5. september 2019
Vi havde besøg af Phillip Faber som siden 2013 har været chefdirigent for DR- pigekoret. Phillips foredrag startede med at vi alle - stående - skulle afsynge første vers af "I Danmark er jeg født".
Herigennem blev vi blev belært omkring vigtigheden af, at have en korrekt vejrtrækning og betydningen af pauser. Den pause, som forekommer i teksten på de sidste linier i sangen og betoningen af teksten, gav os " sangere" et levende indtryk af de teknikker, som er så vigtige for, at et kor rammer den rigtige stemning i musikken. Melodien er jo lavet i 3 forskellige udgaver, Schierbeck, Rung og Sebastian - og selv med samme tekst fås helt forskellige udtryk.
Phillip fortalte om den psykologiske og hermed den opdragelsesmæssige påvirkning, som han bibringer sit kor.
Der er 3 grundregler:
Nr.1 Det er musikken det drejer sig om.
Nr.2 Det er et fælles projekt
Nr.3 Din person er underordnet, det er ikke "dig" der er hovedperson.
Sådanne ting passer jo i alle livets forhold.
Philip fortalte om de positive resultater, der kommer ud af arbejdet i et kor:
Man ved præcis, hvad naboen laver og har øvet så meget, at man - selv i mørke - kan håndtere et korværk uden af se på dirigenten. (Og det kan man naturligvis ikke, når man synger i mørke..)
Phillip talte ikke meget om sig selv (et beskedent menneske), men så meget ved vi da:
Uddannet på det Kgl. Danske Musikkonservatorium som komponist i 2011 og derefter som dirigent fra den Kungliga Musikhögskolan, Stockholm i 2014. Der kan nævnes mange andre aspekter i Philips uddannelser og udviklinger. Ud over komponist og dirigentvirksomheden kan han opleves i DR i mange sammenhænge bl.a. i DR K´s klassiske Musikquiz.
Der kunne helt sikkert nævnes meget mere fra Phillips virke, men det hørte vi intet om.
Philip er et beskedent menneske
Tak for et vidunderligt foredrag.
Ref. June Baunsgaard