soldater og civile. En rædsom fortælling fra frontzonen i en evig kamp for at få de sårede til at overleve. Opgaven var nemlig blødningskontrol, bloderstatning, vejrtrækningstabilisering og klargøring til transport med målet for videre behandling på et hospital i Tyskland eller England. Frankfurt eller Birmingham. Amerikanske soldater til Frankfurt og engelske til Birmingham. Danske soldater blev fløjet til Birmingham og senere til Rigshospitalet. De barske kendsgerninger fra teltbyen, som havde samme indbyggertal som Helsingør (50.000), blev ganske nærværende. Felthospitalet fik 98 procent af de behandlede ud i live, hvis de blev bragt ind med hjertet fungerede uden hjælp. Allerede inden de sårede blev bragt til hospitalet, hvor Anette Schlippe stod klar med sine kolleger, vidste de meget om skadens omfang, og var derfor helt klar til at modtage patienterne. Et hospital med egen præst og kapel. Adgang til telefon og internetforbindelse – og derfor nok afsondret fra omverdenen – men ikke uden elektronisk forbindelse af privat karakter for den enkelte. Et helt specielt sammenhold om opgaven med at få de indbragte sårede til at overleve var med til at holde en meget speciel disciplin. En oplevelse for livet – og en følelse med at de danske udsendte havde gjort et job med betydning for både de sårede og for deres pårørende. Et internationalt team af højtudannede læger og sygeplejesker. Det var ikke en hyggelig eftermiddag – men alvoren kom tæt ind på livet af os alle med et gribende foredrag.
Tekst & foto: ørs-
Klubben hvor man mødes