Flemming Petersen

Herligt, at endnu en tidligere DR medarbejder havde lyst til at dele sit DR arbejdsliv med os.

Flemming startede i DR 1. august 1957 - det blev til 40 år - og allerede den første dag skulle det vise sig, at DR ikke var en helt normal arbejdsplads - og et kedeligt arbejdsliv blev det heller ikke til……………skulle jeg hilse og sige……….

Boom, redigering, ledelse, formand for feriefonden og for Personaleforeningen og ikke at forglemme auktionarius er bare nogle af de funktioner Flemming har været omkring. Ny struktur, ny teknik, udbygning, ombygning, ændrede sendetider, økonomi, planlægning, udvikling og han kunne blive ved. Noget var sjovt (det meste), noget var ikke så sjovt og nogle gange blev det hele for meget. Et rigtigt DR arbejdsliv!!

Som mange af os har erfaret, tager det ene ofte det andet med sig - og udover en interessant gennemgang af teknikkens historie gennem Flemmings 40 år, har han også udført de sjoveste opgaver hen ad vejen - det kunne være a la special effects, hvor Flemming øvede sig i sin egen swimmingpool for at lade sig nedsænke i et akvarium (dramaproduktion) - ingen andre havde lyst til at mænge sig med fisk og andet godtfolk, meeeen man er vel frisk på en udfordring!!

Vi fik også sjove historier om, hvordan man kan klippe og mixe bånd på alle mulige og umulige for ikke at sige ukendte måder, men alt kan lade sig gøre med lidt vilje og snarrådighed og ikke mindst når man har lidt (meget) fantasi.

Hold da op, en sjov eftermiddag - Flemming forstod jo virkelig at krydre sit foredrag med lyd, billeder og de sjoveste anekdoter fra det virkelige arbejdsliv. Vi grinede godt, hvilket jo altid er dejligt. Den om Dr. Lieberkind var ret sjov og aj den, hvor Høeck, Puggaard og Flemming stillede op og sang ‘’afrikansk’’ - da man lige manglede lidt afrikansk sang til en rejsefilm ………………her brød latteren løs i Klærkesalen.

Tak Flemming for en meget underholdende eftermiddag.

vibeke