IMG 902625.2.16
Helt fra Bornholms Højskole kom forstanderen Lillian Hjorth-Westh, som skulle fortælle os om herlige Halfdan Rasmussen. Digteren, som kunne få masser af minder frem i os alle, og som efterlod sig metervis af fantastiske rim. Lillian bor langt fra det normale geografiske Danmark på den lille klippeø, og hendes dialekt var en velsignelse for hele foredraget. Intet er bedre end at høre Halfdans digte med bornholmsk betoning. Vi fik et levende foredrag om Halfdan, hans digte, hans venskaber med blandt andre Johannes Møllehave, der gav anledning til Faxerier – nemlig det, at Halfdan og Johannes dagligt skrev til hinanden fra hver deres fax. Kedeligt blev det aldrig at høre om den store digter, der stadig sætter præg på vores erindring. Få digtere har leveret så mange hverdagsrim til os danskere – vel at mærke rim, som vi stadig kan huske. Det blev til en dejlig eftermiddag i selskab en af Danmarks bedste digteres værker.
Tekst & foto: ørs-
 
 
  
 
 
 
---oooOooo---