31.5.2018
John Lagoni, der for 10 år siden sammen med Københavns kommune fik ideen til at lokalerne og kirken på Sct. Joseph, hvor vi lejer os ind til vore møder, har skiftet job et par gange i de senere år. Han stoppede som leder af Seniorcentret Sct. Joseph for at blive direktør i Danske Seniorer. Senere blev John tilbudt en stilling som afdelingsleder på et af Københavns kommunes plejehjem i De Gamles By.
Personaleledelse i sundheds- og omsorgssektoren er hans store interesse, og faktisk var han på vej til Esbjerg i et job, men en snak med tidligere sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen fik ham til at ombestemme sig, og blive i Københavns kommune og blive en del af sundheds og omsorgsforvaltningens mange medarbejdere. Han arbejder for at sikre beboerne og personale ordentlige vilkår. Ninna Thomsen har vi mødt i Klærkesalen sidste år til et herligt og ærligt foredrag. I dag er hun direktør i Mødrehjælpen efter selv at have kvittet politik på borgmesterkontoret i Københavns Rådhus.
Vi fik en del af Johns livshistorie, som var ganske spændende – specielt omkring hans 60 års fødselsdag, der blev fejret under sydlige himmelstrøg med masser af gode venner. Vi fik verdagshistorier om pårørende og personale, der ikke altid er helt synkrone med oplevelserne, som beboerne har. Respekt for de ældre var kærnen i det, John fortalte os. Folk skal behandles ordentligt – også når det gælder personer, der ikke ser helt danske ud. John er med til at arrangere fester for de ældre i Møllehuset i De Gamles By. Her er dans, bægerklang og endda alkohol. Musikken er ofte af ABBA – og det er alt andet end kedeligt at opholde sig som borger i De Gamles By. Japanere flokkes om at rejse fra deres hjemland for at opleve den danske kultur for ældre her i København.
Det der med vagtplaner er ikke Johns spidskompetence – og det får han heldigvis en støtte til af sin fantastiske kollega Iris. Spændende og livsbekræftende foredrag med en person, der virkelig gør en daglig indsats for at ældre har et godt liv trods den fremskredne alder.
Tekst og foto: ørs-