Gabold løftede sløret for fremtiden
I gode læsere, her sidder den gamle skribent og slider ved skrivepulten, mens hans hustru og resten af nationen denne torsdagkvæld følger dronningens royale slid med at fejre sin fødselsdag flere dage i træk.
Men jeg kan dy mig, li'som jeg stort set aldrig har set noget af det succesrige TV, som Ingolf står for.
Ingolf?
Nå, lidt royalt er det dog, men Gribaldur, som jeg altid har kaldt ham, er i øvrigt født i Tyskland. I Heidelberg i marts 1942, og burde jo egentlig først have været inviteret til Tysk dag på torsdag.
Lidt godt er der da kommet dernede fra.
Og 115 seniorer havde i dag valgt at komme for at høre ham summe om sit gode virke.
115?
Jamen, vi må jo kun være 100?
Nix,150. Det har brandvæsenet netop givet lov til ifølge formand Bent Erik, hvis hustru traditionen tro havde bagt kage til en større guldmedalje.
Og I, der ikke kunne deltage, gik glip af de mange hemmeligheder om fremtidige dramaer. Og de skal ikke røbes her, men der kommer masser af guf på skærmen. Takket være de gode forfattere, der holder fantasien i live. Og alle de andre. Osse de skuespillere, der fik deres image i DR, og nu er blevet guld værd. Osse på udgiftssiden.
Gabold lovede osse, at der vil blive gjort noget ved sproget, som de færreste af jer gamle seere forstår. Ikke at skuespillerne vil tale tydeligere, thi det må de åbenbart ikke for instruktørerne, der sprogligt gerne vil følge med tiden, der går i retning af tje, ik' så tydlie, mæn li'som mer som man daler på gaje og vaj, altså en slags nudanst.
Nu vil man så skrue lidt op for repliklyden og lidt ned for baggrundsstøj og musæk.
Det vil fortsat blie uden mig som Prins Knud, men det vil forhåbentlig blive til glæde for jer og for seerne.
Nok en god dag i den gode gamle forening.
Der venter meget godt i fremtiden. Sagde altså Gribaldur. Og det kunne vores formand osse love med hensyn til vores program.
Alt er godt, altså lige bortset fra, at luftfarten har nået støvets år i utide.
Gider I ha' det!
Johs.